Vi søger en konsulent som er i stand til at sætte sig i vores medlemsvirksomheders sted, og som har en bred viden om arbejdsmarkedet.
Din opgave bliver at tiltrække nye medlemsvirksomheder og fastholde eksisterende. Vi tilbyder dig en hverdag i forandring med ansvar for eget arbejdsområde, og en unik mulighed for at påvirke udviklingen af akkvisition hos TEKNIQ Arbejdsgiverne.
Du er den ideelle kandidat, når du er en stærk kommunikatør, god til at overbevise mennesker, formidle informationer tydeligt samt gøre eget perspektiv gældende. Du er social og kan lide at interagere med mennesker. Du er god til at tilpasse dig forandring. Du tænker positivt, tager godt imod forandring, og inviterer til feedback. Du går efter succes, du tager handling, griber muligheder, og forfølger de mål du sætter dig selv. Passer dette på dig? Så læs meget mere her.
TEKNIQ Arbejdsgiverne er landets tredje største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation og repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal, og er en del af Dansk Arbejdsgiverforening. Du bliver en del af en organisation i forandring, hvor grøn omstilling og en digital transformation er nøgleordene.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling, og vi håber, at du kan starte august 2021. Din ugentlige arbejdstid vil i gennemsnit være 37 timer, og indeholder rejseaktivitet. Du vil få en løn, der afspejler dine kvalifikationer. Spørgsmål om stillingen kan stilles til Chefkonsulent, Jens Thiel på telefon 2988 2424, eller Sekretariatschef, Nicolai Siegumfeldt på telefon 6167 8387.
Send din ansøgning og cv elektronisk til job@tekniq.dk hurtigst muligt, og senest den 6. maj 2021. Vi forventer at afholde samtaler midt i maj.
Senest opdateret 06-04-2021
Ansøgningsfrist: 6. maj. 2021
Spørgsmål vedr. stillingen: Kontakt Jens Thiel eller Nicolai Siegumfeldt
Ansøgning sendes til job@tekniq.dk
TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.
Vi har nu sendt kodeordet til den e-mailadresse, der er registreret på det indtastede medlemsnummer.
Med venlig hilsen
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Tak for din interesse. Vi kontakter dig snart for at fortælle dig mere om, hvorfor det er en god idé for din virksomhed at være medlem af TEKNIQ – den eneste arbejdsgiverorganisation med 100 procent fokus på el- og installationsbranchen.