Stigende oliepriser presser omkostningerne i det tekniske erhvervsliv

Siden krigen i Mellemøsten brød ud i starten af marts, er oliepriserne steget kraftigt. Fra slutningen af februar til 17. april er prisen på råolie steget med 32 pct., jf. figur 1.

I april har en tønde råolie i gennemsnit kostet 98 dollar. Det svarer til omkring 622 kroner. Til sammenligning lå gennemsnitsprisen i 2025 på 65 dollar, svarende til cirka 413 kroner med den nuværende valutakurs.

Udviklingen peger på fortsat usikkerhed

En varig fred i Mellemøsten kan have lange udsigter. USA’s udmelding om en mulig blokade af Hormuzstrædet, og det fortsat høje konfliktniveau mellem USA og Iran skaber betydelig usikkerhed på oliemarkedet. Usikkerheden om både udbud og transport af olie øger risikoen for, at oliepriserne kan fortsætte med at stige.

Det er meget vanskeligt at forudsige udviklingen i oliepriserne. Men modeller fra Tradingeconomics.com peger dog på yderligere prisstigninger. Her ventes priserne at kunne stige med op til 21 pct. frem mod årets udgang og op til 26 pct. frem mod marts 2027.

Usikkerheden om oliepriserne kan få afledte effekter. Flere vil se mod andre energikilder som sol, vind og atomkraft. Samtidig kan højere benzin- og dieselpriser skubbe yderligere på elektrificeringen af transportsektoren. Særligt i lande, hvor omstillingen endnu er i gang.

De stigende oliepriser kan også øge efterspørgslen efter grønne løsninger fx batterier. Det styrker mulighederne for at lagre grøn energi. Dermed kan virksomhederne reducere afhængigheden af fossile brændsler over tid.

Oliepriserne rammer det tekniske erhvervsliv meget forskelligt

Oliepriserne har stor betydning for det tekniske erhvervsliv. Når olie bliver dyrere, stiger transport- og leveringsomkostningerne. Det slår hurtigt igennem hos virksomhederne. Samtidig trækker høje oliepriser energipriserne op. Det gør det dyrere at producere varer og købe inputmaterialer. 

Selvom hele det tekniske erhvervsliv mærker effekten af stigende oliepriser, er konsekvenserne langt fra ens på tværs af brancherne. For nogle medlemsvirksomheder betyder de høje priser pres på indtjeningen – for andre åbner de nye markedsmuligheder.

VVS- og blikkenslagervirksomheder rammes på flere fronter. Priserne på kobber, stål og plastrør presses op, fordi både produktion og transport er energitung. Samtidig accelererer de høje oliepriser udfasningen af oliefyr, hvilket kan give travlhed med konverteringsopgaver – men også kræver hurtig omstilling af kompetencer og lagerbeholdninger.

Elinstallationsvirksomheder står i en mere tvetydig situation. På den ene side stiger priserne på kabler, tavler og komponenter. På den anden side gør høje oliepriser varmepumper, solceller og løsninger til ladning af elbiler relativt mere attraktive. Elinstallationsvirksomhederne kan dermed være blandt de virksomheder, der på sigt drager fordel af oliepriskrisen – forudsat at forsyningskæderne kan følge med efterspørgslen.

Metalindustrien og maskinfremstillingen er blandt de mest eksponerede delbrancher.
Produktionen er både energi‑ og transporttung. Metalforarbejdning som støbning, valsning og overfladebehandling kræver meget høj varme. Maskinfremstilling indebærer samtidig energikrævende processer som svejsning og CNC‑bearbejdning.

Dertil kommer, at både råvarer og færdigvarer ofte er tunge og importeres over lange afstande. Det giver høje transportomkostninger. Mange virksomheder arbejder desuden med længere fastpriskontrakter. Her kan omkostningsstigninger ikke umiddelbart overvæltes på kunderne. Det hænger sammen med lange leveringstider og en udbredt praksis for fastpriser frem for indeksregulering. Samlet set øger det risikoen for betydeligt marginpres.

Hvorfor er oliepriserne vigtige?

Krigen i Mellemøsten påvirker hele den danske økonomi. En ny analyse fra Danmarks Nationalbank belyser effekterne af både den nuværende konflikt og et scenarie med en længerevarende konflikt, hvor gas- og olieforsyninger fra Den Persiske Golf begrænses i de kommende år. Begge scenarier sammenlignes med et forløb uden konflikt, jf. figur 2.

Danmarks Nationalbank vurderer, at konflikten vil føre til højere priser i år og lavere BNP-vækst i både år og næste år. Hvis konflikten trækker ud, ventes priserne at stige yderligere i år og næste år med op til 4,5%. Samtidig peger analysen på en markant lavere BNP-vækst, hvilket samlet set vil gøre Danmark fattigere end i et scenarie med færre konflikter om verdens råvarer.

For den almindelige dansker betyder højere inflation, at lønnen rækker kortere. Samtidig presser stigende renter privatøkonomien. Det kan dæmpe forbruget. Udviklingen kan også mærkes i det tekniske erhvervsliv. Lavere forbrug kan føre til færre ordrer. Højere renter gør det samtidig dyrere at finansiere investeringer og udvikling. Det betyder oftest færre investeringer og udskudte beslutninger.