Konkurs

Insolvens

En skyldner kan erklæres konkurs, når denne er insolvent. Skyldneren er insolvent, når skyldneren er ude af stand til at betale inden for den fastsatte betalingstid (forfaldstiden), og denne tilstand ikke blot er forbigående. Bedømmelsen af insolvensen sker sædvanligvis ved, at der fremlægges regnskaber, budgetter eller lignende for skifteretten, som afgør, om insolvensbetingelserne er til stede.
Fra konkursbegæring til konkurs
Konkursbegæringen kan fremsættes af skyldnerens kreditorer, eller skyldneren kan indgive egen konkursbegæring til skifteretten.
Konkursen indtræder, når skifteretten har afsagt et konkursdekret. Herefter indsættes der én eller flere kurator(er), som skal forestå afviklingen af virksomheden og sørge for en ligelig fordeling af skyldnerens aktiver blandt kreditorerne.

Konkurs

Tiden før et konkursdekret
Ofte oplever installatører, at acontobetalinger udebliver, eller at de betales med forsinkelse. For at begrænse et eventuelt forestående tab, bør man i større omfang anvende reglen i AB 92 § 23, stk. 1/AB18 § 38, stk. 1, angående varsel om standsning af arbejdet mv.

Efter et konkursdekret er afsagt
Når et konkursdekret er afsagt, medfører det, at skyldneren mister råderetten over sit bo. En kurator (advokat udpeget af skifteretten) overtager råderetten over boet.

Konkursdekretet har afgørende indflydelse på løbende aftaleforhold.

Cirkulæreskrivelser fra kurator

Når et konkursdekret er afsagt, udsender kurator en række cirkulæreskrivelser i henhold til konkurslovens § 124 og § 125.

Første skrivelse
Den første cirkulæreskrivelse udsendes til alle fordringshavere umiddelbart efter konkursdekretets afsigelse. Cirkulæreskrivelsen indeholder relevante oplysninger om den konkursramte virksomhed, ledelse, fristdag og forretningsadresser samt oplysninger om eventuelt kuratorvalg og en opfordring til, at kreditorerne anmelder deres krav i konkursboet.

Anden skrivelse
Den anden cirkulæreskrivelse er en oversigt over boets aktiver og passiver, og udsendes inden tre uger fra konkursdekretets afsigelse.

Tredje skrivelse
Den tredje cirkulæreskrivelse sendes inden fire måneder efter dekretets afsigelse og indeholder en statusoversigt over boet samt en redegørelse for de væsentligste årsager til konkursen. Endvidere indeholder den eventuelle regnskabsmæssige oplysninger fra de tidligere regnskabsperioder samt eventuelle regnskabsoplysninger for den sidste periode op til konkursens indtræden.

Fjerde skrivelse
Den fjerde og de efterfølgende cirkulæreskrivelser udsendes hvert halve år med en nærmere redegørelse for bobehandlingen. Heri findes også oplysninger om, hvor stor en andel af deres udstående beløb konkursboet forventes at dække (m.a.o. den forventede dividende) og tidspunktet for en afslutning af konkursboet. Er der ikke udsigt til, at en kreditor vil opnå dækning i konkursboet, vil kurator typisk meddele, at fremtidig underretning først sker i forbindelse med konkursboets afslutning.

Retsmøder

Retsmøder med kreditorerne i skifteretten forekommer kun undtagelsesvis, og typisk når én eller flere kreditorer ønsker det. Kurator vil altid give underretning, såfremt et skifteretsmøde skal finde sted.

Installatørens reaktion på bygherrens konkurs

Ved en bygherres konkurs kan installatører standse igangværende arbejder straks, jf. AB 92 § 23, stk. 2/AB18 § 38, stk. 2. Installatøren kan ikke selv ophæve entreprisekontrakten på grund af konkursen, da kurator og dermed konkursboet kan vælge at indtræde i entreprisekontrakten, jf. konkurslovens kapitel 7.

Hvis en installatør forespørger , skal kurator inden fem arbejdsdage fra forespørgslen meddele, om konkursboet vil indtræde i entrepriseaftalen og evt. færdiggøre byggeriet, jf. AB 92 § 42, stk. 2/AB 18 § 61 stk. 2.

Registreringsforretning (stadeforretning)

For at få et klart overblik over omfanget af leverede ydelser, kan installatøren eller kurator indkalde til en registreringsforretning. Registreringsforretning er en opgørelse, som skal skabe klarhed over omfanget af restarbejder, som konkursboet i så fald skal betale, hvis det vælger at indtræde. Registreringsforretning er et godt redskab til at give kurator det rette grundlag for at afgøre om konkursboet skal indtræde.
I de fleste tilfælde indtræder konkursboet ikke i entrepriseaftaler om igangværende byggerier.

Ejendomsretten

Alle materialer og andre leverancer, der er leveret til en byggeplads, tilhører konkursboet – uanset om montering er foretaget eller ej. Disse må ikke fjernes, jf. AB 92 § 10, stk. 3/AB 18 § 12 stk. 4. Fjernes materialer m.v. er det ulovlig selvtægt, og konkursboet kan kræve erstatning for de bortfjernede materialers værdi.

Hovedentreprenørs konkurs

En hovedentreprenørs konkurs adskiller sig ikke fra en bygherres konkurs. Installatøren kan dog have interesse for hovedentreprenørens bygherre, da denne fortsat kan have et behov for, at arbejder afsluttes til funktionsduelig tilstand.

Vælger hovedentreprenørens konkursbo ikke at indtræde i kontrakterne i forhold til både bygherren og underentreprenøren, kan underentreprenøren frit indgå aftaler direkte med bygherren fx om udførelse af restarbejder.

Benyttelse af hjælpemidler på pladsen

Ophæver bygherren en entreprisekontrakt efter AB 92/AB 18, kan den, der færdiggør den konkursramte entreprenørs arbejde, benytte dennes materiel og materialer på pladsen, hvis bygherren ved fjernelsen af disse vil lide tab, inden arbejdet er færdigt. Jf. AB 92 § 44, stk. 5/AB 18 § 63 stk. 5. Benyttes materialer og materiel, skal det naturligvis ske mod et rimeligt vederlag.

Underentreprenørens konkurs

Underentreprenørens konkurs adskiller sig ikke væsentligt fra bygherrens og hovedentreprenørens konkurs. Både med hensyn til spørgsmål om konkursboets indtræden i entrepriseaftalen, samt når der udarbejdes en registreringsforretning.

En underentreprenørs konkurs berettiger normalt ikke hovedentreprenøren til en forlænget tidsfrist i forhold til bygherren, jf. AB 92 § 24/AB 18 § 39.

I tilfælde af en underentreprenørs konkurs kan underentreprenørens materialer og materiel anvendes.

For at sikre en fortsat fremdrift på byggepladsen, kan det i visse tilfælde være relevant at benytte reglen i AB 92 § 22, stk. 15. Reglen giver mulighed for at hindre en standsning af arbejdet, selvom underentreprenøren ikke har udbetalt løn m.v. til medarbejderne. Hovedentreprenøren og bygherren skal være opmærksom på, at lønudbetaling kan opnå konkursprivilegium, som betyder, at hovedentreprenør og bygherre kan få dækning for lønudbetalingen - jf. konkurslovens § 95 og konkurslovens § 99. Men en eventuel dækning via Lønmodtagernes Garantifond er ikke mulig, da Lov om Lønmodtagernes Garantifond ikke dækker for tredjemands udbetaling af arbejdsvederlag. Bestemmelsen er udgået af AB 18.

Arbejdstagernes rettigheder ved konkurs – blokade

Den kollektive arbejdsret giver arbejdstagerne ret til at etablere en blokade mod en byggeplads, hvor medarbejderne ikke har modtaget deres løn. Derfor anbefales det, at medlemsvirksomhederne søger kontakt til TEKNIQ Arbejdsgiverne med henblik på yderligere rådgivning.

Videreførelse af konkursramt arbejde

Installatører er ofte tvivlende over for, om de kan igangsætte arbejdet efter en konkursramt installatør. I udgangspunktet afslutter konkursen de hidtidige kontrakter, når kurator har erklæret, at boet ikke indtræder i aftalen.

Brug af medarbejdere fra konkursramt virksomhed

Overtager en virksomhed personale fra den konkursramte virksomhed, indebærer det, at medarbejdernes pligter og rettigheder overføres til den fortsættende virksomhed. Dette angår løn, feriepenge og andre lignende krav. Hjemlen hertil findes i Lov om lønmodtagers retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Færdiggørelse af en entrepriseopgave med egne medarbejdere vil ikke blive sidestillet med virksomhedsoverdragelse. Det afgørende kriterium er, om ansættelsesforholdet er definitivt afbrudt på overdragelsestidspunktet. Det vil sige, at en eventuel opsigelse og mulig fritstilling ikke er tilstrækkelig. Det anbefales, at der søges nærmere rådgivning hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.

Undersøgelse af færdige og påbegyndte installationer

Det er anbefalelsesværdigt, at det afklares med bygherren, hvilke præcise undersøgelser der skal foretages af de installationer, som den fallerede installatør helt eller delvist har udført. Undersøgelsen har endvidere til formål at blotlægge eventuelle mangler, faglige fejl eller andet, der kan have afgørende betydning for den fremtidige brugbarhed af installationerne.

Færdigmelding til forsyningsselskaber

Afslutning af delvist udførte opgaver kan give anledning til problemer angående autorisationsansvaret. Problemet kan være, at den færdiggørende installatør ikke nødvendigvis kender eller kan få fuld klarhed over karakteren og kvaliteten af den tidligere installatørs udførte arbejde.

Derfor skal en tilmelding til forsyningsmyndigheder, byggemyndigheder m.v. være med et forbehold for de tidligere udførte arbejder, således et eventuelt autorisationsansvar alene og præcist gælder egne udførte arbejder.

Sikkerhedsstyrelsen har på sin hjemmeside (www.sik.dk) redegjort for, hvorledes en virksomhed kan færdigmelde et arbejde, der ikke er udført af den anmeldende installatør.