Eltavler | Tavlespecifikationsskemaer
Dansk El- Tavle Forening lancerer nye tavlespecifikationsskemaer i samarbejde med KASER
Dansk El- Tavle Forening har introduceret en ny generation af tavlespecifikationsskemaer, som afløser de hidtidige BPS-skemaer. De nye skemaer er opdateret i forhold til gældende tavlestandarder og er udarbejdet med fokus på at skabe større klarhed og et mere ensartet aftalegrundlag mellem rådgivere, installatører, maskinbyggere og tavleproducenter.
Hvor der tidligere fandtes ét samlet skema, lanceres der nu fire mere specialiserede udgaver. Samtidig bevares den fulde og omfattende udgave, som nu benævnes Tavlespecifikationsskema 1 - Lavspændingstavler, komplet udgave, iht. DS/EN 61439-serien og DS/EN 60204-1.
-
De fire skemaer er:
- Tavlespecifikationsskema 1 – Lavspændingstavler, komplet udgave
- Tavlespecifikationsskema 2 – Lavspændingstavler, effektfordelingstavler, iht. DS/EN 61439-2
- Tavlespecifikationsskema 3 – Lavspændingstavler, fordelingstavler beregnet til lægmandsbetjening, iht. DS/EN 61439-3
- Tavlespecifikationsskema 4 – Lavspændingstavler, maskintavler, iht. DS/EN 61439-2 / DS/EN 60204-1
Skemaerne er udviklet i tæt samarbejde mellem KASER (Kredsen Af Større El Rådgivere) og Dansk El- Tavle Forening og har fokus på brugervenlighed, tydeligere kravspecificering og et bedre fælles udgangspunkt for projektering og bestilling.
Læs mere og find skemaerne her.