Tre talenter fra det tekniske erhvervsliv har imponeret ved EuroSkills med en sølvmedalje, en bronzemedalje og en medallion for excellence. Deres talent og faglighed er en stor gevinst.
EuroSkills i Herning blev et højdepunkt for tre danske talenter fra det tekniske erhvervsliv, der leverede præstationer i absolut topklasse.
Vvs-energispecialist Andreas Feldberg Pedersen, elektriker Casper Kærvang Pedersen og klejnsmed Jakob Østergaard Nielsen kan alle tage fra konkurrencen med medaljer.
De vandt henholdsvis medaljer i sølv og bronze samt en medallion for excellence i kategorierne: Plumbing and heating, electrical installations og welding og beviste de, at unge faglærte fra Danmark kan måle sig med Europas bedste.
De tre unge har vist, hvad hårdt arbejde, faglig dygtighed og vedholdenhed kan føre til. Resultaterne er flotte personlige sejre, men de styrker også stoltheden ved faglærte uddannelser.
– At stå på podiet ved EuroSkills kræver noget helt særligt. Det er så godt gået af Jakob, Andreas og Casper, og det er præstationer som denne, der skaber stolthed og motiverer flere unge til at vælge en faglært uddannelse, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ, der organiserer virksomheder i det tekniske erhvervsliv.
EuroSkills 2025 i Herning samlede 279 unge fra hele Europa i 47 forskellige fag og kulminerede med kåring af vindere og præmieoverrækkelse lørdag aften.
Lær medaljevinderne at kende
Du kan læse mere om de tre medaljevindere, og hvordan de har forberedt sig til EuroSkills 2025, her: