På erhvervsskolerne er der nedsat lokale uddannelsesudvalg, LUU, hvor TEKNIQ Arbejdsgiverne er repræsenteret.
Uddannelsesudvalgets overordnede opgave er at rådgive skolen og det lokale erhvervsliv i spørgsmål i forhold til de uddannelser, som udvalget repræsenterer.
Uddannelsesudvalgets opgaver er:
- At rådgive skolen om tilrettelæggelse af uddannelserne.
- At kvalitetssikre undervisningen.
- At rådgive om kvalitetssikring i uddannelsernes praktikdel.
- At godkende den lokale undervisningsplan.
- At rådgive om udbuddet af valgfrie specialefag jf. det lokale erhvervslivs behov.
- At rådgive skolen om indretningen af værksteds- og undervisningslokaler.
- At rådgive skolen om tilrettelæggelse af skolepraktikken.
- At kvalitetssikre skolepraktikken.
- At medvirke til at udbygge og sikre et godt samarbejde mellem skole og det lokale erhvervsliv.
- At rådgive skolen om praktikpladsopsøgende aktiviteter.
- At rådgive skolen om behovet for konkrete efteruddannelseskurser i løbet af året.
- At understøtte skolen i ansøgninger til fonde og AUB midler.
Hvem er medlem?
I forhold til uddannelser i installationsområdet er det lokale uddannelsesudvalg normalt sammensat af tre medlemmer fra henholdsvis TEKNIQ Arbejdsgiverne, Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet.
I forhold til det industrielleområde er det lokale uddannelsesudvalg normalt sammensat af medlemmer fra henholdsvis TEKNIQ Arbejdsgiverne, Dansk Industri og Dansk Metal.
Derudover udpeger skolen en repræsentant for ledelsen og lærerne, og udvalget afgør, om der skal udpeges en repræsentant for eleverne. Skolerepræsentanten er sekretær for udvalget, men kan vælge at tage en lærer med som referent.
Særligt for elektrikeruddannelsen
I det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen deltager en repræsentant for El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat to gange årligt. Der er mulighed for yderligere deltagelse fra uddannelsessekretariatet.
Særligt for vvs-energiuddannelsen
I det lokale uddannelsesudvalg for vvs-energiuddannelsen deltager en repræsentant fra El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 1 gange årligt.
Hvem kan udpeges?
TEKNIQ Arbejdsgivernes repræsentanter i de lokale uddannelsesudvalg udpeges i samråd med de lokale kredsforeninger.
For at blive udpeget som medlem af det lokale uddannelsesudvalg kræves det, at du:
- Er erhvervsaktiv.
- Selv uddanner lærlinge.
- Har lærlinge på skolen.
- Er aktiv på uddannelsesområdet.
Udpegningen til de lokale uddannelsesudvalg sker for en 4-årig periode, og perioden følger valg af erhvervsskolens bestyrelse.
Hvor ofte afholdes møder?
Der afholdes ca. 4 møder årligt i udvalgene, og møderne ligger som regel i dagtimerne.
På møderne drøftes aktuelle uddannelsespolitiske spørgsmål, og der er også mulighed for at diskutere de enkelte skolers kvalitet og udveksle erfaringer.
Årligt heldagsmøde
En gang om året indbyder TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund/Blik- og Rørarbejderforbundet deres respektive repræsentanter i de lokale uddannelsesudvalg til et heldagsmøde, hvor der bliver drøftet uddannelsespolitiske spørgsmål sammen med forbundssiden.
Ligeledes indbydes repræsentanter på det industrielleområde i de lokale uddannelsesudvalg til et heldagsmøde, hvor der bliver drøftet uddannelsespolitiske spørgsmål.