Risiko for skattesmæk for brug af udenlandsk arbejdskraft

Skattestyrelsen gennemførte i 2024 otte landsdækkende aktioner, der havde til formål at undersøge, hvorvidt der blev afregnet korrekt skat og moms for udlændinge, der arbejder her i landet. Det er BDOs forventning, at Skattestyrelsen i 2025 vil gennemføre mindst et tilsvarende antal aktioner.

Ved den seneste aktion, der blev gennemført i starten af december måned 2024, aflagde Skattestyrelsen uanmeldt besøg hos 52 virksomheder og talte i denne forbindelse med 161 personer, herunder 110 udlændinge. Ved 33 af virksomhederne – knap 2/3 – blev der fundet indikationer på uregelmæssigheder. Enten i form af problemer med lønregnskabet – manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat – eller i form af manglende indeholdelse af arbejdsudlejeskat. Det fremgår af Skattestyrelsens pressemeddelelse omhandlende den del af december-aktionen, der var rettet mod virksomheder i Nordsjælland.

Problemet med arbejdsudlejeskat rammer ofte de virksomheder, der outsourcer en bestemt aktivitet til en udenlandsk underleverandør, men hvor dennes opgave i det væsentligste består i at levere arbejdskraft i form af medarbejdere, der rejser til Danmark og udfører arbejde for den danske virksomhed. Hvis denne outsourcing ikke indebærer, at aktiviteten reelt set er udskilt fra den danske virksomhed, er der i skattemæssig forstand tale om leje af arbejdskraft med den konsekvens, at den danske virksomhed skal indeholde arbejdsudlejeskat med 35,6 procent af vederlaget til den udenlandske underleverandør. Se nærmere herom i denne artikel.

Er der udbetalt vederlag til en udenlandsk underleverandør uden indeholdelse af arbejdsudlejeskat, hæfter den danske virksomhed herfor. Det betyder, at Skattestyrelsen kan kræve beløbet indbetalt af denne. Den danske virksomhed kan herefter kræve beløbet refunderet af den udenlandske underleverandør eller af dennes ansatte, men ofte er det svært at inddrive sådanne regreskrav. Forsøget bør dog gøres, da den danske virksomhed ellers kan siges at have betalt de udenlandske medarbejderes private skat, hvilket kan føre til yderligere skattekrav. Ofte ender regningen dog som et tab i den danske virksomhed. Et tab, som ikke kan fratrækkes i skatteregnskabet.

På skat.dk er der for nylig offentliggjort en afgørelse fra Landsskatteretten, som fint illustrerer praksis i forhold til arbejdsudlejeskat.

De udenlandske elektrikere

Sagen handlede om et selskab, der drev virksomhed med fremstilling af køle- og ventilationsanlæg til supermarkeder og industrivirksomheder. 

Selskabet havde indgået aftale med et polsk selskab om outsourcing af en del af arbejdet med produktion af kølesystemer. Aftalen indebar, at det polske selskab sendte elektrikere til Danmark, hvor de, parallelt med det danske selskabs egne ansatte, udførte arbejde med opbygning og samling af køleanlæg. Den ene af de udstationerede polakker havde status som teamleder og havde dermed ansvar for, på polsk, at videreformidle arbejdsinstrukser til sine kolleger.

Skattestyrelsen havde gjort gældende, at der var tale om leje af arbejdskraft og havde derfor rejst krav om indbetaling af arbejdsudlejeskat med et samlet beløb på over 2,3 mio. kr. for en 3-årig periode. Denne afgørelse blev tiltrådt af Landsskatteretten. Det skete blandt andet med henvisning til, at de polske medarbejdere udførte samme type arbejdsopgaver, som nogle af selskabets egne ansatte, og i samme lokaler som disse. 

Landsskatteretten fastslog samtidig, at idet arbejdet var udført som led i arbejdsudleje, kunne den polske underleverandør ikke anses for at have fast driftssted i Danmark med den konsekvens, at det danske selskab var fritaget for at indeholde arbejdsudlejeskat.