Krigen i Mellemøsten rammer industrien på pengepungen

Industrien er særligt følsom over for geopolitisk uro

Industrien i det tekniske erhvervsliv er i høj grad afhængig af globale forsyningskæder og svingende råvarepriser. Når geopolitiske spændinger sender oliepriserne op, forplanter det sig hurtigt til både fragt, energi og metalpriser, og dermed direkte til virksomhedernes inputomkostninger.

Det mærker industrien tydeligt lige nu. 86% af virksomhederne i industrien i det tekniske erhvervsliv har oplevet, at priserne er steget fra grossister og leverandører de seneste tre måneder som følge af krigen i Mellemøsten, jf. figur 1. Kun 10% har ikke mærket stigninger, mens 4% svarer "ved ikke".

Det høje tal afspejler, hvor følsom branchen er over for udsving i råvare- og energipriser. Når priserne på kobber, stål og andre metaller stiger, rammer det virksomhederne direkte på bundlinjen, fordi materialerne udgør en betydelig del af produktionsomkostningerne.

Højere kundepriser er den dominerende strategi

Når omkostningerne stiger, skal regningen enten bæres af virksomheden selv eller sendes videre i værdikæden. Industrien i det tekniske erhvervsliv har overvejende valgt det sidste.

62% af virksomhederne har hævet deres kundepriser som reaktion på de højere produktionsomkostninger, jf. figur 2. Derudover har 11% valgt alternative materialer, 7% har givet afkald på kunder, mens kun 1% har ændret produktdesign.

Tallene viser, at langt de fleste virksomheder forsøger at sende omkostningsstigningerne videre. Det er en forståelig, men ikke risikofri strategi. I et marked, hvor industrien allerede oplever faldende eksport- og hjemmemarkedsomsætning, kan yderligere prisstigninger forstærke tilbagegangen, hvis kunderne søger andre leverandører.

At kun 11% har valgt alternative materialer, og blot 1% har ændret produktdesign, peger på, at de tekniske og kontraktuelle muligheder for at omstille produktionen på kort sigt er begrænsede. Mange ordrer er bundet af specifikationer, kvalitetskrav og fastpriskontrakter, der gør det svært at justere på materialevalg eller design fra dag til dag.

Kortsigtet beskyttelse, langsigtet risiko

Den udbredte brug af prisstigninger kan på kort sigt beskytte indtjeningen. På længere sigt kan strategien dog svække konkurrenceevnen, især over for udenlandske leverandører på eksportmarkederne, hvor danske industrivirksomheder i forvejen er presset af global handelsuro.

Udfordringen er særligt mærkbar, fordi industrien i det tekniske erhvervsliv har en stor andel af eksport og fungerer som underleverandører til andre eksportvirksomheder. Når omkostningerne stiger hurtigere end hos konkurrenterne i udlandet, risikerer danske virksomheder at tabe markedsandele, som kan være svære at vinde tilbage.