Administrativt bøvl stjæler tid fra det faglige arbejde. På det kommende webinar kan du se, hvordan AI konkret kan hjælpe virksomheden med fakturaer og kontorarbejde.
Timerne tæller, men ofte æder papirarbejdet den tid, der burde bruges ude hos kunderne eller på at udvikle forretningen. Nu sætter et nyt webinar fokus på, hvordan kunstig intelligens helt konkret kan løfte byrden for virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
Formålet med webinaret er at dykke ned i, hvordan teknologien kan fungere som en ”digital kollega”, der fjerner de tunge administrative opgaver og øger indtjeningen.
Mød den digitale kollega
På webinaret præsenterer virksomheden New-Wai AI-løsningen RICO. Det er en teknologi, der allerede arbejder ude hos flere medlemsvirksomheder. Deltagerne får indblik i, hvordan løsningen kan automatisere fakturaprocesser og dermed sikre et hurtigere cashflow.
Samtidig vises der eksempler på, hvordan hurtigtskrevne noter kan forvandles til professionelle, renskrevne tekster på få sekunder. Det giver bedre dataoverblik, så virksomheden præcis ved, hvor pengene tjenes.
For at gøre det helt konkret medvirker en af TEKNIQs medlemsvirksomheder, der med succes har implementeret New-Wais løsning. På webinaret deler medlemsvirksomheden sine ærlige erfaringer fra en hverdag med tre forskellige AI-kolleger. Her kan deltagerne få indsigt i, hvad der reelt virker, og hvor stor tidsbesparelsen er i den daglige drift.
Byg værktøjer uden kode
Som en del af webinaret bliver begrebet ”vibe-coding” introduceret under punktet "Dagens AI-hack". Det går ud på at bygge små, smarte digitale værktøjer til virksomheden blot ved at forklare sin idé til computeren.
Det kræver ingen kode-erfaring at være med. Deltagerne vil se eksempler på værktøjer til beregning af løn- og barselsregler, og de juridiske hjælpeværktøjer stilles til rådighed for deltagerne med det samme.
Webinaret er for TEKNIQs medlemmer og afholdes den 23. april kl. 9.00-10.00.
Du kan læse mere om webinaret og tilmelde dig her.