
Hvis varmepumper skal være det oplagte valg i flere danske hjem, kræver det både tydeligere politisk retning og mere målrettede tilskud. Det understreger erhvervsorganisationen TEKNIQ på baggrund af erfaringerne fra Tyskland.
I Tyskland dækker staten i nogle tilfælde op til 70 procent af omkostningerne til en varmepumpe, og det har siden 2021 betydet en stor stigning i antallet af varmepumper syd for grænsen. I Danmark kan boligejerne få et fast beløb, der er væsentligt under det tyske niveau – uanset om boligejeren bor i en villa til 10 millioner eller et hus med lav vurdering i landdistrikterne.
TEKNIQ efterlyser ikke en kopi af den tyske model, men så gerne at vi i Danmark lærer af tyskernes evne til at målrette indsatsen.
–Der bør være mere støtte til de boliger, hvor økonomien er en reel barriere for den grønne omstilling, siger Troels Hartung, bæredygtighedschef i TEKNIQ.
Sælger 60 procent til Tyskland
Hos varmepumpeleverandøren DVI Energi i Skørping har de også fundet ud af, at der er stor efterspørgsel efter varmepumper syd for grænsen. 60 procent af virksomhedens salg er nu til det tyske marked – og det nordjyske firma har planer om at åbne en tysk filial i den nærmeste fremtid.
- Jeg er ikke i tvivl om, at de tyske fradrag på varmepumperne gør en forskel. Jeg tror, at det er prisen up front, der for mange danskere er argumentet for ikke at vælge en varmepumpe, siger Ken Thon, administrerende direktør i DVI Energi.
Gasopvarmning i vækst – trods politisk zigzag
Samtidig understreger TEKNIQ, at politiske signaler spiller en afgørende rolle. Når der åbnes for nye gasfyr samtidig med, at der er vedtaget en udfasning, skaber det usikkerhed hos både boligejere og virksomheder.
- Det er enormt svært for danskerne at træffe grønne valg, når politikerne sender modstridende signaler. Vi har brug for en klar og langsigtet retning – ikke slingrekurs, siger Troels Hartung.
Selvom et bredt politisk flertal har besluttet, at gasopvarmning skal være udfaset i 2035, blev der sidste år udskiftet 4.200 nye gasfyr med nye – en stigning på 10 procent sammenlignet med året før. Samtidig har klima- og energiminister Lars Aagaard åbnet for, at gasfyrene i de danske boliger kan brænde videre efter 2035.
Varmepumper er en god investering
En varmepumpe betaler sig på sigt – men det kræver, at boligejerne kender mulighederne og har overblik over økonomien. Og forudsætningen er bedre rådgivning og klar information.
- Vi forventer, at biogas kommer til at spille en større rolle i bygningsopvarmningen, end man politisk har lagt op til. Det kan give god mening nogle steder, men vi skal også turde sige, at opvarmning med gas altså bliver ret dyrt for de fleste. Vi har brug for en mere offensiv indsats for at forklare den enkelte husejer, hvor god en investering for eksempel en varmepumpe rent faktisk er, siger Troels Hartung.
Om det tyske marked:
I Tyskland kan boligejere få et grundtilskud på 30 procent og en række målrettede tilskud, for eksempel til boligejere med en årsindkomst på under 40.000 euro (ca. 300.000 danske kroner) eller dem, der skifter fra et gammelt olie – og gasfyr. I Danmark er tilskuddet fast: 17.000 kr. til luft/vand-varmepumper og 27.000 kr. til jordvarme – uanset husets størrelse, økonomi eller energimærke. Det svarer til potentielt 10-30 % af omkostningerne.