-
Arrangementer
Invitation til dialog om køleteknisk uddannelse
TEKNIQ Arbejdsgiverne ønsker at indlede en dialog mellem deres medlemmer, der ejer køleviksomheder og har ansatte med køletekniske uddannelser samt uddannelsesstederne, der udbyder uddannelser og efteruddannelser inden for køleteknik.
Formålet med dialogen er at finde måder at øge antallet af køleteknikkere, da der i øjeblikket er en mangel på kvalificerede fagfolk på dette område.
Med tanke på den grønne omstilling, overgangen til opvarmning med store varmepumper og behovet for køling af bygninger er der et markant behov for flere køleteknikere.
Nogle af vores medlemmer ønsker at diskutere behovet og mulighederne for at styrke uddannelsen inden for dette område. Vi står over for en udfordring, da kølebeviserne ændres fra at være klassificeret som A, B, C, D, E til nu at være klassificeret som I, II, III.
Vi ønsker at forstå betydningen af denne ændring og drøfte, hvordan processen for implementeringen kan foregå.
I fremtiden vil installatører skulle arbejde med brandbare kølemidler, og derfor vil vi også gerne diskutere varigheden af uddannelsen. Der er desuden udfordringer i den eksisterende uddannelse til F-gas certifikater, da uddannelsen ikke er tilrettelagt med henblik på, at erhvervelsen af F-gas certifikat II giver en form for merit i forhold til erhvervelsen af F-gas certifikat I.
Vi ønsker en konstruktiv dialog, hvor vi kan samarbejde om at imødekomme udfordringerne og sikre, at der er tilstrækkelig arbejdskraft og kompetencer inden for køletekniske områder, der er nødvendige i lydet af den grønne omstilling og fremtidens behov.
Tid og sted
TEC Gladsaxe, Tobaksvej 15-19, 2860 Søborg, lokale 4031
13. juni 2023 kl. 13.00 -16.00.
Program
- Status på bekendtgørelse om trykbærende udstyr og erhvervsrettede uddannelser
- Nyt fra uddannelserne
- Status på tilbud om uddannelser i håndtering af naturlige kølemidler
- Bordrunde om uddannelsesmæssige forhold
- Mini workshop om input til køleteknikkeruddannelsen. Hvordan styrker vi uddannelsen og gør den mere attraktiv?
- Opsamling og drøftelse
- Det videre arbejde. Hvem gør hvad?
Tilmelding
Du tilmelder dig via "Tilmeld" i boksen til højre. Tilmeldingsfristen er fredag den 9. juni.