Konkurs

Hvad er kurators opgaver? 

Kurator repræsenterer konkursboet i enhver henseende og skal under udførelsen af sit hverv varetage boets interesser, herunder sikre dets aktiver og foretage fornødne skridt til at værne mod uberettigede dispositioner over aktiverne.

Kurators opgaver omfatter bl.a.:

1. Sikre og realisere boets aktiver
   Kurator sikrer sig rådigheden over boets aktiver, herunder konti, varelager, tilgodehavender og fast ejendom m.m., og sørger for, at aktiverne realiseres (sælges/afhændes) bedst muligt med henblik på at skabe størst mulig dividende (betaling) til boets kreditorer.
   
   
2. Informere kreditorer og fremme bobehandlingen
   Kurator underretter kendte kreditorer om konkursen og relevante frister samt udarbejder løbende oversigter og redegørelser om boets behandling og forventede afslutning til skifteretten og kreditorerne.
   
   
3. Registrere og behandle anmeldte krav
   Kurator registrerer og bekræfter modtagelsen af fordringer og andre krav mod boet samt udarbejde en fortegnelse over anmeldte fordringer og kendte, særligt sikrede krav, f.eks. pant og ejendomsforbehold, med indstilling om, hvorvidt kravene m.v. bør anerkendes.
   
   
4. Prøve anmeldte krav
   Kurator indkalder til møde til prøvelse af de anmeldte fordringer og giver særskilt besked til fordringshavere, hvis deres anmeldte krav m.v. ikke kan anerkendes.
   
   
5. Vurdere indtræden i eksisterende kontraktforhold
   Kurator tager stilling til, om konkursboet ønsker at indtræde i skyldnerens eksisterende aftaler, f.eks. løbende leveringsaftaler eller entreprisekontrakter. Vælger boet ikke at indtræde, vil modparten typisk have et erstatningskrav i boet.
   
   
6. Vurdere og eventuelt anlægge omstødelsessager
   Kurator undersøger, om der er dispositioner foretaget inden konkursen, som kan omstødes og kræves tilbageført til konkursboet, f.eks. mistænkelige betalinger til enkelte kreditorer, sikkerhedsstillelse for gammel gæld eller udtømning af værdier til skade for boet.
   
   
7. Undersøge ledelsesansvar og eventuel politianmeldelse
   Kurator undersøger, om der er grundlag for erstatningskrav mod den tidligere selskabsledelse, om der bør indledes sag om konkurskarantæne, eller om forhold bør anmeldes til politiet eller andre myndigheder, f.eks. ved mistanke om økonomisk kriminalitet.
   
   
8. Udlodning og afslutning af konkursboet
   Når boets aktiver er realiseret og kravene prøvet, udarbejder kurator et boregnskab og en udlodningsliste. Herefter foretages udlodning af dividende til de berettigede kreditorer efter konkursordenen. Konkursboet afsluttes ved en afsluttende skiftesamling.

Tilbageholdelse af egen ydelse efter konkurslovens § 54

Hvis bygherren går konkurs, kan entreprenøren efter konkurslovens regler i visse tilfælde have ret til at tilbageholde egne ydelser.

Tilbageholdelsen kan efter det konkrete kontraktforhold bl.a. bestå i at standse arbejdet på byggepladsen eller forhindre, at allerede afsendte materialer overgives til konkursboet.

Retten til at tilbageholde egne ydelser er betinget af, at skyldneren ved konkursens begyndelse ikke har opfyldt sin del af aftalen. Entreprenøren kan i givet fald kun opretholde tilbageholdelsen, indtil konkursboet stiller sikkerhed for rigtig opfyldelse af den aftalte modydelse, typisk i form af sikkerhed for betaling af entreprenøren. 

Dette følger af konkurslovens § 54.

Konkurslovens § 54 giver ikke entreprenøren ret til at tilbagetage allerede udført arbejde eller leverede materialer fra byggepladsen.

Tilbageholdelse af egen ydelse efter AB-vilkår

Hvis parterne har aftalt AB 18 eller AB-Forenklet, kan entreprenøren som udgangspunkt være berettiget til straks at standse arbejdet, hvis:

• bygherren erklæres konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling, eller
• bygherrens økonomiske forhold i øvrigt viser, at bygherren må antages ikke at kunne opfylde entrepriseaftalen.

Entreprenøren kan dog ikke standse arbejdet efter AB-vilkårene, hvis bygherren har stillet betryggende sikkerhed for opfyldelse af den resterende del af aftalen.

Ved konkurs kan entreprenøren forlange, at bygherren straks stiller en sådan sikkerhed. Hvis der stilles betryggende sikkerhed, er entreprenøren som udgangspunkt forpligtet til at genoptage arbejdet.

Reglerne findes i AB 18 § 38 og AB-Forenklet § 30. Et tilsvarende princip gælder efter den tidligere AB 92 § 23.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at konkurslovens regler ikke kan fraviges ved aftale. AB-vilkårene må derfor vige i det omfang, at de er i strid med konkurslovens regler.

Kontakt kurator hurtigst muligt

TEKNIQ anbefaler, at du hurtigst muligt ved en konkurs:

• identificerer, hvem der er kurator for konkursboet,
• varsler en eventuel standsning af arbejdet og/eller krav om sikkerhedsstillelse direkte over for kurator, hvis du ønsker at gøre brug af denne mulighed, og
• anmoder kurator om at oplyse, om konkursboet ønsker at indtræde i den igangværende entreprisekontrakt.

Kurators kontaktoplysninger kan findes i Statstidende eller ved henvendelse til den relevante skifteret.

Er du i tvivl om, hvordan du skal håndtere situationen, er du også velkommen til at kontakte TEKNIQ Jura for konkret vejledning i din sag.

Jeg er underentreprenør for en konkursramt hoved- eller totalentreprenør:

Det kan ofte være en praktisk løsning at indgå en ny aftale direkte med bygherren. Men du bør være opmærksom på, at det kan indebære en række risici, hvis du fortsætter arbejdet eller indgår en ny aftale, før konkursboet har taget stilling til, om det vil indtræde i eksisterende aftaler på byggeriet.

Hvis konkursboet efterfølgende vælger at indtræde i den oprindelige underentreprisekontrakt, kan du i værste fald stå med to aftaler om det samme arbejde. Det kan betyde, at:

• du kan have pligt til at levere det samme arbejde over for to forskellige parter. Hvis du ikke kan opfylde begge aftaler, risikerer du at blive mødt med et erstatningskrav fra den ene part.
• det kan blive uklart, hvem der skal betale dig – konkursboet eller bygherren. Du risikerer, at parterne hver især henviser til den anden.
• det kan blive uklart, om det er konkursboet eller bygherren, der kan kræve afhjælpning eller erstatning af dig, hvis der senere opstår fejl eller mangler ved arbejdet, og hvem du selv kan rette dine eventuelle betalingskrav imod.
• det kan blive vanskeligere at dokumentere over for kurator, hvilke ydelser der er udført før konkursen (og derfor kun kan anmeldes som krav i konkursboet), og hvilke der er udført efter konkursen for bygherrens regning på baggrund af den nye aftale. Det kan gøre det sværere at få dit eventuelle tilgodehavende anerkendt i konkursboet.

Hvis hoved- eller totalentreprenøren går konkurs, og bygherren ønsker, at du som underentreprenør skal fortsætte dit igangværende arbejde, bør det først afklares, om konkursboet ønsker at indtræde i den eksisterende underentreprisekontrakt.

Konkursboet har efter konkursloven ret til at indtræde i skyldnerens gensidigt bebyrdende aftaler. Det gælder både:

• underentreprisekontrakten mellem dig og den konkursramte hoved- eller totalentreprenøren, og
• entreprisekontrakten mellem den konkursramte hoved- eller totalentreprenøren og bygherren.

Som underentreprenør kan du kræve, at kurator på boets vegne uden ugrundet ophold tager stilling til, om boet vil indtræde i underentreprisekontrakten.

Hvis konkursboet meddeler, at det ikke ønsker at indtræde i underentreprisekontrakten, kan du som udgangspunkt hæve aftalen over for konkursboet efter konkurslovens regler og derefter frit aftale med bygherren, hvordan restarbejdet skal færdiggøres.

Jeg er underentreprenør og er blevet bedt om at færdiggøre arbejdet efter en konkursramt entreprenør:

Hvis en bygherre kontakter dig om at færdiggøre et igangværende entreprisearbejde, hvor den oprindelige entreprenør er gået konkurs, og konkursboet ikke selv viderefører entreprisen, kan du som udgangspunkt frit aftale vilkårene for restarbejdet direkte med bygherren.

Du kan i den forbindelse overveje, at: 

• besigtige opgaven grundigt og vurdere både det arbejde, der allerede er udført, og det arbejde, der mangler at blive udført, og at det afklares med bygherren, hvilke præcise undersøgelser, der skal foretages af de installationer, som den konkursramte installatør helt eller delvist har udført. 
• orientere bygherren, hvis der under besigtigelsen eller efterfølgende konstateres svigt ved det oprindelige arbejde. Dels så bygherren kan beslutte, om der skal rejses krav mod den konkursramte entreprenør eller konkursboet, og dels for at sikre, at bygherren får vanskeligere ved senere at påstå, at svigtene er forårsaget af dig. 
• bede bygherren om eventuelle registreringsprotokoller eller stadeopgørelser, der er udarbejdet i forbindelse med den oprindelige entreprenørs konkurs, f.eks. fra en tidligere stadeforretning. 
• klarlægge grænsefladen mellem "gammelt" og "nyt" arbejde, dvs. hvad den konkursramte virksomhed har udført, og hvad du selv skal udføre. Det kan f.eks. ske ved at gennemgå projektmateriale og eventuel KLS-dokumentation samt ved selv at sikre supplerende fotodokumentation og en skriftlig beskrivelse af opdelingen af ydelserne.

Baggrunden er, at der ved videreførelse af et igangværende byggeri kan være en vis risiko for, at der senere opstår uenighed om, hvem der er ansvarlig for fejl og mangler. Det kan især blive et problem, hvis det ikke er dokumenteret, hvilket arbejde der var udført ved overtagelsen, og hvad den overtagende virksomhed konkret har udført under færdiggørelsen. 

En tidlig og tydelig forventningsafstemning med bygherren, herunder i form af skriftlighed om, hvilke dele af arbejdet du overtager, og hvilket ansvar du påtager dig, kan være med til at forebygge uenigheder, før de udvikler sig til en egentlig tvist mellem parterne.

Hvordan forholder det sig med autorisationsansvaret ved færdiggørelse af autorisationskrævende arbejde under konkurs?

Hvis du bliver bedt om at færdiggøre et autorisationskrævende arbejde, f.eks. fordi den oprindelige installatør er gået konkurs, bør du være særligt opmærksom på, hvilket ansvar du påtager dig over for bygherren. Bygherren kan i nogle tilfælde have en forventning om, at den overtagende virksomhed også overtager autorisationsansvaret for det allerede udførte arbejde.

Det er hovedreglen, at en autoriseret virksomhed ikke må tage ansvar for autorisationskrævende arbejde, der er udført af personer, som ikke er ansat i virksomheden.

Hvis den virksomhed, der har udført arbejdet, nægter eller er ude af stand til at færdiggøre arbejdet, f.eks. på grund af konkurs, kan en anden autoriseret eller godkendt virksomhed dog lovligt færdiggøre arbejdet, hvis det allerede udførte arbejde er blevet udført af en autoriseret virksomhed.  

I den situation overtager den nye virksomhed ikke ansvaret for det allerede udførte arbejde, men er forpligtet til at foretage en gennemgang af installationen for at sikre, at den lever op til gældende regler på området. Gennemgangen skal ske efter Markedsovervågning ved Erhvervsstyrelsens (tidligere Sikkerhedsstyrelsens) retningslinjer.

Det kan også ske, at bygherren ønsker, at en autoriseret elinstallationsvirksomhed blot idriftsætter det installationsarbejde, som allerede er udført af den konkursramte virksomhed.

Som autoriseret elinstallationsvirksomhed bør du dog være særligt opmærksom på, at det er ulovligt at idriftsætte de pågældende elektriske installationer, før der er foretaget en lovpligtig verifikation. Verifikationen omfatter eftersyn, afprøvning og rapportering. Den skal udføres efter den udgave af HD 60364-6, Elektriske lavspændingsinstallationer, del 6, Verifikation, der er gældende på verifikationstidspunktet, og dokumenteres i overensstemmelse med reglerne om slutkontrol.

Du kan læse mere om verifikation ved autorisationskrævende elektriske installationer her: Om verifikation af elektriske installationer. 

Det ovenstående følger af reglerne i:

• § 7, stk. 1 og 2, i BKG nr. 722 af 12. juni 2024 om autorisation og drift af virksomhed på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet, og
• § 75 i BKG nr. 1082 af 12. juli 2016 om sikkerhed for udførelse og drift af elektriske installationer.

Reglerne er ufravigelige og kan ikke ændres ved aftale. Det kan f.eks. ikke gyldigt aftales, at elektriske installationer skal idriftsættes uden den lovpligtige verifikation, hvis lovgivningen kræver en verifikation. Eventuelle ansvarsfraskrivelser vil også være en falsk tryghed, da en autoriseret virksomhed ikke kan aftale sig ud af ufravigelige lovgivningsmæssige forpligtelser.

Er du i tvivl om autorisationsreglerne, er du velkommen til at kontakte TEKNIQs tekniske konsulenter for vejledning.

Hvordan kan jeg kontraktuelt håndtere bygherren?

Det kan være en fordel tidligt i forløbet at have en klar, gennemsigtig og skriftlig forventningsafstemning med bygherren om de forpligtelser, din virksomhed er underlagt efter autorisationslovgivningen.

Forventningsafstemningen kan navnlig afklare med bygherren:

• at din virksomhed alene påtager sig ansvar for det arbejde, virksomheden selv udfører, herunder for at der foretages en fagmæssigt korrekt gennemgang efter Markedsovervågning under Erhvervsstyrelsens retningslinjer, og/eller
• om din virksomhed også – helt eller delvist – påtager sig et mere vidtgående aftalebaseret ansvar over for bygherren for den samlede installations funktion mv. En sådan aftale om ansvarsforøgelse kan dog ikke ske i strid med de ufravigelige regler i autorisationslovgivningen, jf. ovenfor.

En tydelig aftale og klar afgrænsning mellem "gamle/overtagede" og "nye" arbejder kan formindske risikoen for uenighed om, hvem der bærer autorisationsansvaret, hvis der senere skulle viser sig ulovlige forhold ved installationen.

På sik.dk har Markedsovervågning under Erhvervsstyrelsen redegjort for, hvordan en virksomhed kan færdigmelde et arbejde, der ikke er udført af den anmeldende installatør.

Konkursboets indtrædelsesret efter konkurslovens § 55

Entreprenøren kan som klart udgangspunkt ikke ophæve entreprisekontrakten alene med henvisning til, at bygherren er gået konkurs. Det skyldes, at konkursboet har ret til at indtræde i de gensidigt bebyrdende aftaler, som skyldneren har indgået. Dette omfatter en entreprisekontrakt.

Entreprenøren kan dog forlange, at konkursboet uden ugrundet ophold tager stilling til, om boet ønsker at indtræde i aftalen.

• Hvis konkursboet indtræder i aftalen, bliver boet både berettiget og forpligtet på aftalens vilkår.
• Hvis konkursboet ikke indtræder i aftalen, kan entreprenøren ophæve kontrakten og anmelde et eventuelt erstatningskrav i konkursboet for det tab, der følger af, at aftalen ikke opfyldes.

Muligheden for ophævelse efter Konkurslovens § 58

Entreprenøren er som udgangspunkt berettiget til at ophæve aftalen, hvis konkursboet meddeler, at det ikke ønsker at indtræde i entreprisekontrakten.

Entreprenøren bevarer desuden retten til at ophæve aftalen, hvis der uafhængigt af konkursen var grundlag for ophævelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis:

• der allerede før konkursen forelå væsentlig misligholdelse fra skyldnerens side, eller
• konkursboet – efter at være indtrådt i aftalen – væsentligt misligholder aftalen efter de almindelige regler, for eksempel ved ikke at betale entreprenøren.

Hvis entreprenøren allerede helt eller delvist har leveret sin ydelse – f.eks. ved at have leveret byggematerialer på pladsen eller udført installationsarbejde – kan entreprenøren som hovedregel kun ophæve aftalen og kræve det leverede tilbage, hvis reglerne for det konkrete retsforhold giver adgang til det. Det vil navnlig være tilfældet, hvis entreprenøren har taget et gyldigt ejendomsforbehold eller kontantforbehold.

Vær opmærksom på, at hvis AB 18 eller AB-forenklet er aftalt, skal materialer og andre leverancer, der er bestemt til at indgå i arbejdet, som udgangspunkt leveres af entreprenøren uden ejendomsforbehold. Det følger af AB 18 § 12, stk. 4, og AB-forenklet § 11, stk. 4.

Kan jeg hente mine materialer eller andre leverancer ved bygherrens konkurs?

Entreprenøren kan som klart udgangspunkt ikke hente leverede materialer eller andre leverancer tilbage fra byggepladsen, hvis bygherren eller hoved- eller totalentreprenøren går konkurs. Det gælder, uanset om materialerne er indføjet eller på anden måde monteret i byggeriet eller ej.

Hvis parterne har aftalt AB 18, AB-Forenklet eller AB 92, følger det af disse vilkår, at materialer og andre leverancer, der er bestemt til at indgå i arbejdet, skal leveres af entreprenøren uden ejendomsforbehold. Når materialerne er leveret på byggepladsen, tilhører de bygherren.

Vilkårene findes i AB 18 § 12, stk. 4, AB-Forenklet § 11, stk. 4, og AB 92 § 10, stk. 3.

Et tilsvarende udgangspunkt kan efter omstændighederne også følge af købeloven og/eller tinglysningsloven.

Entreprenøren kan dog efter omstændighederne være berettiget til at kræve sine ydelser tilbageleveret. Det kan være tilfældet, hvis der er tale om en ydelse, der skal betales vederlag for, og som er kommet konkursboet i hænde efter konkursens indtræden, men hvor konkursboet vælger ikke at indtræde i entrepriseaftalen.

Dette følger af konkurslovens § 60.

Vær opmærksom på, at fjernelse af materialer eller leverancer fra byggepladsen kan udgøre ulovlig selvtægt eller tyveri, fordi materialerne tilhører konkursboet. Det kan føre til politianmeldelse og et erstatningskrav for værdien af de fjernede materialer samt for eventuelle skader på arbejdet, der opstår i den forbindelse.

Bygherren kan have ret til at benytte dit materiale eller materiel

Hvis bygherren ophæver entreprisekontrakten, og parterne har aftalt AB 18 eller AB 92, kan bygherren – eller den, der færdiggør arbejdet på bygherrens vegne – som udgangspunkt benytte de materialer og det materiel, der befinder sig på byggepladsen. Det kræver dog, at en fjernelse af materialerne eller materiellet inden arbejdets færdiggørelse vil påføre bygherren et tab. 

Entreprenøren har i givet fald ret til et sædvanligt vederlag for brugen. 

Dette fremgår af vilkårene i AB 18 § 63, stk. 5, og AB 92 § 44, stk. 5.

Med "materiel" sigtes der primært til stilladser, kraner, byggepladsudstyr og andet udstyr. 

Reglerne om omstødelse efter konkursloven

Det kan ske, at kurator kontakter dig med et krav om, at du skal tilbagebetale beløb, du har modtaget fra skyldneren, før denne blev taget under konkursbehandling.

Det kan virke urimeligt at skulle tilbagebetale beløb for arbejde, du allerede har udført. Konkursloven giver dog kurator mulighed for at kræve visse dispositioner omstødt, dvs. at betalinger eller andre dispositioner skal føres tilbage til konkursboet. 

Det forudsætter som udgangspunkt, at:

• dispositionen er foretaget inden for en bestemt periode før konkursen (de såkaldte omstødelsesfrister), og
• konkurslovens øvrige betingelser for omstødelse er opfyldt.

Det kan for eksempel være, at der er tale om en usædvanlig betaling, en utilbørlig begunstigelse af en enkelt kreditor, eller at dispositionen er foretaget på et tidspunkt, hvor skyldneren var insolvent, og modtageren burde have vidst det.

Formålet med reglerne er at sikre en mere ligelig behandling af kreditorerne ved at "rulle" visse betalinger og dispositioner tilbage. Det drejer sig navnlig om dem, der stiller enkelte kreditorer bedre på bekostning af de øvrige kreditorer.

Dette følger af reglerne i konkurslovens kapitel 8.

Det vil som udgangspunkt være kurator, der på konkursboets vegne skal bevise, at betingelserne for omstødelse er opfyldt. Hvis du ikke frivilligt imødekommer kravet, er det også kurator, der i sidste ende må anlægge sag mod din virksomhed for at få omstødelseskravet retsligt gennemført.

Arbejdstagernes rettigheder ved konkurs – blokade

Den kollektive arbejdsret giver arbejdstagerne ret til at etablere en blokade mod en byggeplads, hvor medarbejderne ikke har modtaget deres løn.

Det anbefales derfor, at medlemsvirksomheder kontakter TEKNIQ for yderligere rådgivning, hvis der opstår en situation med risiko for blokade.

Brug af medarbejdere fra en konkursramt virksomhed

Hvis en virksomhed overtager personale fra en konkursramt virksomhed, overføres medarbejdernes pligter og rettigheder som udgangspunkt til den fortsættende virksomhed. Det gælder blandt andet løn, feriepenge og lignende krav.

Reglerne følger af LBKG nr. 710 af 20/08/2002 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven). 

Færdiggørelse af en entrepriseopgave med egne medarbejdere vil dog som udgangspunkt ikke blive sidestillet med en virksomhedsoverdragelse. Det afgørende kriterium er, om ansættelsesforholdet er endeligt afbrudt på overdragelsestidspunktet. Det betyder, at en eventuel opsigelse og fritstilling ikke i sig selv er tilstrækkelig.

Det anbefales også her, at der søges nærmere rådgivning hos TEKNIQ, før der træffes beslutning om overtagelse af medarbejdere fra en konkursramt virksomhed.