Online kursus om entrepriseret
Når entreprenør og bygherre indgår aftaler, kan de vælge at tage udgangspunkt i AB Forenklet. Men hvad går reglerne ud på? Og hvad skal du som installatør være særlig opmærksom på?
På dette 2 modulers online kursus får du en grundig gennemgang af bestemmelserne i AB Forenklet.
Første del afholdes onsdag den 6. april fra kl. 9.00 - 12.00.
- Entrepriseaftalen/entrepriseformer
- Sikkerhedsstillelse
- Tidsplaner/ændringer i tidsplanen
- Projektering/projektgennemgang/opstartsmøde
- Ændringer i arbejdet/mer- og mindrearbejde
- Betaling
Anden del afholdes onsdag den 20. april fra kl. 9.00 - 12.00.
- Forsinkelse og tidsfristforlængelse
- Aflevering samt mangler
- Ophævelse/tvisteløsning
Det er ikke afgørende, om du er ny, uerfaren eller blot skal have ajourført din viden.
Tilmelding
Online kurserne er for medlemmer af TEKNIQ Arbejdsgiverne, og det er gratis at deltage.
Ønsker du at blive tilmeldt så send en mail til medlemsservice@tekniq.dk med navn, mobilnummer, firma og medlemsnummer.
Tilmelding skal ske senest mandag den 4. april 2022.
Anden praktisk information
Kurserne afholdes online via Microsoft Teams. Du vil få en mail forinden kurset med link og vejledning til, hvordan du tilgår kurset.
OBS: Vær opmærksom på at der er begrænset antal pladser til rådighed, hvorfor der er et tilmeldingsloft på, at maks. 4 personer fra samme medlemsvirksomhed kan deltage pr. kursus.
Så husk at melde afbud i god tid, hvis du bliver forhindret i at deltage.
No show gebyr kr. 500,- ex. moms.