Rekonstruktion

Hvordan kan der indledes en rekonstruktionsbehandling?

Rekonstruktionsbehandling indledes ved, at der indgives en begæring til skifteretten.

En skyldner kan som hovedregel tages under rekonstruktionsbehandling efter begæring fra skyldneren selv (egenbegæring) eller fra en fordringshaver, hvis skyldneren er insolvent.

Det er skifteretten, der afgør, om betingelserne for at indlede rekonstruktionsbehandling er opfyldt.

Der kan læses om, hvornår en skyldner er insolvent efter konkursloven, her.

Hvad skal en begæring om rekonstruktion indeholde?

Der findes ikke en standardblanket til en begæring om rekonstruktion. Begæringen skal dog være skriftlig og indeholde følgende oplysninger: 

• skyldnerens fulde navn, adresse, branche og CVR-nummer,
• begrundelse for, hvorfor virksomheden ønskes rekonstrueret,
• et forslag til, hvem der skal være rekonstruktør.
• skriftlig erklæring fra rekonstruktøren om, at vedkommende er villig til at påtage sig opgaven og opfylder konkurslovens betingelser om habilitet.
• en tegningsudskrift over den ansvarlige ledelse i virksomheden, som højst må være tre måneder gammel. Tegningsudskriften kan findes på virk.dk.

Hvis der er tale om en egenbegæring, skal der også vedlægges:

• en oversigt over virksomhedens aktiver (værdier) og passiver (gæld)
• en liste over alle virksomhedens kreditorer, f.eks. personer, virksomheder og myndigheder, der har penge til gode hos virksomheden.

Hvis man vil anmode om en rekonstruktion, koster det en retsafgift på 1.500 kr. Der skal ikke betale retsafgift, hvis du anmoder om rekonstruktion af egen virksomhed.

En begæring om rekonstruktionsbehandling kan ikke tilbagekaldes, når skifteretten har truffet beslutning om at indlede rekonstruktion.

Du kan læse mere i Danmarks Domstoles vejledning om rekonstruktion.

Hvor skal begæringen sendes hen?

En begæring om rekonstruktionsbehandling skal indgives skriftligt som brev eller e-mail til skifteretten ved den byret, i hvis retskreds virksomheden er hjemmehørende.

I de områder, der er henlagt under Københavns Byret, Retten på Frederiksberg, Retten i Glostrup eller Retten i Lyngby, behandles insolvenssager dog af Sø- og Handelsretten.

Den relevante retskreds kan findes ved hjælp af Danmarks Domstoles adressesøgning.

Rekonstruktionsbehandlingens indledende stadie

Skifteretten vurderer først, om betingelserne for at indlede rekonstruktionsbehandling er opfyldt. Hvis det er tilfældet, sørger skifteretten bl.a. for, at:

• der beskikkes en eller flere rekonstruktører,
• der fastsættes tidspunkt for et møde med fordringshaverne, som skal afholdes senest fire uger efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, og
• der indrykkes en bekendtgørelse i Statstidende, hvori fordringshaverne indkaldes til mødet.

Rekonstruktøren skal senest en uge efter beskikkelse sende en meddelelse om rekonstruktionsbehandlingen til alle kendte fordringshavere og andre, der berøres af behandlingen. 

Meddelelsen skal bl.a. indeholde:

1. oplysning om skyldnerens vigtigste aktiver og passiver samt så vidt muligt en kreditorfortegnelse med angivelse af stillede sikkerheder,
2. oplysning om skyldnerens regnskabsføring,
3. en redegørelse for årsagerne til og formålet med rekonstruktionsbehandlingen, og
4. oplysning om tidspunktet for mødet med fordringshaverne.

Der udarbejdes en rekonstruktionsplan

Rekonstruktøren udarbejder et forslag til rekonstruktionsplan, som skal sendes til fordringshaverne senest en uge før mødet med fordringshaverne. Rekonstruktionsplanen kan i praksis beskrives som en køreplan for selve rekonstruktionsforløbet, mens rekonstruktionsforslaget udgør den konkrete løsning på skyldnerens insolvens.

Rekonstruktionsplanen skal være tiltrådt af skyldneren og opfyldte konkurslovens indholdskrav, herunder bl.a. indeholde en begrundet redegørelse for den påtænkte rekonstruktion, oplysninger om skyldnerens økonomi og de væsentligste skridt under rekonstruktionsbehandlingen.

Hvis forslaget til rekonstruktionsplanen ikke overholder lovkravene, herunder ikke tiltrædes af skyldneren, bestemmer skifteretten som hovedregel, at rekonstruktionsbehandlingen skal ophøre. Herefter tager skifteretten stilling til, om skyldneren i stedet skal tages under konkursbehandling.

På mødet med fordringshaverne drøftes og eventuelt vedtages rekonstruktionsplanen samt eventuelle ændringsforslag hertil. 

Der udarbejdes en redegørelse for rekonstruktionsbehandlingen og et rekonstruktionsforslag

Rekonstruktøren skal inden tre måneder efter rekonstruktionsbehandlingens indledning sende en redegørelse til samtlige kendte fordringshavere og skifteretten.

Redegørelsen skal indeholde oplysninger om alle væsentlige forhold vedrørende rekonstruktionsbehandlingen, herunder resultatet af en eventuel fortsat drift af virksomheden, samt oplysning om, hvornår et rekonstruktionsforslag forventes sendt til fordringshaverne. 

Fordringshavermøde om rekonstruktionsforslaget

Der skal senest seks måneder efter det møde, hvor fordringshaverne drøftede rekonstruktørens forslag til rekonstruktionsplan, afholdes et møde i skifteretten med henblik på afstemning om rekonstruktionsforslaget. Fristen kan i særlige tilfælde forlænges efter konkurslovens regler, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Rekonstruktionsforslaget og det øvrige materiale, der skal danne grundlag for fordringshavernes stillingtagen, skal som udgangspunkt sendes til skifteretten og samtlige kendte fordringshavere samt andre, der berøres af forslaget, senest 5 hverdage før mødet. Meddelelsen skal bl.a. indeholde oplysning om tidspunktet for mødet og en kort redegørelse for forslaget, så fordringshaverne har et forsvarligt grundlag for at tage stilling.

På mødet i skifteretten gennemgår rekonstruktøren forslaget og besvarer spørgsmål fra fordringshaverne. Herefter gennemføres afstemningen efter konkurslovens regler om stemmeret og vedtagelse.

Skifteretten påser, at afstemningen gennemføres korrekt, og om betingelserne for at stadfæste forslaget er opfyldt. Et rekonstruktionsforslag, der er vedtaget af fordringshaverne, er først gyldigt, når det er stadfæstet af skifteretten.

Hvad indeholder et rekonstruktionsforslag?

Et rekonstruktionsforslag skal efter konkursloven indeholde mindst ét af følgende hovedelementer:

• tvangsakkord (helt eller delvis eftergivelse, henstand eller ordning af skyldnerens gæld),
• virksomhedsoverdragelse (helt eller delvis overdragelse af virksomheden eller dens aktiver), og/eller
• andre tiltag, der alene eller sammen med de øvrige dele af rekonstruktionen medfører, at skyldneren ophører med at være insolvent, f.eks. kapitaltilførsel eller gældskonvertering.

Formålet med rekonstruktionsforslaget er, at skyldneren efter gennemførelse af forslaget ikke længere er insolvent. Rekonstruktionsforslaget skal opfylde en række krav i konkursloven til indhold og dokumentation og skal være i overensstemmelse med den vedtagne rekonstruktionsplan.

Hvad sker der, hvis rekonstruktionsforslaget ikke vedtages?

Hvis rekonstruktionsforslaget ikke vedtages med det krævede flertal, eller hvis der ikke kan fremlægges et lovligt rekonstruktionsforslag inden for de frister, der følger af konkursloven, bestemmer skifteretten som udgangspunkt, at rekonstruktionsbehandlingen ophører.

Når rekonstruktionsbehandlingen ophører af sådanne grunde, tages skyldnerens bo som hovedregel straks under konkursbehandling, medmindre skyldneren ikke længere er insolvent.

Rådigheden over skyldnerens virksomhed

Skyldneren kan under en rekonstruktionsbehandling ikke som hidtil disponere helt frit over sin virksomhed. Rekonstruktøren får en række beføjelser, der bl.a. skal sikre en kontrolleret drift af den insolvente virksomhed, mens rekonstruktionsbehandlingen pågår.

Dette omfatter bl.a., at:

• skyldneren ikke må foretage dispositioner af væsentlig betydning uden rekonstruktørens samtykke. Det kan f.eks. være større vareindkøb, salg af fast ejendom eller værdifulde maskiner eller beslutninger om at nedlægge eller bortforpagte en væsentlig del af virksomheden,
• skyldnerens betaling af gæld kun må ske i overensstemmelse med konkursordenen, eller hvis betaling er nødvendig for at afværge tab, og
• skyldneren skal aflægge regnskab over for rekonstruktøren efter dennes nærmere bestemmelse.

I visse tilfælde kan rekonstruktøren efter beslutning i skifteretten helt overtage ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis skyldneren er en juridisk person (typisk et A/S eller ApS).

Fyldestgørelsesforbud under rekonstruktionsbehandling

Når skyldneren er taget under rekonstruktionsbehandling, er kreditorernes adgang til at søge fyldestgørelse i skyldnerens aktiver som udgangspunkt begrænset.

Formålet er navnlig at beskytte virksomheden mod kreditorforfølgning, mens rekonstruktionen pågår. I praksis indebærer det, at virksomheden midlertidigt er beskyttet mod individuel kreditorforfølgning, men at visse kreditorer fortsat kan have adgang til at gøre deres panterettigheder gældende.

Rekonstruktionsbehandlingen medfører som hovedregel, at kreditorerne ikke kan:

1. foretage arrest eller udlæg,
2. udøve brugspanteret,
3. udøves rådighedsberøvelse på grundlag af udlæg, eller
4. søge fyldestgørelse på grundlag af udlæg uden skyldnerens og rekonstruktørens samtykke.

Der gælder undtagelser til hovedreglen, der bl.a. kan vedrøre:

• visse udlæg i fordringer,
• tilbageholdelsesret i skyldnerens ejendele, indtil et bestemt beløb er betalt, og 
• krav, der er sikret ved håndpant, virksomhedspant i fordringer, fordringspant eller anden tilsvarende sikkerhedsret.

Hvad går en tvangsakkord ud på?

En tvangsakkord kan efter konkursloven gå ud på:

• en procentvis nedsættelse eller helt bortfald af fordringerne mod skyldneren, og/eller
• betalingsudsættelse (henstand/moratorium)

En tvangsakkord kan desuden gøres betinget af, at skyldnerens formue eller en del heraf fordeles mellem fordringshaverne (likvidationsakkord).

Konkursloven fastsætter nærmere regler for, hvilke fordringer en tvangsakkord kan omfatte, og hvilke den ikke kan omfatte.

Herudover medfører en tvangsakkord også bortfald af bestemte fordringer, såsom:

1. gaveløfter,
2. krav på renter for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning af de fordringer, der er omfattet af tvangsakkorden,
3. visse krav ifølge finansielle leasingaftaler på løbende ydelser, der angår perioden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, og som ikke er omfattet af konkurslovens § 94, når betingelserne i loven i øvrigt er opfyldt, og
4. fordringer, der efter konkurslovens § 10 a, stk. 3, er placeret i en lavere gruppe end den, som omfattes af tvangsakkorden.

Hvad er retsvirkningerne ved en tvangsakkord?

Når en tvangsakkord ifølge et rekonstruktionsforslag er vedtaget af fordringshaverne og stadfæstet af skifteretten, får den en række retsvirkninger for både skyldneren og fordringshaverne.

For det første befrier tvangsakkorden skyldneren for den del af gælden, som ikke overtages ved akkorden. Tvangsakkorden er bindende også for fordringshavere, som ikke har anmeldt deres krav.

• En tvangsakkord ændrer derimod ikke fordringshavernes rettigheder over for kautionister og andre, som hæfter sammen med skyldneren. Selv om skyldnerens gæld nedsættes eller bortfalder efter akkorden, kan fordringshaverne derfor som udgangspunkt fortsat gøre deres krav gældende mod andre hæftende skyldnere.

For det andet har en tvangsakkord virkning som et retsforlig. Det betyder, at den kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse og dermed i sidste ende kan gennemtvinges gennem fogedretten.

Endelig følger det af konkursloven, at en aftale, hvorefter skyldneren eller tredjemand giver en fordringshaver større fordele end dem, der følger af tvangsakkorden, er ugyldig.

Hvad går virksomhedsoverdragelse ud på?

En virksomhedsoverdragelse efter konkurslovens regler kan gå ud på, at skyldneren overdrager sin igangværende virksomhed eller en del heraf til eje til en erhverver. Den overdragne virksomhed skal bevare sin identitet og udgøre en økonomisk enhed, der er organiseret med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet.

Formålet med en virksomhedsoverdragelse efter disse regler er at sikre videreførelsen af en økonomisk aktiv virksomhed. Reglerne om virksomhedsoverdragelse angår ikke frasalg af enkelte aktiver i en eksisterende virksomhed, men overdragelse af selve virksomheden eller en del heraf som en fortsættende enhed til en erhverver. Det kan f.eks. være en bestemt afdeling, et forretningsområde eller en geografisk enhed, der kan drives videre for sig.

Virksomhedsoverdragelse kan indgå som et element i et rekonstruktionsforslag sammen med andre tiltag, f.eks. tvangsakkord eller kapitaltilførsel, således at skyldneren samlet set ophører med at være insolvent.

De overordnede retsvirkninger ved virksomhedsoverdragelse under rekonstruktion

En virksomhedsoverdragelse under rekonstruktionsbehandling må efter konkurslovens regler kun ske i overensstemmelse med et rekonstruktionsforslag, der er stadfæstet af skifteretten, eller efter de særlige regler i konkurslovens § 13 g om virksomhedsoverdragelse inden vedtagelse af rekonstruktionsplanen.

Når der gennemføres en virksomhedsoverdragelse efter konkurslovens regler, betyder det først og fremmest, at ejerskabet til virksomheden eller den overdragne del af virksomheden overgår fra skyldneren til erhververen.

Ud over selve ejerskiftet kan virksomhedsoverdragelsen bl.a. have betydning for:

• beskyttelse mod omstødelse af virksomhedsoverdragelsen,
• overdragelse af eksisterende aftaler til erhververen, f.eks. kunde‑, leverandør‑ eller lejeaftaler, som kan videreføres som led i overdragelsen,
• pantsatte aktiver og pantegæld, herunder i hvilket omfang pantsatte aktiver kan overdrages, og hvilken hæftelse erhververen overtager, og
• ansattes retsstilling, herunder om medarbejderne følger med over til den nye ejer

Ansattes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse under rekonstruktion

For ansættelsesforhold gælder ikke konkurslovens almindelige regler om overdragelse af aftaler. I stedet finder reglerne i virksomhedsoverdragelsesloven anvendelse.

Det betyder som udgangspunkt, at medarbejdernes ansættelsesforhold overgår til erhververen, og at erhververen indtræder i de rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til ansættelsesforholdet. Sker overdragelsen under rekonstruktionsbehandling, indtræder erhververen dog kun i de rettigheder og forpligtelser, der vedrører tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning.

Reglerne følger af lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven).

Skyldnerens ret til at videreføre aftaler

Det er som udgangspunkt ikke muligt at ophæve en gensidigt bebyrdende aftale, herunder en entreprisekontrakt, alene med den begrundelse, at skyldneren tages under rekonstruktionsbehandling. Det skyldes, at skyldneren med rekonstruktørens samtykke er berettiget til at videreføre sine eksisterende gensidigt bebyrdende aftaler.

Denne ret til at videreføre aftaler gælder også for aftaler, som medkontrahenten har ophævet på grund af misligholdelse inden for de seneste fire uger før rekonstruktionens indledning.

• Det sidstnævnte forudsætter dog, at medkontrahenten ikke allerede har disponeret i henhold til ophævelsen, f.eks. ved at have indgået aftale med en anden leverandør eller på anden måde har indrettet sig på at klare sig uden den pågældende ydelse. Skyldnerens adgang til at videreføre en allerede ophævet aftale ophører under alle omstændigheder fire uger efter ophævelsen.

En medkontrahent (her entreprenøren) er dog berettiget til at kræve, at skyldneren uden ugrundet ophold tager stilling til, om aftalen ønskes videreført.

Det kan efter omstændighederne være berettiget at fastholde en ophævelse over for skyldneren

Skyldneren kan ikke uden medkontrahentens samtykke videreføre aftalen, hvis medkontrahenten – bortset fra rekonstruktionsbehandlingen – havde ret til at ophæve aftalen af andre grunde end forsinkelse med betaling eller anden forsinkelse med skyldnerens egen ydelse.

Det betyder, at en entreprenør efter omstændighederne kan fastholde en ophævelse af en entreprisekontrakt, hvis skyldneren inden rekonstruktionsbehandlingen har gjort sig skyldig i en anden form for væsentlig misligholdelse end forsinkelse.

• Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en underentreprenør har udført arbejde eller leveret varer med væsentlige fejl og mangler.

Derimod er en bygherres forsinkelse med betaling eller en underentreprenørs forsinkelse med leverancer ikke tilstrækkeligt til at afskære skyldneren fra at videreføre aftalen i forbindelse med en rekonstruktionsbehandling.

Hvis aftalen videreføres

Hvis skyldneren vælger at videreføre aftalen, har det en række retsvirkninger:

For det første får medkontrahentens krav på betaling for ydelser, der leveres efter aftalens videreførelse, som udgangspunkt en særlig stilling som massekrav i tilfælde af konkurs. Det betyder, at kravet som udgangspunkt skal betales forud for de fleste andre krav, hvis rekonstruktionen senere ender i konkurs.

For det andet begrænses medkontrahentens muligheder for at reagere over for skyldneren. Medkontrahenten kan herefter som udgangspunkt ikke:

• kræve sikkerhedsstillelse for sine krav i medfør af aftalen,
• holde sin ydelse tilbage eller hindre dens overgivelse som følge af rekonstruktionsbehandlingen eller skyldnerens økonomiske forhold i øvrigt,
• kræve, at skyldneren som følge af rekonstruktionsbehandlingen eller skyldnerens økonomiske forhold i øvrigt præsterer sin ydelse før forfaldstid, eller
• hæve aftalen som følge af forsinkelse med skyldnerens ydelse, medmindre medkontrahentens krav på ydelsen omfattes af konkurslovens § 94, og skyldneren ikke præsterer ydelsen uden ugrundet ophold efter videreførelsen af aftalen.

Hvis aftalen ikke videreføres

Hvis skyldneren meddeler, at aftalen ikke ønskes videreført, kan medkontrahenten ophæve aftalen. Medkontrahenten kan herefter som udgangspunkt rejse et erstatningskrav mod skyldneren for det tab, som ophævelsen medfører, efter de almindelige aftale‑ og erstatningsretlige regler.