Kontingent hos TEKNIQ Arbejdsgiverne består af et grundkontingent og et lønsumsbestemt kontingent (kun hvis du har ansatte). Derudover betales et lokalforeningskontingent.
Hvad koster medlemskab?
Et medlemskab hos TEKNIQ Arbejdsgiverne er særdeles konkurrencedygtigt i forhold til andre organisationer.
Vi laver gerne en økonomisk sammenligning af dit medlemskab hos os baseret på kontingent, garantiordning, forskelle i overenskomster (satser på fritvalgskonto, lønforhold, tillæg, varsler m.m), barsels- og øvrige fonde.
Der er som reglen tale om væsentlige besparelser.
Kontingent TEKNIQ Arbejdsgiverne
Grundkontingent 4.000 kr. årligt
Installationsvirksomheder:
Lønsumsbidrag 0,28 procent af den udbetalte lønsum til timelønnede og funktionærer.
TEKNIQ Garanti er inkluderet i kontingentet.
Metalindustri:
Lønsumsbidrag 0,26 procent af den udbetalte lønsum til timelønnede og funktionærer.
Tillige med kontingentet opkræves alle medlemmer et bidrag til TEKNIQ Arbejdsgiverne Barsel på 0,24 procent af den udbetalte lønsum til arbejdere og funktionærer.
Kontingent lokalforening
Ifølge TEKNIQ Arbejdsgivernes vedtægter §7 er medlemmerne forpligtet til at være medlem af en lokalforening.
Der er frit valg for hvilken. Typisk vælges ud fra det fag og det område man arbejder i. Arbejder virksomheden inden for flere fag, kan man vælge den lokalforening, der bedst skaber værdi for ens virksomhed. Der er mulighed for at vælge medlemskab af flere lokalforeninger.
Det er muligt at skifte til en anden lokalforening ved udgangen af et kvartal.
Kontingent til lokalforeningen fastsættes på den årlige generalforsamling i lokalforeningerne. Oplysning om de forskellige lokalforeningers kontingentstørrelse kan ses her
Personligt medlemskab af lokalforening
Det er muligt i alle lokalforeninger at tegne et personligt medlemskab. Hvis der eksempelvis er flere ejere i virksomheden, eller en afdelingsleder, for hvem det er relevant at deltage i lokalforeningens tilbud og aktiviteter, så kan vedkommende tegne et personligt medlemskab.
Ligeledes har afdelingsledere i filialer og afdelinger mulighed for at blive personligt medlem.
Seniormedlemskab
Et seniormedlemskab af TEKNIQ Arbejdsgiverne koster 200 kr. inkl. moms om året. Derudover opkræver enkelte lokalforeninger et mindre kontingent. Som seniormedlem beholder du dit abonnement på Industri & Installation.
Studerende
Er du i gang med en uddannelse som installatør eller en af de andre videregående uddannelser, kan du kvit og frit benytte dig af vores gratis tilbud om TEKNIQ Arbejdsgivernes studiefordele.