Organisationer: Ny V-melding om gassens fremtid skaber usikkerhed

Siden 2022 har kommuner og borgere skullet indstille sig på, at det i 2035 er slut med at bruge gas til at opvarme boliger. Men i en ny udmelding fra Venstre lyder det nu, at danskerne alligevel godt kan beholde deres gasfyr efter 2035.  

- Det tekniske erhvervsliv lever af at levere det, kunderne efterspørger. Når man trækker en bred aftalt beslutning tilbage uden væsentlige ændringer i forudsætninger og prognoser, skader det ikke kun ambitionen om at udfase gas til boligopvarmning, men danskernes tillid til de politiske beslutninger. Det har stor betydning for virksomhederne med en klar retning, stabile vilkår og faste rammer – ikke zigzag, siger Troels Blicher Danielsen, direktør i TEKNIQ.

Også hos interesseorganisation SYNERGI er man kritiske over for udmeldingen.

- I SYNERGI mener vi fortsat, at vi skal have udfaset så meget gas som muligt hurtigst muligt. Vi har bedre, billigere og grønnere alternativer i varmepumper og fjernvarme til rådighed, og dem skal vi hjælpe danskerne over på – og selvfølgelig med økonomisk støtte for dem, som ikke selv har de finansielle muskler til at løfte opgaven. Derfor håber vi, at regeringen trods dagens udmelding fra Venstre fortsat vil sikre, at vi også får bl.a. danskerne i landdistrikterne med på vognen, når det handler om at sikre dem en varmekilde, der er til at betale på sigt og mindsker sårbarheden i forbindelse med nye energikriser, siger Katrine Bjerre, direktør i SYNERGI. 

Brug biogassen klogt 

Venstre peger på biogas som en ny vej for boligopvarmning. TEKNIQ og SYNERGI anerkender potentialet i teknologien – men mener, at biogassen bør bruges der, hvor den skaber mest gavn, nemlig i industrien og som eksportvare, blandt andet til det økonomisk-udfordrede Tyskland, som hungrer efter grønne alternativer til deres store forbrug af russisk gas.  

- Vi er ikke modstandere af biogas, men den skal bruges, hvor det virkelig batter i CO2-regnskabet. Det gælder i industrien og tung transport - ikke som dyr boligopvarmning. Kort sagt så skal vi bruge rette varme på rette sted, frem for at opfinde en osteklokke-logik, der ikke tager højde for det store billede i udfasning af gas på europæisk niveau, siger Troels Blicher Danielsen. 

- Biogas er en vigtig del af løsningen på klimakrisen, men den er ikke afgørende for vores opvarmning, hvor vi allerede har veludviklede teknologier. I stedet bør vi bruge den, hvor den skaber allermest gavn, nemlig i de energintensive industrier eller sende den til udlandet, fx til det økonomisk udfordrede Tyskland, som hungrer efter grøn, uafhængig og billig energi, siger Katrine Bjerre. 

TEKNIQ har med data fra Energistyrelsen beregnet, at en gennemsnitlig familie i løbet af 16 år kommer til at bruge i omegnen af 130.000 kroner mere på opvarmning med gas i forhold til, hvis de havde investeret i en varmepumpe eller fjernvarme. I regnestykket er der ikke taget højde for eventuelle finansieringsomkostninger.  
Men selve investeringen fylder i husholdningens økonomi, når man skal skifte sin varmekilde, og derfor opfordrer de to organisationer til at målrette tilskuddet til varmepumper til de områder i landet, hvor friværdierne er lavest – typisk i landdistrikterne.  

Ifølge Danmarks Statistik var 15,7 pct. af landets bygningsareal i 2024 opvarmet med naturgas.