Nyt år - nye arbejdsmiljøregler, selvom nogle af dem allerede træder i kraft her den 21. december 2025. Desuden bliver Arbejdstilsynets vejledning ændret markant.
Fra den 1. januar 2026, får Arbejdstilsynet mulighed for at udstede såkaldt entreprenørstop på byggepladser, hvis der er alvorlige og gentagne problemer med arbejdsmiljøet. Det betyder at hele eller dele af byggepladsen kan blive lukket midlertidigt, indtil forholdene er bragt i orden.
De nye regler er rettet mod de byggepladser, der på trods af Arbejdstilsynets gentagne besøg og adskillige påbud, fortsætter med at overtræde arbejdsmiljølovgivningen.
Fra 1. januar 2026 bliver reglerne for unges fritidsarbejde forenklet. Blandt andet fjernes forbuddet mod brug af visse maskiner, samtidig med at reglerne om farlig nærhed til maskiner også forsvinder.
Fremover skal arbejdsgiveren i stedet foretage en konkret risikovurdering af den unge og af den konkrete maskine for at vurdere, om det er sikkert for den unge at arbejde med maskinen.
Formålet er at gøre det lettere for virksomheder at tilbyde fritidsjob og samtidig sikre unges introduktion til arbejdsmarkedet under ordnede forhold.
De nye regler er endnu ikke offentliggjort – I kan se de nye regler på AT.dk fra den 1. januar 2026
Ændrede anmeldekrav ved visse kræftfremkaldende stoffer og materialer
Fra den 1. januar 2026 er arbejdsgiveren ikke længere forpligtet til at søge om forhåndsgodkendelse og anmelde arbejde med visse kræftfremkaldende stoffer og materialer til Arbejdstilsynet.
Mange At-vejledning forsvinder: 180 vejledninger bliver til 25
Arbejdstilsynet har lanceret nye AT-vejledninger, der skal gøre det tydeligt for virksomheder, hvad de juridiske krav er. Samtidig vil størstedelen af de eksisterende vejledninger blive ophævet. De nye vejledninger er meget kortere end de gamle, og er alene et supplement til fortolkning af bekendtgørelsen.