Store virksomheder trækker forventningerne til 2026 op

Når vi ser frem mod 2026, er den generelle forventning i det tekniske erhvervsliv positiv. En samlet vækstprognose på 3,9% indikerer, at der fortsat er et stabilt aktivitetsniveau i branchen.

Optimismen hviler blandt andet på, at den generelle inflation i samfundet er faldet til ro, hvilket er godt for kundernes købekraft. Ude i virksomhederne er billedet dog mere nuanceret, for branchen oplever fortsat stigende omkostninger. Faktisk angiver 84% af TEKNIQs medlemmer, at de har oplevet prisstigninger i løbet af 2025. Det skyldes blandt andet, at prisen på vigtige råvarer som fx kobber er steget markant.

Usikkerhed præger industrien

Dykker vi ned i tallene for de enkelte brancher, er smede- og metalvirksomhederne det område, hvor forventningerne er mest afdæmpede. Det fremgår af graf 1.

Grafen viser, at smede- og metalvirksomhederne skiller sig ud fra de øvrige brancher. Det er det eneste segment, hvor flere virksomheder forventer en lavere omsætning end højere. Hver fjerde virksomhed forventer en nedgang, mens lidt mere end hver femte forventer vækst.

For metalindustriens vedkommende hænger usikkerheden sammen med eksponeringen mod udlandet. Mange industrivirksomheder eksporterer enten direkte, eller som underleverandører til eksportmarkederne, og derfor rammer global handelsuro og svingende råvarepriser hurtigere her end i resten af branchen.

Hvis vi ser på den samlede medlemsskarer der forventer fremgang i omsætningen, er det typiske bud en stigning på mellem 5 og 10%. Dette svarer næsten halvdelen (47%) af de optimistiske virksomheder.

Billedet ser mere alvorligt ud, når vi vender blikket mod de virksomheder, der frygter en tilbagegang. Her er der en gruppe på 37%, der forventer et fald på mellem 5 og 10%. Men det er værd at bemærke, at flertallet af de pessimistiske virksomheder faktisk frygter et ret voldsomt dyk. Hele 55% af dem, der forventer nedgang, forudser, at omsætningen falder med mere end 10%.

Det fortæller os, at når krisen kradser, så kradser den dybt. De virksomheder, der bliver ramt af modgang eller manglende ordrer, risikerer altså ikke bare en lille opbremsning, men et hårdt slag.

Nybyggeriet vågner efter år i dvale

Ser vi på forventningerne fordelt på brancher i tabel 1 herunder, er det tydeligt, at bygge- og anlægsområdet har de højeste forventninger til 2026.

Tabellen viser, at virksomheder inden for bygge- og anlægsarbejde forventer en stigning i omsætningen på 11,6%. El-installationsvirksomhederne forventer en vækst på 4,6%, mens maskinfremstilling og VVS har mere beskedne forventninger på omkring 2%.

Den markante optimisme i bygge- og anlægsbranchen skal ses i lyset af konjunkturerne. Efter flere år, hvor både private og professionelle bygherrer har været tilbageholdende og trådt på bremsen på grund af usikkerhed og svingende renter, er der i løbet af 2025 kommet gang i aktiviteterne igen. Markedet er ved at tø op, og de projekter, der har ligget på ”vent”, bliver nu sat i gang. Det smitter direkte af på forventningerne til det kommende år.

Vækstforventningerne afspejler opgavetyperne

Analysen viser en tydelig sammenhæng mellem virksomhedens størrelse og forventningen til vækst. Tabel 2 illustrerer, at de største virksomheder forventer den største fremgang.

 At de store virksomheder trækker gennemsnittet op, skyldes ikke kun optimisme, men også typen af opgaver. Markedet er lige nu præget af store infrastrukturprojekter og energianlæg. Det er opgaver, som kræver en stor organisation, volumen og kapital at løfte. Derfor lander disse kontrakter hos de større entreprenører.

Tallene viser, at virksomheder med under 10 ansatte forventer et år præget af status quo. Deres forventninger ligger tæt på nulvækst. Til sammenligning forventer virksomheder med over 100 ansatte en vækst på 6,3% i gennemsnit.

Mangel på hænder eller mangel på kunder?

Bag de overordnede tal gemmer der sig en to-delt virkelighed. Branchen er nemlig udfordret af to vidt forskellige udfordringer.

I installationsbranchen er det manglen på hænder, der er hullerne i osten. For el-branchen angiver 26% af virksomhederne, at mangel på medarbejdere er den største begrænsning for produktionen, mens tallet for VVS-virksomhederne er helt oppe på 30%. Her kunne mange virksomheder altså vækste, hvis bare de kunne finde de rigtige medarbejdere.

Ser vi derimod på industrien, er situationen vendt helt på hovedet. Her peger hele 50% af virksomhederne på manglende efterspørgsel som den største bremseklods, mens under 10% oplever mangel på medarbejdere som hovedproblemet. Det understreger den todeling, vi ser i markedet: Byggeri og installation har ordrerne, men mangler hænderne – men i industrien er det omvendt; her har man kapaciteten, men mangler ordrerne fra eksportmarkederne.