Optjening, varsling og afholdelse af ferie
Ferieåret starter den 1. september og slutter den 31. august. I ferieåret optjenes 25 feriedage, som kan afholdes i ferieafholdelsesperioden.
Ferieår og ferieafholdelsesperiode
Ferieåret starter den 1. september og slutter den 31. august. I ferieåret optjenes 25 feriedage, som kan afholdes i ferieafholdelsesperioden.
Ferieafholdelsesperioden er ferieåret tillagt fire måneder. Det vil sige, at ferien kan placeres fra den 1. september og indtil den 31. december efter ferieårets udløb svarende til en periode på i alt 16 måneder..
Optjening af ferie
Medarbejdere optjener og afholder ferie samtidigt i ferieåret. Der optjenes 2,08 dages ferie pr. måned, som kan afholdes måneden efter, at den er optjent.
Afholdelse og varsling af ferie
Hovedferien, som udgør 15 feriedage svarende til tre uger, skal som udgangspunkt gives i sammenhæng i perioden fra den 1. maj til den 30. september. Hovedferien skal varsles med tre måneder.
Medarbejderen har ret til at holde 15 sammenhængende feriedage i hovedferieperioden.
Medarbejderen har desuden ret til at holde fire ugers ferie i perioden fra den 1. september til den 31. august, altså inden ferieåret udløber. Hvis hovedferien placeres efter ferieårets udløb i september måned, kræver det en aftale mellem medarbejderen og arbejdsgiveren.
Restferien er den ferie, som ligger ud over de tre ugers hovedferie. Restferien kan afholdes i hele ferieafholdelsesperioden. Restferien skal varsles med en måned og skal som hovedregel gives som hele uger. Driftsmæssige hensyn kan dog medføre, at restferien ikke gives i sammenhæng.
Sygdom før eller under ferien
Bliver medarbejderen syg inden normal arbejdstids begyndelse på første feriedag, og er sygdommen anmeldt rettidigt til arbejdsgiveren, har medarbejderen ikke pligt til at påbegynde ferien.
Når medarbejderen bliver rask, kan medarbejderen vælge enten at holde den resterende del af den planlagte ferie eller at få ferien placeret på et senere tidspunkt.
Bliver medarbejderen syg, efter ferien er påbegyndt, kan medarbejderen få erstatningsferie for sygedage under ferien. Der gælder dog som udgangspunkt en karensperiode på fem sygedage i samme ferieår. Det betyder, at medarbejderen først får ret til erstatningsferie efter fem sygedage under ferie.
Det er en forudsætning, at medarbejderen sygemelder sig til virksomheden og dokumenterer sygdommen med en lægeerklæring. Lægeerklæringen betales af medarbejderen selv.
Ferieoverførsel
Der kan indgås aftale om, at ferie ud over fire uger, som ikke er afholdt ved ferieårets udløb, kan udbetales.
Hvis ferie ud over fire uger ikke er holdt ved udløbet af ferieafholdelsesperioden den 31. december, udbetales værdien af ferien, medmindre der er indgået skriftlig aftale om overførsel.
Kun ferie ud over fire uger kan overføres efter aftale. Det første år kan der derfor som udgangspunkt kun overføres én uges ferie.
For medarbejdere omfattet af TEKNIQs overenskomster er der ikke længere et krav om et maksimalt antal feriedage, der kan overføres.
For medarbejdere, der ikke er omfattet af en overenskomst, gælder ferielovens almindelige regler om mulighed for at aftale overførsel af ferie. Det betyder, at der ikke er noget loft for indgåelse af aftale om overførsel af ferie ud over de fire uger. TEKNIQ anbefaler dog, at virksomheden overvejer, om det er hensigtsmæssigt at behandle ikke-overenskomstdækkede medarbejdere anderledes end overenskomstdækkede medarbejdere.
En aftale om overførsel skal indgås skriftligt senest den 31. december.
Hvis medarbejderen på grund af en feriehindring, fx sygdom eller barsel, er forhindret i at holde ferie inden ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december, skal arbejdsgiveren som udgangspunkt overføre ikke-afholdt ferie op til fire uger til næste ferieafholdelsesperiode. Ferie ud over fire uger kan overføres eller udbetales efter de almindelige regler.
Læs mere om varsling, afholdelse og overførsel af ferie.
Feriegodtgørelse - ferie med løn
Optjent ferie holdes enten som ferie med løn eller med feriegodtgørelse på 12,5 procent.
Hvis medarbejderen holder ferie med feriegodtgørelse, skal feriepenge bestilles via Feriepengeinfo eller FerieKonto, når ferien skal holdes. Medarbejderen har kun krav på at få udbetalt feriepenge svarende til det antal feriedage, der afholdes.
Vær opmærksom på, at FerieKonto ikke kan benyttes på VVS-overenskomsten.
Hvis medarbejderen holder ferie med løn, udbetales lønnen som sædvanligt under ferien. Medarbejderen har desuden krav på ferietillæg. Efter ferieloven udgør ferietillægget 1 procent, men der kan følge andre satser af overenskomst eller ansættelsesaftale.
Ferietillægget udbetales enten samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder, eller som ferietillæg for perioden 1. september til 31. maj med majlønnen. Ferietillægget for den resterende del af ferieåret fra 1. juni til 31. august udbetales med lønnen for august.
I forbindelse med barsel optjenes der som udgangspunkt kun betalt ferie i den periode, hvor virksomheden betaler løn.
Mulighed for afvikling af ferie på forskud
Adgangen til at holde ferie på forskud fremgår af ferielovens § 7.
Udgangspunktet er, at medarbejdere, der endnu ikke har optjent ret til betalt ferie, kan indgå aftale med arbejdsgiveren om afholdelse af ferie på forskud. Aftalen indebærer, at medarbejderne kan afholde ferie, før ferien er blevet optjent. Derved etableres en negativ feriesaldo.
Arbejdsgiver skal være opmærksom på, at såfremt en medarbejder med negativ feriesaldo fratræder, kan der kun modregnes i medarbejderens udestående krav på løn og ferie. Afhængig af omfanget af afholdt forskudsferie, vil løn og restferie ikke nødvendigvis kunne dække værdien af forskudsferien.
Som led i overenskomstforhandlingerne 2023 er der som noget nyt indført, at der på virksomheder, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, kan indgås en skriftlig lokalaftale om afvikling af ferie på forskud. Indgåelse af en lokalaftale betyder, at arbejdsgiver om nødvendigt kan varsle ikke-optjent ferie til afvikling.
Se nærmere herom i den enkelte overenskomst.