Kvindelige montører: Farvel til fordommene

– Jeg havde søgt omkring 70 lærepladser uden held. Efter en e-mail til John Jensen VVS blev jeg kaldt til samtale dagen efter, og efter to ugers praktik var jeg i lære i et firma, hvor jeg hver dag lærer fagets tekniske færdigheder, sunde værdier samt at forvalte frihed under ansvar.

Den positive melding kommer fra Janni Hiltunen, der er den første kvindelige lærling i John Jensen VVS, som ligger i Hedehusene. Hun er overbevist om, at vvs-branchen er det rette valg for hende. Som teenager brugte hun som så mange andre jævnaldrende meget tid på heste hjemme på landbruget syd for Ringsted, og da der skulle lægges fremtidsplaner, faldt valget på en uddannelse som dyrepasser – et erhverv hun havde i 11 år.

– Stress og allergi fik mig dog til at beslutte at skifte spor. Min bror er vvs’er og har altid været sikker på, at det var noget for mig. Efter en hurtig praktik var jeg overbevist og startede i januar sidste år på grundforløbet på EUC i Næstved – som den eneste pige på holdet, fortæller Janni Hiltunen og tilføjer:

– Jeg elsker godt håndværk, pæne løsninger og tilfredse kunder, og efter at have startet praktiktiden i John Jensen VVS er al tvivl ryddet af bordet: Jeg er havnet på den helt rette hylde.

Faglig og personlig sparring

Janni Hiltunen understreger, at ’sporskiftet’ til vvs-lærling er gjort meget lettere af, at alle nye lærlinge i firmaet får tilknyttet en erfaren vvs-montør som lærlingementor.

– Uanset om det gælder faglige eller personlige spørgsmål, står min personlige mentor altid til rådighed for en snak, der skaber en rød tråd i uddannelsesforløbet på vej rundt i firmaets afdelinger, hvor man ser faget fra alle tænkelige vinkler.

Læs også: TEKNIQ: Kvindelige VVS'ere bidrager positivt

– Mentorordningen er en stærk base, der både når det gælder personlig og faglig udvikling sikrer positive og lærerige lærlingeforløb, samtidig med at man får firmaets værdigrundlag helt ind under huden, konstaterer Janni Hiltunen og understreger, at fordommene om at være kvinde i et mandefag er stærkt overdrevne:

– På uddannelsen er omgangstonen meget fri, så der skal man både kunne give og tage noget røg, men som lærling har jeg kun mødt åbne og dygtige mennesker, der har respekt for min faglighed. Interessen for heste er jeg dog ret alene med, griner hun.

Brug for mange flere kvinder

HR- og kommunikationschef i John Jensen VVS Heidi Hamann håber, at flere kvinder vil få øjnene op for vvs-faget.

– Kun 1 procent af samtlige vvs-lærlinge er kvinder. Det mantra vil vi gerne være med til at bryde, og vi er stolte over at vise vejen med uddannelsen af firmaets første kvindelige lærling. Vi har brug for mange flere kvinder i vvs-faget, og der er med moderne arbejdsmetoder og skarpt fokus på arbejdsmiljø intet, der taler imod kvindelige vvs-montører, fastslår Heidi Hamann.

Skarpere end mændene

Hos elinstallationsvirksomheden BE Installationer i Viborg har man gode erfaringer med at ansætte kvindelige elektrikere, der indgår på lige fod med deres mandlige kolleger i det daglige arbejde. I øjeblikket har virksomheden ansat tre kvindelige elektrikere og en kvindelig lærling.

Overmontør Kim Vissing er enig med Heidi Hamann i, at der ikke længere er nogen gode argumenter for at lade være med at ansætte kvindelige montører – heller ikke når det gælder manglende fysisk styrke.

– Det er bare en dårlig undskyldning. Der er jo ikke i samme grad som tidligere tale om et fysisk hårdt fag, men i højere grad om et fag, hvor det er hovedet, der kommer på arbejde. Og dér kan de kvinder, vi har ansat, i høj grad følge med mændene, siger han og understreger, at kvinderne på nogle punkter faktisk er foran på point.

– Vi oplever, at de kvinder, der går ind i et håndværksfag, generelt har overvejet deres valg lidt mere, end mange mænd har, og derfor går både virkelig målrettet og engageret til opgaven, forklarer Kim Vissing.

Giver mændene tørt på

Hos BE Installationer kan tonen, ligesom i de fleste andre håndværksvirksomheder, være kontant. Men heller ikke her har de kvindelige medarbejdere problemer med at finde sig til rette.

– Nej, faktisk er de ret gode til at give igen, hvis der er brug for det. Vores nye lærling har ovenikøbet basisuddannelsen indenfor Forsvaret, så hun er vant til at skulle håndtere sådan en flok mænd, griner Kim Vissing.

Mette Flø Poulsen, der er elektriker hos BE Installationer bekræfter, at tonen på arbejdspladsen ikke er noget der generer hende i dagligdagen.

– Tonen ændrer sig altså ikke, bare fordi jeg kommer ind i lokalet, og jeg er i øvrigt ikke en skid bedre selv. I sidste ende handler det ikke om, hvad køn du er, men om din personlighed. Hvis man vil sidde på et pænt kontor og snakke om strikkeopskrifter, så bliver man nok alligevel ikke elektriker, understreger hun.

Hun arbejder i en virksomhed, hvor man gerne vil have endnu flere kvindelige elektrikere, ”hvis der er nogle at tage af”. Men Mette Flø Poulsen vurderer, at det bliver en længere proces at få flere kvinder ind i faget.

– Jeg tror desværre, at fordommen om, at man kun bliver håndværker, hvis man ikke kan noget bogligt, hænger ved og især skræmmer mange af 12-talspigerne – og deres mødre – væk, siger hun og forklarer:

– De når aldrig frem til at finde ud af, at det faktisk er en både lang og krævende uddannelse. Fordommene stikker dybt og kan være svært at gøre noget ved, konstaterer hun.