Hvor blev den friske luft af?
Det er positivt, at der nu sættes fokus på energirenovering af offentlige bygninger. Men TEKNIQ Arbejdsgiverne undrer sig over, at indeklima i folkeskolerne holdes ude af den nye tilskudspulje til energiforbedringer og digitale løsninger i regionale og kommunale bygninger, som netop er offentliggjort.
Der afsættes 150 mio. kroner i 2021 og 145 mio. kroner i 2022 til energiforbedringer og digitale løsninger i de regionale og kommunale bygninger. Den nye pulje, der netop er offentliggjort, er et resultat af finansloven for 2021. Puljen får en blandet modtagelse af TEKNIQ Arbejdsgiverne, landets tredjestørste arbejdsgiverorganisation.
”Offentlige bygninger har et stort vedligeholdelsesefterslæb, og det er en bunden opgave at løfte bygningsmassen. Ikke alene for at nedbringe energiforbruget, men også for at sikre et bedre indeklima og en grøn opvarmningsform,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal, og uddyber:
”Det er positivt med en tilskudspulje, som fokuserer på vigtigheden af energirenoveringer. På samme måde hilser vi velkommen, at man støtter databaseret energiledelse. Det vil ikke bare bidrage med energibesparelser i den offentlige sektor, men også give erfaringer, som kommer alt byggeri til gode.”
Indeklimaet svigtes
Til gengæld undrer det ham, at den nye tilskudspulje ikke støtter forbedringer af indeklima i kommunale folkeskoler og institutioner.
”Vi ved fra utallige undersøgelser, at indeklimaet er dårligt i rigtig mange skoler og børneinstitutioner. Ja, faktisk har undersøgelser vist, at 90 procent af skoleklasserne har et højere CO2-indhold, end myndighedernes anbefaler, for lidt lys og for meget støj i mere end halvdelen af tiden. Det har ikke ændret sig nævneværdigt de seneste 30 år,” forklarer Simon O. Rasmussen.
”Dårligt indeklima har stor negativ påvirkning på børns og ansattes trivsel og reducerer alvorligt elevers indlæringsevne. Derfor er det helt uforståeligt, at man ikke har benyttet lejligheden til at gøre noget ved disse problemer,” siger han.
Uklare rammer
Selvom de knap 300 mio. kroner fordelt på to år er en løftestang til renovering af offentlige bygninger, så peger Simon O. Rasmussen også på, at det stadig er kommunerne selv, der skal betale hovedparten af investeringerne.
”I den forbindelse er anlægsloftet en barriere, og det er nødvendigt at skabe større klarhed over, hvad der er omfattet og hvad, der er fritaget fra loftet,” understreger han.
”Kommunerne er suverænt landets største bygningsejer, og det er på høje tid at komme i gang med at nedbringe energirenoveringsefterslæbet netop her. Derfor har vi tidligere anbefalet, at renoveringsraten for de statslige bygninger på tre procent udvides til også at omfatte kommunale og regionale bygninger. Det vil batte langt mere og bane vejen for flere såkaldte ESCO-modeller, hvor energibesparelser betaler for optimering og fornyelse af bygningsinstallationer, som oftest er den mest omkostningseffektive energirenovering i offentlige bygninger,” siger Simon O. Rasmussen.