Nyt mandat giver håb for danske virksomheder i stålmarkedet

Vedtagelsen af forhandlingsmandatet markerer et vigtigt skridt i retning af at nå en mere balanceret regulering, hvor der tages hensyn til både stålproducenter og de mange virksomheder, der anvender stål i deres produktion.  

Forhandlingsmandat er en bemyndigelse, som definerer de rammer, en forhandler skal holde sig indenfor, når vedkommende forhandler på vegne af Rådet med Kommissionen og Parlamentet. 

Et skridt væk fra Kommissionens snævre fokus 

Kommissionens oprindelige forslag til en steel safeguard-ordning fra oktober 2025 havde et snævert fokus på stålproducenterne og tog ikke tilstrækkeligt højde for de negative konsekvenser for downstream-industrier som maskinindustrien og vindsektoren. TEKNIQ har i en aktiv indsats påpeget, at forslaget risikerede at skabe flaskehalse, øge omkostningerne og dermed svække konkurrenceevnen hos danske virksomheder i aftagerindustrien. 

I Rådets forhandlingsmandat indføres Union interest som styrende princip, hvilket betyder, at Kommissionen fremover skal se på hele værdikæden – producenter, downstream-brugere og slutforbrugere – når der fastsættes toldkvoter eller ændres i kvoternes omfang. 

Fleksibilitet med kvoteoverførsel 

I Rådets forhandlingsmandat åbnes der desuden op for, at kvoter kan overføres mellem forskellige aktører, hvilket skal forhindre flaskehalse og uforudsete prisstigninger for europæiske virksomheder. Denne fleksibilitet betyder, at virksomheder ikke længere er fastlåst af stive kvotegrænser, men i stedet kan tilpasse sig udsving på markedet og udnytte kvoterne, hvor behovet er størst. På den måde får virksomhederne bedre mulighed for at planlægge og sikre adgang til det nødvendige stål.  

Denne mulighed for kvoteoverførsel vurderes som et væsentligt fremskridt, især for de mange downstream-industrier, der er afhængige af stabile og forudsigelige leverancer af stål. Ved at mindske risikoen for forsinkelser og ekstraomkostninger styrkes virksomhedernes konkurrenceevne og deres evne til at levere til tiden. Samlet set bidrager tilføjelsen til et mere velfungerende marked og skaber større tryghed for både producenter og aftagere af stål i EU. 

Hyppigere evaluering med fokus på aftagerindustrien 

Et andet væsentligt element i Rådets forhandlingsmandat er ændringen af evalueringsperioden for ordningen. Hvor Kommissionens oprindelige forslag lagde op til, at den første evaluering først skulle finde sted efter fem år, har TEKNIQ påpeget, at en så lang tidshorisont kan være problematisk. Uden mulighed for rettidig korrektion risikerer man, at negative konsekvenser for især downstream-industrier får lov til at udvikle sig uhindret.  

I Rådets forhandlingsmandat er denne periode nu forkortet til fire år, og efterfølgende skal der foretages evaluering hvert andet år. Samtidig er det understreget, at evalueringerne skal have et særligt fokus på, hvordan ordningen påvirker downstream-industrierne. Dette vurderes som en væsentlig forbedring, der øger opmærksomheden på de brancher, som spiller en central rolle for den grønne omstilling og sikrer, at deres udfordringer ikke bliver overset i processen. 

TEKNIQs vurdering 

Hos TEKNIQ ser vi samlet forhandlingsmandatet som et positivt skridt i den rigtige retning. Det er glædeligt, at der i Rådet er taget et bredere hensyn til downstream-industrier og slutforbrugere.Men vi fastholder, at der stadig mangler effektive mekanismer til at forhindre import af subsidierede og delvist forarbejdede produkter, som kan omgå kvotereglerne.

Hvis ikke disse huller lukkes, risikerer EU at undergrave sin egen industrielle base. Dette gælder også, hvis ikke ståltoldens anvendelsesområde udvides til strategiske sektorer, som bidrager til EU’s strategiske autonomi og energipolitiske uafhængighed. 

Ordningen er ikke endeligt på plads

Det er vigtigt at understrege, at Rådets forhandlingsmandat ikke er den endelige aftale. Europa-Parlamentet skal nu vedtage sit mandat, og derefter følger trilogforhandlinger mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen. Først her vil den endelige ordning blive fastlagt. 
Processen bevæger sig dog hurtigt fremad, og de kommende måneder bliver afgørende for, hvordan den endelige steel safeguard kommer til at se ud. 

TEKNIQ følger forhandlingerne tæt og vil fortsat arbejde for, at downstream-industrier får den nødvendige beskyttelse og fleksibilitet – så EU’s stålpolitik ikke ender med at skade de virksomheder, der sikrer arbejdspladser og driver EU’s vækst og innovation.