Selvom politikerne er positive og fordelene er åbenlyse, så er der fortsat ikke vilje i Folketinget til at finde de midler, der skal til for at fritage arbejdsgiverbetalt transport på en elcykel mellem hjem og arbejde for beskatning.
I Folketinget er der stort flertal for at fremme cyklismen ikke mindst i København, Aarhus, Aalborg og Odense, hvor trængselsudfordringerne er størst. Desværre kan der tilsyneladende ikke findes penge til finansiering af en ændring af en regel, som skattemæssigt udgør en betydelig barriere i forhold til at lade arbejdsgivere stille elcykler til rådighed for deres ansattes transport mellem disses bopæl og arbejdspladsen.
Dette uagtet, at tiltaget efter vores vurdering ville koste statskassen mindre end det fitnessfradrag, som politisk er besluttet, men endnu ikke vedtaget.
Den for tilhængere af øget cyklisme nedslående status fremgår af et svar fra skatteministeren fra februar til Folketingets Skatteudvalg. Heri anføres det, at en ændring af reglerne vil koste statskassen penge, og at den videre proces derfor afhænger af, at der tilvejebringes finansiering.
Den omstændighed, at en arbejdsgiverbetalt elcykel anvendes til kørsel mellem hjem og arbejde udgør ikke i sig selv et problem. Arbejdsgiverbetalt transport mellem bopælen og jobbet beskattes nemlig ikke, hvis medarbejderen ikke tager befordringsfradrag for turen. Det egentlige problem består i, at hvis cyklen tages med hjem, skaber det en formodning for, at den også anvendes til andre former for privat kørsel.
I så fald skal medarbejderen beskattes af markedsværdien af godet, idet der i modsætning til fx fri telefon ikke er fastsat en særlig sats for den slags. Og skattepligten omfatter ikke kun de dage, hvor der rent faktisk er kørt privat på elcyklen, men hele den periode, hvor medarbejderen har haft cyklen til sin rådighed. For fuldstændighedens skyld bemærkes, at der ikke indtræder skattepligt, hvis en medarbejder ikke kører hjem på arbejdsgiverens elcykel, men kun bruger den i arbejdstiden.
Om formodningen for anden form for privat anvendelse af en arbejdsgivers cykel bemærkede Skattestyrelsen i en afgørelse fra 2009, at den ansatte næppe har mulighed for at afkræfte denne. Hvorvidt formodningen kan afkræftes ved, at medarbejderen overfor sin arbejdsgiver underskriver en tro og love-erklæring om ikke at ville anvende cyklen til anden form for privat kørsel end kørsel mellem hjem og arbejde, er uvist. Der foreligger angiveligt ikke afgørelser herom.
Er der tale om en elcykel, som kan lejes for 500 kr. om måneden vil medarbejderen skulle beskattes af et årligt beløb på 6.000 kr., hvilket for de fleste vil udløse en merskat på ikke under 2.200 kr., idet godet beskattes som personlig indkomst. Der skal dog ikke betales AM-bidrag af værdien.
Beskatningen er den samme, hvis elcyklen helt eller delvist er betalt af medarbejderen selv gennem en såkaldt bruttolønsordning, hvor medarbejderen mod en mindre lønnedgang selv finansierer eller medfinansierer et bestemt personalegode. Det skyldes, at det stadig er arbejdsgiveren, der stiller godet til medarbejderens rådighed.
