Den omstændighed, at en kunde er gået konkurs, er ikke i sig selv nok til at få fradrag for momsen af tabet. Ofte må virksomhederne vente i flere år på at få deres fradrag, selvom det er nærmest usandsynligt, at de får betalt nogen del af deres tilgodehavende.
Momsregistrerede virksomheder har naturligvis fradrag for momsen ved tab på debitorer, men først når tabet er endeligt konstateret. Hvornår dette er tilfældet, beror på en konkret vurdering, men praksis er overordentlig streng i den forstand, at der stilles store krav om eksternt materiale til godtgørelse af, at pengene er tabt.
For fordringer over 10.000 kr. skal fordringen som minimum være søgt inddrevet af en uafhængig inkassovirksomhed, og/eller der skal foreligge en insolvenserklæring fra debitoren, eller der skal være foretaget forgæves fogedforretning mod denne.
For krav mod konkursboer kan der foretages regulering, når der foreligger en erklæring fra kurator om størrelsen af den forventede dividende. At det sidste skal forstås helt bogstaveligt, kan illustreres med en nyere afgørelse fra Landsskatteretten.
Sagen handlede om en selvstændig fotograf, der i sit momsregnskab for 2022 havde fratrukket et beløb på 96.000 kr. svarende til momsen af et tilgodehavende på 480.000 kr., som han havde hos en virksomhed, der var gået konkurs i juli 2022.
Fotografen havde anmeldt sit krav i konkursboet og havde på tidspunktet for sagens behandling modtaget seks kreditororienteringer fra boets kurator, idet konkursbehandlingen fortsat ikke var afsluttet. Fotografen oplyste under sagen, at han ikke forventede en dividende på over 30 % af sit tilgodehavende.
Landsskatteretten fastslog, at fotografen ikke havde ret til fradrag for momsen af sit tilgodehavende allerede i 2022, hvor der blev afsagt konkursdekret over kunden, idet tabet ikke kunne gøres endeligt op i denne periode. Retten henviste herved til, at både aktiver og passiver i konkursboet havde ændret sig væsentligt i de udsendte kreditorinformationer, og at dividenden ikke kunne fastslås.
Afgørelsen er en fin illustration af, at fradrag for moms af tab på tilgodehavender i konkurstilfælde først kan foretages i den momsperiode, hvori der modtages information om den forventede dividende fra boets kurator, hvilket som oftest sker meget sent i bobehandlingsperioden og ikke så sjældent flere år efter konkursens indtræden. Det er længe at vente for en kreditor – især hvis der er tale om en mindre virksomhed.
I den omtalte sag havde fotografen pligtskyldigt anmeldt sit krav i konkursboet, hvilket var klogt gjort. Foretages en sådan anmeldelse ikke, er det normalt ikke muligt at opnå momsfradrag for sit tab. Heller ikke selvom det ikke ville have gjort nogen forskel i forhold til dividenden. Praksis på momsområdet er på dette punkt markant strengere end på skatteområdet.
I en byretsdom offentliggjort i 2021 fik en selvstændig konsulent således godkendt skattefradrag for sit tab på et tilgodehavende hos en kunde, der var gået konkurs, uanset at kravet ikke var anmeldt i konkursboet.
Retten begrundede dette med, at det efter afslutningen af et konkursbo har formodningen imod sig, at det er muligt, at der kan tilgå en kreditor midler fra selskabet. Det ville derfor savne mening at kræve, at konsulenten efterfølgende skulle søge at inddrive sit tilgodehavende. En meget pragmatisk dom, som heldigvis ikke blev anket og derfor må anses for gældende praksis.
Udfordringen med at få fradrag for tab på debitorer er generelt noget større på moms- end på skatteområdet. Det skyldes, at selskaber skattemæssigt kan undgå de meget strenge krav til tabskonstateringen ved at bruge lagerprincippet for deres varetilgodehavender.
Dette princip kan anvendes uden at skulle søge om tilladelse fra Skattestyrelsen og betyder, at der kan foretages fradrag for hensættelser til tab på debitorer efter samme principper som efter årsregnskabsloven. Dog skal der foretages en individuel værdiansættelse af fordringerne efter forholdene på statustidspunktet.
