En introduktion til at komme i gang med at bruge din LinkedIn strategisk
LinkedIn er et effektivt medie til at brande og gøre opmærksom din virksomhed og arbejdes der målrettet med LinkedIn, så vil det kunne være en vejen til nye potentielle kunder. LinkedIn er i høj grad blevet stedet, hvor medarbejderes personlige profiler bliver ”reklamekanal” for virksomheden og platformen er hurtigt blevet en vigtig del af den moderne virksomheds marketingstrategi.
På dette 2 timers online LinkedIn-kursus introduceres du til, hvordan du udnytter potentialet på platformen og får det optimale ud af LinkedIn.
Du får en række tips og konkrete eksempler, som du også får mulighed for at prøve af i praksis med småøvelser undervejs.
Kurset koncentrerer sig primært, om brugen af egen personlig profil og i mindre grad omkring virksomhedssider, men flere af værktøjerne kan bruges i begge sammenhænge.
Vi sørger for, at du får en god introduktion og bred viden inden for LinkedIn, hvor følgende emner bl.a. vil være i fokus:
- Hvorfor overhovedet være på LinkedIn?
- Hvad kan LinkedIn?
- Hvorfor bruge sin private profil fremfor virksomhedsprofil?
- Hvad skal jeg poste?
- Hvad skal min profil bidrage med?
- Hvad er en god LinkedIn-historie?
- Hvordan overvinder jeg min digitale generthed?
- Hvordan fungerer LinkedIn?
- En hurtig guide rundt i LinkedIn og platformens forskellige funktioner
- Billeder og video – hvordan gør jeg?
- Algoritmer – hvordan kommer mine opslag længere ud?
Online kurset er for ledelse og medarbejdere, som har kundekontakt eller arbejder med virksomhedens kommunikation generelt.
Webinaret finder sted onsdag den 15. juni 2022 kl. 13.00 - 15.00.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål under kurset.
Tilmelding
Kurset er for medlemmer af TEKNIQ Arbejdsgiverne, og det er gratis at deltage.
Ønsker du at blive tilmeldt så send en mail til medlemsservice@tekniq.dk med navn, mobilnummer, firma og medlemsnummer.
Tilmelding skal ske senest mandag den 13. juni 2022.
Der er begrænset antal pladser til rådighed på kurset , hvorfor det er muligt at tilmelde mak. 4 fra samme virksomhed.
Anden praktisk information
Kurset afholdes online via Microsoft Teams. Du vil få en mail forinden med link og vejledning til, hvordan du tilgår kurset.
Vi gør opmærksom på, at kurset optages.