Salget af varmepumper stiger igen efter energikrisen. Lavere elafgift og statstilskud får flere danskere til at droppe olie og gas – men succes kræver tydelig oplysning, kvalitet og lokalt samarbejde, siger TEKNIQ og Varmepumpeindustrien.
Salget af varmepumper har igen fået medvind. Efter et dyk midt i 2024 peger kurven nu opad, og udviklingen minder om perioden før energikrisen i 2022. Det vurderer Troels Hartung, bæredygtighedschef i TEKNIQ:
– Vi ser vækstrater, der minder om årene op til energikrisen. Branchen kan levere, og jeg er ikke bekymret for, om vi kan følge med, siger han.
Også hos Varmepumpeindustrien mærker man, at markedet bevæger sig.
– Det her er ikke et kortvarigt hop. Vi ser en stabil og varig vækst, selvom den er mere afdæmpet end i 2022. Det giver et mere holdbart marked, siger Morten Lund, sekretariatsleder i Varmepumpeindustrien.
Mens erhverv og private i stigende grad vælger varmepumper, er fjernvarmens dominans fortsat tydelig. Det skaber, ifølge branchen, behov for bedre koordinering lokalt.
– Nogle kommuner er begyndt at rådgive om varmepumper, men de fleste har fokuseret ret ensidigt på fjernvarme. Vi skal tage de gode erfaringer fra udrulingen af fjernvarmen og bruge dem til at hjælpe husejere uden for fjernvarmeområder, siger Troels Hartung.
Et sted at starte er med overblikket over hvem der skal have fjernvarme og hvem der ikke skal. Vi hører, at datagrundlaget ikke altid er helt retvisende, og det kan give anledning til dumme fejl i rådgivningen. Vi har som branche altid et entydigt ansvar for at rådgive kunderne korrekt, men nogle fejl kunne helt sikkert undgås, hvis oplysninger i fx Plandatasystemet var mere entydige.
De nye politiske tiltag fra regeringen skal samtidig gøre det lettere at vælge grøn varme. Lavere elafgifter betyder, at man får fuld økonomisk fordel af overgangen til elbaseret varme, og ikke først efter et årligt elforbrug på 4000 KWh.
Et af branchens udfordringer er, at mange søger tilskud til varmepumper via den såkaldte varmepumpepulje – men aldrig bruger dem.
– Det er let at søge, og mange gør det af nysgerrighed uden at investere. Resultatet er, at puljens midler ikke bliver brugt effektivt, forklarer Hartung.
Morten Lund tilføjer, at 25 procent af boliger i udlagte fjernvarmeområder fortsat opvarmes med gas.
– Hvis fjernvarmen ikke passer til økonomien eller husets forhold, skal der være mulighed for at vælge en individuel varmepumpe. Den kan være lige så grøn og effektiv, siger han.
Både TEKNIQ og Varmepumpeindustrien forventer vækst – men vil undgå gentagelsen af energikrisens udfordringer, hvor uautoriserede aktører skabte problemer for markedet.
– Vi lagde vægt på kvalitet og autorisation dengang, og det skal vi fortsætte med. Samspillet mellem producenter og installatører er nøglen, siger Morten Lund.
Troels Hartung supplerer:
– Under energikrisen lykkedes det os faktisk nogenlunde at følge med efterspørgslen. Og med den bedre organisering, uddannelse og kvalitetssikring vi ser i dag, står branchen stærkere end før.
De to branchefolk er enige i, at næste skridt bliver at informere bedre og gøre valget af varmepumpe forståeligt for den enkelte boligejer.
– Installatørerne er danskernes primære kontakt, når noget skal repareres eller udskiftes. De spiller en central rolle i at rådgive om den grønne varme, siger Troels Hartung.
Og hvorfor skifte gasfyret ud?
– Fordi det i længden er billigere , siger han.
Vil du vide endnu mere, så lyt evt. til podcasten "Varmepumper - siger det boom boom igen?" med Troels Hartung, bæredygtighedschef i TEKNIQ, og Morten Lund, sekretariatsleder i Varmepumpeindustrien. Podcasten kan høres her eller der, hvor du normalt finder podcasts.