Læs om normal arbejdstid, fleksibel arbejdstid, overarbejde og deltid på TL-området.
Normal arbejdstid
- Den normale ugentlige effektive arbejdstid er 37 timer, som tilrettelægges af virksomheden efter forudgående lokal aftale.
- Er den normale arbejdstid kortere end 37 timer om ugen, betales ekstraarbejde først når ekstraarbejdet overskrider 37 timer pr. uge. Indtil da betales ekstraarbejdet med sædvanlig løn.
- Læs om normal arbejdstid i TL-overenskomstens § 8.
Fleksibel arbejdstid
- Efter lokal aftale kan arbejdstiden lægges med varierende ugentlige arbejdstider for en arbejdsperiode på minimum 2 uger og maksimalt 52 uger, ekskl. ferie.
- Reglerne for fleksibel arbejdstid og betaling heraf kan læses i TL-overenskomstens § 9.
Overarbejde
- Der er enighed mellem parterne om, at overarbejde bør begrænses mest muligt.
- Overarbejdsbetaling ydes kun såfremt det er beordret, og skal så vidt muligt varsles senest dagen før.
- Reglerne - også om betaling og afspadsering - kan læses i TL-overenskomstens § 10.
Deltid
- Ved deltidsbeskæftigelse beregnes lønnen efter forholdet mellem pågældendes ugentlige arbejdstid og virksomhedens eller afdelingens normale ugentlige arbejdstid.
- Læs om deltid i TL-overenskomstens § 7.