Reallønnen i det tekniske erhvervsliv er højere end før inflationskrisen i 2021–2022, samtidig med at lønkonkurrenceevnen ser fornuftig ud. Det viser nye beregninger baseret på tal fra Dansk Arbejdsgiverforening og Danmarks Statistik.
Efter en periode med høj inflation i 2021 og 2022 oplevede lønmodtagerne i hele den private sektor et markant reallønsfald. Siden slutningen af 2022 er udviklingen dog vendt, og der har været reallønsfremgang.
Lønnen er nu steget så meget, at reallønnen i dag ligger godt over det niveau, som reallønnen toppede på i begyndelsen af 2021. Det gælder både i det tekniske erhvervsliv og i den øvrige private sektor.
Særligt virksomheder inden for bygningsinstallation skiller sig positivt ud med en kraftig reallønsfremgang, mens hele DA-området generelt har haft en lidt svagere udvikling end de tekniske brancher.
– Det tekniske erhvervsliv har indhentet reallønstilbagegangen fra inflationskrisen – og mere til. Det betyder, at medarbejderne har fået flere penge mellem hænderne, heldigvis uden at lønudviklingen er løbet løbsk i forhold til udlandet. Det er værd at huske i forhold til de kommende lønforhandlinger, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ.
Kilder: Dansk Arbejdsgiverforening KonjunkturStatistik og Lyntal for lønudviklingen, Danmarks Statistiks tabel PRIS113 og egne beregninger.
Anm.: Lønudviklingen er for fortjeneste inkl. Gene. Lønudviklingen er regnet ud fra den gennemsnitlige årsstigningstakt fra de 4 kvartaler i året. For 4. kvartal 2025 er der benyttet Dansk Arbejdsgiverforenings ”lyntal” for lønudviklingen. Da dette ikke findes for delbrancher, er der for Jern- og metalindustri samt maskinfremstilling benyttet lønudviklingstal for hovedbranchen Fremstillingsvirksomhed. For delbranchen Bygningsinstallation er hovedbranchen Bygge- og anlægsvirksomhed benyttet. For de øvrige kvartaler er lønudviklingen for de faktiske delbrancher benyttet. For alle årene er det gennemsnitlige månedlige prisindeks benyttet.
Lønkonkurrenceevnen måler, hvordan danske lønomkostninger udvikler sig i forhold til vores vigtigste udenlandske handelspartnere. Hvis lønningerne i Danmark stiger for hurtigt, risikerer eksportvirksomhederne at miste ordre til udenlandske konkurrenter.
De seneste to kvartaler har den udenlandske lønudvikling ligget over den danske. Det styrker den danske lønkonkurrenceevne og giver et vist pusterum for virksomhederne.
Tilbage i 2024 og begyndelsen af 2025 var billedet mindre positivt, da der var flere kvartaler, hvor danske lønninger steg hurtigere end i udlandet.
– Når lønningerne i udlandet i en periode stiger hurtigere end de danske, køber vi os tid. Vi bliver mere konkurrencedygtige. Det gør det lettere for virksomhederne at fastholde ordrer og arbejdspladser - også selv om medarbejderne samtidig oplever en forbedret realløn, siger Maria Schougaard Berntsen.
De seneste kvartalers forbedret lønkonkurrenceevne mindsker risikoen for at tabe ordrer til udlandet – men perioden med højere dansk lønvækst i 2024 viser, hvor hurtigt billedet kan vende.
- På længere sigt kan lønninger kun blive ved med at stige uden at skade konkurrenceevnen, hvis produktiviteten følger med. Det stiller krav om investeringer i bl.a. automation, digitalisering og kompetenceudvikling for virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, siger Maria Schougaard Berntsen.
Kilder: Dansk Arbejdsgiverforenings eksportvægtede lønkonkurrenceevnemål se Realløn og lønkonkurrenceevne.
Anm.: Dansk Arbejdsgiverforenings lønkonkurrenceevnemål er udregnet på baggrund af stigningstakter for fortjenesten for Danmark og udlandet fra DA’s internationale lønstatistik. Der tages udgangspunkt i lønudviklingen i de hovedbrancher, som er dækket af DA’s internationale lønstatistik; fremstilling, bygge og anlæg, handel og transport. Ved brug af Nationalregnskabets input-output tabeller beregnes eksportandelen i hver af de fire hovedbrancher. Ud fra eksportvægtene og branchens størrelse på DA-området beregnes vægte, som bruges til at beregne en sammenvejet lønudvikling for lønudviklingen. Disse vægte kobles også på lønudviklingen for udlandet, således er udviklingen i ind- og udland er sammenlignelig.
