Under en krise kan det ske, at du som arbejdsgiver bliver mødt af bekymrede medarbejdere, og måske er du selv i tvivl om, hvordan du kan berolige dem.
Vi har prøvet at samle en liste med konkrete bekymringer, du kan blive mødt af med dine medarbejdere. Kontakt os endelig, hvis der er andre bekymringer, du bliver mødt med, så ser vi, om vores liste skal opdateres og udvides.
Først og fremmest vil vi selvfølgelig opfordre de bekymrede medarbejdere til at kontakte deres pensionsselskab. Hvis de er meget bekymrede, kan det være, at deres risikoprofil hos pensionsselskaberne skal justeres. De fleste pensionsselskaber tilbyder en lang række muligheder for, at man kan tilpasse, hvor stor en risiko ens pensionsselskab må tage, når de investerer medarbejderens formue.
Som medarbejder skal man dog være opmærksom på, at jo tættere man er på pensionsalderen, jo mindre risikofyldte er de investeringer, pensionsselskabet har gjort på vegne af dem. Lavere risiko betyder også, at formuen vokser langsommere over lang tid. Derfor vil man typisk gerne, som en yngre medarbejder, have sin pensionsformue investeret i nogle mere risikofyldte farvande. Dette vil på kort sigt betyde, at pensionsformuen bliver mere værd. Men hvis der er lang tid til, at man skal på pension, vil det tabte blive indhentet.
Ældre medarbejdere har typisk deres pensionsopsparing investeret i obligationer, der typisk indeholder markant mindre risiko – til gengæld er afkastet ikke så stort.
Er du nysgerrig på hvad pensionsselskaberne selv skriver, kan du læse mere her:
Nogle af dine medarbejdere kan måske være bekymret for, om virksomheden er rustet til at håndtere den usikre tid. Ud over den generelle bekymring, det kan skabe, kan det også betyde, at nogle måske begynder at se sig om efter et nyt job, hvis de bliver tilstrækkeligt bekymrede.
Som virksomhedsejer ved du selv bedst, hvordan den aktuelle økonomiske situation ser ud for din virksomhed. Er du dog bekymret for, at nogle af dine medarbejdere er så bekymrede for deres egen jobsikkerhed, kan det være en god idé aktivt at italesætte bekymringen samt at berolige dem. Der er intet, der tyder på, at en større økonomisk recession er på vej. Det bliver nok nærmere en mild nedgang, vi ser ind i.
Under inflationskrisen tilbage i 2022 så vi, at priserne steg betydeligt. Især energi- og fødevarepriserne oplevede nogle enormt store stigninger. Overenskomstforhandlingerne i 2023 var præget af et ønske fra fagbevægelsen om, at reallønnen og det reallønstab, der havde været, blev udlignet. Ser vi lønudviklingen holdt op imod inflationsudviklingen, så er reallønnen faktisk steget. Så det kan godt være, at 12 æg koster 36 kroner, hvilket kan føles dyrt, men medarbejdernes lønninger er også steget tilsvarende.
I dag er inflationen på 1,4%, og selvom vi nok kommer til at se, at nogle priser vil stige, er der også andre, der vil falde.