Sprinklerudvalget er netværket for installatører med speciale i sprinkleranlæg.
Udvalget er sammensat af TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomheder, som blandt andet er godkendt af DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut) til at installere og udføre automatiske brandsluknings-anlæg i form af sprinkleranlæg efter gældende DBI-retningslinjer. Før man som installatør kan godkendes til at udføre sprinkleranlæg efter DBI's retningslinjer, skal en række DBI-betingelser være opfyldt.
Sprinklerudvalgets formål er at samle godkendte sprinklerinstallationsvirksomheder for at give medlemmerne mulighed for at få større indflydelse på de brandsikringsregler, der er relevante for branchen.
Et automatisk sprinkleranlæg er almindeligvis konstrueret til at detektere en brand og slukke den med vand i begyndelsesfasen eller kontrollere branden, indtil den kan slukkes med andre brandbekæmpelsesmidler.
Sprinkleranlæg er en bred betegnelse, der blandt andet dækker over traditionelle sprinkleranlæg, trapperumssprinkling og vandtågeanlæg.
Typisk installeres sprinkleranlæg efter aftale med bygningsmyndighederne, brandberedskabet og kundens forsikringsselskab.
Et vedligeholdt sprinkleranlæg giver typisk rabat på bygningsejerens brandforsikring.
Har du spørgsmål til Sprinklerudvalget eller til udvalgets Aktivitetsudvalg, så skriv en mail til sprinklerudvalget@tekniq.dk