Arbejdsfordeling

Hvad er arbejdsfordeling?

En arbejdsfordeling er en nedsættelse af arbejdstiden i en tidsbegrænset periode begrundet i driftsmæssige årsager hos virksomheden uden, at det fører til afskedigelse af de ansatte. En arbejdsfordeling kan være et godt alternativ til egentlige opsigelser af ansatte. I de situationer, hvor virksomheden enten vurderer, at ordrenedgangen er midlertidig eller ikke har overblik over omfanget af de driftsmæssige udfordringer, virksomheden står overfor, kan en arbejdsfordeling blive aktuel for virksomheden og de ansatte.

En arbejdsfordeling betyder, at de ansatte skal være til rådighed for arbejdsmarkedet i de perioder, hvor de er på arbejdsfordeling. De ansatte får dagpenge og har derfor pligt til at påtage sig andet arbejde uanset gældende opsigelsesvarsler. Ansatte, der ikke er dagpengeberettigede, vil som udgangspunkt kunne få kontanthjælp.

Hvor lang tid varer en arbejdsfordeling?

Som udgangspunkt kan en arbejdsfordeling maksimalt udstrækkes til 13 uger inden for 12 sammenhængende måneder.

Man kan dog søge om forlængelse på yderligere 13 uger, hvis virksomheden har en tillidsrepræsentant at aftale forlængelsen med. Ansøgningen om forlængelse skal sendes til Det Regionale Beskæftigelsesråd, og forlængelsen kan træde i kraft tidligst 4 uger efter indberetningen.

Der skal mindst gå 4 uger mellem 2 perioder med arbejdsfordeling.

Hvordan indledes en arbejdsfordeling?

En arbejdsfordeling kan aftales ved lokale forhandlinger med de ansatte eller tillidsrepræsentanten. Hvis man ikke kan blive enige, kan virksomheden varsle arbejdsfordelingen med 3 ugers varsel. I løbet af disse 3 uger kan de ansatte begære arbejdsfordelingen behandlet i det fagretlige system på et mæglingsmøde. Hvis man ikke bliver enige dér, er virksomheden berettiget til at igangsætte den varslede arbejdsfordeling.

Arbejdsfordelingen kan enten omfatte hele virksomheden, en afdeling af virksomheden eller en produktionsenhed.

Virksomheden skal udfylde 2 blanketter, AR 292 og AR 293 – altså en blanket med den enkelte ansattes navn og cpr-nummer og en blanket om fordelingsperioder. Blanketterne kan hentes på info.jobnet.dk/blanketter . Arbejdsfordelingen skal indberettes til det lokale jobcenter og til de berørte lokale fagforbund. Arbejdsfordelingen kan tidligst få virkning 7 dage efter, den er blevet indberettet.

Hvordan kan arbejdsfordeling etableres?

Der er mulighed for at opdele arbejdsfordelingen i perioder på

  • 1 uges ledighed og 1 uges arbejde
  • 2 ugers ledighed og 2 ugers arbejde
  • 1 uges ledighed - 2 ugers arbejde
  • 2 dages ledighed pr. uge
  • 3 dages ledighed pr. uge

En arbejdsfordeling kan ikke etableres ved at nedsætte den daglige arbejdstid, eller ved at ledigheden er mindre end 2 hele dage pr. uge.

Hvis arbejdsfordelingen opdeles i perioder, kan ingen periode være under 4 eller 3 uger – læs mere om dette i industri- og vvs-overenskomstens bilag 7. Hvis arbejdsfordelingen afbrydes inden de nævnte perioder er løbet ud, betragtes disse som forbrugt.

Arbejdsfordelingen kan også etableres ved weekendarbejde, forskudt tid og skiftehold. Hvis arbejdsfordelingen omfatter weekendhold, indgår weekendholdet på lige fod med de øvrige i arbejdsfordelingen. Da en weekends arbejde svarer til én uges arbejde, kan der kun etableres arbejdsfordelinger på følgende måde

  • 1 uges ledighed - 1 uges arbejde
  • 2 ugers ledighed - 2 ugers arbejde

Weekendhold kan etableres for en afdeling, en produktionsenhed eller omfatte al weekendarbejde på virksomheden.

Hvem er omfattet af en arbejdsfordeling?

  • Timelønnede omfattet af industri–og vvs - overenskomsten
  • Tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter omfattet af industri-og vvs-overenskomsten.
  • Funktionærlignende ansatte
  • Flexjobbere, som dog ikke vil være berettiget til dagpenge i ledighedsperioderne, da de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet i dagpengelovens forstand. De vil i stedet fra bopælskommunen modtage en ledighedsydelse, der svarer til nedsættelsen af arbejdstiden.
  • Sygemeldte er omfattet af arbejdsfordelingen ved, at de modtager sygedagpenge fra bopælskommunen i ledighedsperioder, hvor de er sygemeldte. I arbejdsperioder, hvor de er sygemeldte, får de løn eller sygedagpenge fra virksomheden efter de almindeligt gældende regler. Når de raskmeldes, følger de arbejdsfordelingen på almindelige vilkår.

Hvem er ikke omfattet af en arbejdsfordeling?

  • Funktionærer, herunder funktionærer efter industri-og vvs -overenskomstens bilag 33. Funktionærer omfattet af HK- eller TL-overenskomsterne kan dog gå på uddannelse i de perioder, hvor de timelønnede er på fordeling.
  • Lærlinge
  • Opsagte medarbejdere deltager ikke i arbejdsfordelingen.
  • Ansatte omfattet af el-overenskomsten. Det kræver særlig aftale med Dansk El-forbund , før retten til arbejdsfordeling kan opnås.

Kurser under arbejdsfordeling

I forbindelse med arbejdsfordeling kan virksomheden etablere uddannelsesaktiviteter med  støtte fra ALEU efter nærmere fastsatte betingelser, jfr. industri-og vvs-overenskomstens bilag 6 stk. 7. Det indebærer, at medarbejderne i højst halvdelen af arbejdsfordelingsperioden kan deltage i kompetenceudviklingskurser. Virksomheden skal betale fuld løn, men kan søge refunderet 85 % af betalingen.

Medarbejdere, der ikke er omfattet af arbejdsfordelingen, så som f.eks. funktionærer, lærlinge eller grupper af timelønnede, der ikke deltager i fordelingen, kan også omfattes af uddannelsesaktiviteterne. Grundlæggende er det en forudsætning, at medarbejderne er omfattet af overenskomsterne.

Akkumulering af ikke forbrugt uddannelse under kompentenceudviklingskontoen kan anvendes sideløbende med ovenstående kurser.


Senest opdateret 15-07-2019

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.