Direktivet om løngennemsigtighed, der ellers skulle være trådt i kraft i kraft i juni 2026, er udskudt i et halvt år. TEKNIQ opfordrer medlemsvirksomhederne til at bruge den ekstra tid til forberedelse.
Lovforslaget som skal implementere Løngennemsigtighedsdirektivet er nu sendt i høring. Lovforslaget lægger op til, at reglerne træder i kraft d. 01. januar 2027 og at implementereringsfristen derfor er udskudt med et halvt år.
Løngennemsigtighedsdirektivet forventes derfor implementeret i januar 2027 fremfor juni 2026.
TEKNIQ har længe arbejdet for at få udskudt implementeringsfristen. Det er derfor positivt, at det nu er lykkedes at få udsat implementeringen af direktivet i et halvt år.
Ekstra tid til forberedelse
Udskydelsen giver virksomhederne bedre mulighed for at få et overblik over forpligtelserne i den kommende danske lovgivning og hvordan Løngennemsigtighed skal håndteres i praksis.
Selvom implementeringen forventes udskudt, vil TEKNIQ alligevel opfordre til at medlemsvirksomhederne allerede nu forbereder sig til de forpligtelser, som Løngennemsigtighedsdirektivet medfører.
Udskydelsen af løngennemsigtighedsdirektivet betyder, at I som arbejdsgiver får ekstra tid til at tilpasse jer til de kommende krav om mere åbenhed omkring lønforhold. I kan læse mere om disse forpligtelser i vores vejledning: Løngennemsigtighed.
Vejledningen er endnu ikke opdateret på baggrund af det fremsendte lovforslag, men TEKNIQ vil hurtigst muligt opdatere den.
TEKNIQ afventer fortsat detaljerne omkring udsættelsen, og følger udviklingen om den videre implementering. TEKNIQ vil løbende oplyse om indholdet af lovforslaget i form af artikler, en opdateret vejledning og et webinar om Løngennemsigtighedsdirektivet, som afholdes i maj 2026.