Hos Hjerting Installationsforretning får man ikke en læreplads, hvis mor eller far tager ordet til jobsamtalen. Det handler om ansvar og modenhed, siger medejer Kim Boysen.
Når unge møder op til en jobsamtale hos Kim Boysen hos medlemsvirksomheden Hjerting Installationsforretning ved Esbjerg, forventer han, at de kan tale for sig selv. Begynder forældrene at føre ordet, er samtalen som regel hurtigt forbi.
– Jeg ansætter ikke unge, hvis det er forældrene, der fører an. Det har jeg helt faste principper omkring. De unge må gerne få hjælp hjemmefra, men de skal selv møde op til jobsamtalen og tage ansvaret. Ellers er de ikke klar til en læreplads, siger medejer Kim Boysen, der for nylig fortalte om sine erfaringer med, at forældre er med til jobsamtale til DR.
Og det sker ikke så sjældent, at en arbejdsgiver må tage stilling til forældres tilstedeværelse ved jobsamtalen. I en ny analyse fra Konsulenthuset Ballisager svarede fem procent af de adspurgte arbejdsgivere, at de havde oplevet, at kandidater mellem 13-30 år tog en forælder med.
Kim Boysen oplevede senest fænomenet, da han søgte et ungt menneske til at vaske forretningens biler. Her ringede en far og fortalte, at han "ville sende sit barn ned". Da den unge dukkede op, lød forklaringen: "Jeg søger det her job, fordi min far siger, jeg skal." Samtalen blev kort – og endte med et nej tak fra mester.
– Når forældre tager styringen, ender jeg med ansvaret for at sige fra. Det duer ikke. Hvis den unge ikke selv kan tage initiativet, bliver jeg i tvivl om, om de er klar til at tage fat i hverdagen ude på opgaverne, forklarer Kim Boysen.
Kim Boysen understreger, at han ikke har noget imod, at forældrene er med til jobsamtalen, så længe de holder sig i baggrunden. Og hvis den unge har særlige behov, der gør, at forældrene er med, så tager han hensyn til det ved jobsamtalen.
Uddannelseskonsulent hos TEKNIQ, Allan Schmidt-Petersen, råder virksomhedslederne til at gå i dialog med forældrene, hvis de møder op til de unges jobsamtaler.
- Rent lovgivningsmæssigt er der intet, der forbyder en lærling at tage sin mor eller far med til jobsamtale, men det frarådes kraftigt af eksperter. Derfor kan du ikke sige kategorisk nej som arbejdsgiver, men du kan opfordre lærlingen til at deltage alene. Begynd med at minde forældrene om, at du skal ansætte en lærling, ikke forælderen, siger Allan Schmidt-Petersen.
Han påpeger desuden om, at både virksomhed og lærling altid kan stoppe uddannelsesaftalen i løbet af prøvetiden på tre måneder, hvis man er i tvivl.
Det er især i løbet af de sidste fem år at Kim Boysen, medejer af Hjerting Installationsforretning, har oplevet, at unge, der søger en læreplads, tager forældrene med til jobsamtalen.
Hjerting Installationsforretning har typisk 2-4 lærlinge ad gangen, som skal kunne tage ansvar og løse mindre opgaver selvstændigt. Derfor er det afgørende for Kim Boysen, at de kan stå på egne ben fra starten.
– Min forretning er lille, og derfor skal lærlingene hurtigt kunne tage ansvar for egne mindre opgaver. Jeg forventer, at de møder op, ser mig i øjnene og fortæller, hvorfor de vil være lærling her. Ellers er jeg ikke tryg ved at sende dem ud til kunderne i dagligdagen, siger Kim Boysen, der har 13 ansatte.
Han oplever ikke, at han står alene med sin holdning. Kim Boysen kender flere kolleger i branchen, som afviser unge, hvis forældrene tager for stor plads.
– Hvis det er en generationsudfordring, må vi i vores generation være med til at ændre det. Det starter med, at vi stiller krav og sender signalet: Det er dig, der skal på arbejde. Ikke dine forældre.
Det kan skyldes uvidenhed hos forældrene, at de møder op til jobsamtalerne med deres børn. Derfor opfordrer Allan Schmidt-Petersen virksomhederne til at se de unge an, inden de kategorisk afviser dem som lærlinge.
- Mange forældre har ikke den store viden om det tekniske erhvervsliv, og de er vant til at gå til forældremøder og være informerede om deres barns skolegang. Så giv dem og den unge en rundvisning, fortæl om dagligdagen og læretiden og tag så jobsamtalen med den unge alene. På den måde undgår man at afvise dygtige, potentielle lærlinge, alene fordi de har forældrene med, siger Allan Schmidt-Petersen.
