Mere end hver syvende i job er ikke fra Danmark – og antallet stiger
Antallet af internationale medarbejdere i Danmark er næsten fordoblet på ti år. I dag udgør de 13,8% af alle fuldtidsbeskæftigede – og andelen er endnu højere i brancher som industri og byggeri. Det gør internationale medarbejdere til en central del af arbejdsmarkedet og en vigtig ressource i en tid med mangel på hænder.
Internationale medarbejdere er ikke længere et nichefænomen i Danmark. Tværtimod spiller udenlandske medarbejdere en stadig større rolle i både befolkningstilvæksten og på arbejdsmarkedet. Denne analyse dykker ned i udviklingen og viser, hvordan især industri og byggeri trækker på medarbejdere fra udlandet – og hvorfor potentialet stadig er langt fra udnyttet.
Internationale medarbejdere er blevet en hjørnesten i det danske arbejdsmarked
For nyligt rundede Danmark seks millioner indbyggere. Selvom fødselsoverskuddet er positivt, er det først og fremmest indvandringen, der har løftet befolkningstallet – og det samme gælder på arbejdsmarkedet. Antallet af fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere er næsten fordoblet på ti år.
I november 2025 udgør udenlandske medarbejdere 13,8% af det samlede danske arbejdsmarked. I nogle brancher er andelen endnu højere. I industrien udgør udenlandske statsborgere 17,5%, og i bygge- og anlægsbranchen er tallet 15,7% Det viser, at internationale medarbejdere ikke længere er et supplement – men en integreret del af den danske arbejdsstyrke.
Kilde: STAR (data fra november 2025).
Størstedelen af væksten i internationale medarbejdere kommer fra to grupper: borgere fra EU-lande uden for Norden og personer fra tredjelande. Blandt borgere fra EU/EØS/EFTA uden for Norden er antallet steget fra ca. 92.000 i 2016 til ca. 159.500 i 2025 – en stigning på ca. 73% For personer fra tredjelande og statsløse er antallet mere end fordoblet – fra 75.000 til næsten 160.000, svarende til 113% Til sammenligning er væksten blandt borgere fra de øvrige nordiske lande mere beskeden. Her er antallet steget fra 24.000 til 33.000 – en stigning på 35%
Det er altså især arbejdskraft fra EU og tredjelande, der har drevet udviklingen. Det gør denne gruppe til en central del af det danske arbejdsmarked – og et oplagt potentiale for brancher, der oplever rekrutteringsudfordringer.
Dansk byggeri og anlæg og industri er mangfoldig, men Polen er stærkest repræsenteret
I november 2025 udgør bygge- og anlægsbranchen og industrien tilsammen 23% af alle udenlandske fuldtidsbeskæftigede i Danmark. Af dem arbejder 15% i industrien og 8% i bygge- og anlægsbranchen.
I november 2025 arbejdede der samlet set over 80.000 udenlandske statsborgere i bygge- og anlægsbranchen og i industrien. I begge brancher fylder fem lande særligt meget: Polen, Rumænien, Litauen, Tyskland og Ukraine.
Kilde: STAR (data fra november 2025).
I bygge- og anlæg er der 27.208 udenlandske fuldtidsbeskæftigede. Her kom 34% fra Polen, 14% fra Rumænien og 9% fra Litauen. I industrien var der 53.264 udenlandske medarbejdere. Her kom 17% fra Polen, 9% fra Rumænien og 7% fra Tyskland.
Det er altså de samme lande, der går igen i begge brancher. Det viser, at danske virksomheder især har tradition for at hente medarbejdere fra bestemte dele af EU.
Også medarbejdere fra lande uden for EU fylder en del. I alt var der 21.723 fuldtidsbeskæftigede fra tredjelande i industrien og 6.131 i bygge og anlæg. Særligt Ukraine skiller sig ud. I november 2025 arbejdede der 3.393 ukrainere i industrien (6%) og 1.319 i bygge og anlæg (3%). Mange ukrainere er kommet til Danmark på grund af krigen. De har fået midlertidig opholdstilladelse, så de nemt kan komme ud og arbejde. Det skyldes en særlig lov for flygtninge fra Ukraine, som fritager dem for krav om arbejdstilladelse. Andre store grupper fra tredjelande tæller blandt andet medarbejdere fra Indien, Tyrkiet og Syrien.
I industrien kommer 59% af de udenlandske medarbejdere fra lande uden for de fem største afsenderlande. Desuden har 12% af de udenlandske medarbejdere i industrien statsborgerskab fra lande, der er placeret i kategorien ”Øvrige” – og dermed ikke indgår blandt de 45 specifikke lande, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har opgjort særskilt. Det viser, at de internationale medarbejdere i industrien er endnu mere mangfoldige, end tallene umiddelbart antyder, og at Danmark rekrutterer bredt på tværs af mange forskellige lande.
I bygge- og anlægsbranchen er billedet lignende, hvor 35% af de udenlandske medarbejdere kommer fra lande uden for de fem største afsendere. Til forskel for industrien, er det i bygge og anlæg kun 4% der falder uden for de 45 specifikke lande. Det ændrer dog ikke det samlede billede at, både industrien og bygge- og anlægsbranchen i stigende grad er afhængige af en bred og varieret internationale medarbejdere.
Udenlandske medarbejdere strømmer til industrien og byggeriet
Ud over at udenlandske medarbejdere i dag udgør en væsentlig del af arbejdsstyrken i bygge- og anlægsbranchen og industrien, viser udviklingen de seneste fem år, at tilstrømningen til netop disse brancher er vokset markant. Det gælder både i antal og i geografisk spredning.
I industrien er antallet af udenlandske fuldtidsbeskæftigede steget med 59% fra 2020 til 2025, mens bygge- og anlægsbranchen har oplevet en stigning på 57% Det er især medarbejdere fra Østeuropa og Asien, der fylder mere og mere i begge brancher.
Som tidligere nævnt stikker Ukraine ikke overraskende ud i udviklingen de seneste fem år. I industrien er antallet af ukrainske medarbejdere steget med hele 466%, og i byggebranchen med 990%. Også Indien har haft markante stigninger i industrien – med vækstrate på 157%. I byggebranchen ses tilsvarende vækst fra Indien (361%) og Filippinerne (182%).
Medlemmer tøver med at rekruttere internationalt – ofte af praktiske grunde
Selvom der er mange udenlandske medarbejdere i installationsbranchen, og antallet er stigende, viser TEKNIQs arbejdskraftundersøgelse, at kun 10% af virksomhederne forventer at rekruttere internationalt, hvis de står med mangel på arbejdskraft. Det er bemærkelsesværdigt lavt – især i lyset af, hvor mange udenlandske medarbejdere, der allerede arbejder i branchen, og hvor stor væksten har været de seneste år.
I dag benytter kun 16% af TEKNIQs medlemmer sig af internationale medarbejdere. Blandt disse er det cirka halvdelen, der har dem fastansat, mens den anden halvdel bruger dem periodevist – fx til sæsonarbejde eller midlertidige projekter. Det viser, at erfaringen med internationale medarbejdere allerede findes i branchen, men stadig er begrænset til en mindre del af medlemskredsen.
Når vi spørger ind til, hvad der afholder virksomhederne fra at rekruttere internationalt, peger svarene på flere barrierer.
Kilde: TEKNIQs Arbejdskraftundersøgelse 2025.
Anm.: Respondenterne har kunnet vælge flere svar, men resultatet er omregnet, så svarene summer til 100%. Kategorien "Ikke haft rekrutteringsvanskeligheder" er fjernet og fordelt proportionalt på de øvrige svar.
Som grafen viser, er sprogbarrierer den mest udbredte udfordring, nævnt af 43% af respondenterne. Derudover oplever 23%, at det er svært at finde relevant udenlandsk arbejdskraft, mens 12% peger på, at reglerne er for komplicerede. Enkelte nævner også lang sagsbehandlingstid (2%) og andre forhold, som er samlet under kategorien "andet" (8%). 12% svarer "ved ikke". Svarfordelingen ændres ikke på tværs af brancher, eller virksomhedsstørrelse.
De åbne svar i undersøgelsen viser, at virksomhederne har mange forskellige grunde til ikke at bruge internationale medarbejdere. Nogle er usikre på de faglige kvalifikationer, især hvis medarbejderen ikke har et dansk svendebrev. Andre mener, at deres opgaver kræver lokalkendskab og gode sprogkundskaber – fx ved service og spjældarbejde.
Derudover nævnes forhold som virksomhedens kultur, samarbejde med fagforeninger og fleksibilitet. Det viser, at modstanden ofte handler om konkrete erfaringer og hverdagspraksis – ikke nødvendigvis om modvilje mod udenlandske medarbejdere.
Her kan vi som branche bidrage med løsninger. Der findes hjælp til både at navigere i reglerne og til at håndtere sproglige og kulturelle forskelle. Med det store udbud af kvalificerede medarbejdere fra udlandet kan internationale rekrutteringsmuligheder være en vigtig del af svaret på virksomhedernes rekrutteringsudfordringer.
Vil du have hjælp til rekruttering af en international medarbejder, så står vi klar til at hjælpe. Du kan læse mere på https://www.tekniq.dk/personaleforhold/din-virksomhed/international-arbejdskraft/.
Om datagrundlaget
STAR (Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering)
Målingen baseres på udenlandske statsborgere i CPR-registeret, som har lønindkomst ifølge e-indkomstregisteret fra 2008 og frem. Alle med lønindkomst indgår, uanset opholdshistorik. Fuldtidsbeskæftigelse beregnes primært ud fra indberettede arbejdstimer, og ved manglende data anvendes ATP-bidrag eller lønsum i forhold til gennemsnitsløn. En person kan tælle som mere end én fuldtidsperson, hvis vedkommende har flere job.
Tabeller benyttet:
· Status på arbejdsmarkedet: Antal lønmodtagere efter bopæl
· Udenlandsk arbejdskraft: Udenlandske statsborgere med lønindkomst i Danmark (Opholdsgrundlag, statsborgerskab, branche)
TEKNIQs Arbejdskraftundersøgelse 2025
I perioden fra den 3. april til den 22. april 2025 udsendte TEKNIQ den årlige arbejdskraftsundersøgelse om manglen på medarbejdere. I alt blev spørgeskemaet sendt ud til 2.474 medlemmer, hvoraf 881 gennemførte spørgeskemaet fuldstændigt - en svarprocent på 36%. Spørgeskemaet blev kun sendt ud til medlemmer med over to medarbejdere, jf. CVR-registret.
Blandt de medlemmer som valgte at besvare spørgeskemaet, lå 80% inden for el-installationsvirksomheder og VVS- og blikkenslagervirksomheder. Mens 16% lå inden for smede- og metalvirksomheder samt maskinfremstilling, reparation og engroshandel.
Spørgeskemaet omhandlede medlemmernes oplevelse af den aktuelle rekrutteringssituation samt deres bekymringer omkring den aktuelle handelskonflikt i 2025.