Anne Birkelund

Anne Birkelund

Kommunikationschef

anb@tekniq.dk

7741 1566

3035 2151

Lønkompensation er et helt rigtigt initiativ

Der er fuld opbakning fra TEKNIQ Arbejdsgiverne til Venstres forslag om kompensation til virksomheder, der er ramt i forbindelse med coronakrisen.

Danske virksomheder står i en særdeles usikker situation, fordi planlagte opgaver ikke kan udføres på grund af coronakrisen. Derfor bakker TEKNIQ Arbejdsgiverne også helt og fuldt op om et forslag fra Venstre, der vil hjælpe de ramte virksomheder med lønkompensation.

"Vi opfordrer til, at Folketinget tager højde for den økonomisk svære situation, som virksomhederne og deres medarbejdere er kommet i på grund af coronavirussen, og hjælper med en lønkompensation,” siger Niels Jørgen Hansen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.300 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og uddyber:

”I bund og grund så handler det om, at vores medlemsvirksomheder naturligvis gerne vil komme igennem krisen uden at skulle afskedige dygtige medarbejdere, som der jo bliver brug for igen, når vi forhåbentlig inden længe kan vende tilbage til en mere normal hverdag,” siger Niels Jørgen Hansen

Han opfordrer samtidig Folketinget og regeringen til at handle hurtigst muligt.

TEKNIQ Arbejdsgiverne er en organisation med klart fokus på teknik-og installationsbranchen samt industri. Som medlem får du en lang række fordele, der er tilpasset netop dine behov.