EU forenkler kravene til bæredygtighedsrapportering

• For mindre underleverandører og samarbejdspartnere får det betydning, at EU nu sætter en grænse for, hvilke informationskrav store virksomheder kan og må stille til mindre underleverandører eller samarbejdspartneres bæredygtighedsarbejde. Ifølge EU Kommissionens forslag, må store virksomheder fremover ikke stille krav om dokumentation fra mindre virksomheder, som ligger udover standarderne for frivillig bæredygtighedsrapportering i ikke-børsnoterede SMV’er (VSME), som EU Kommissionen netop har fremlagt.
• Bæredygtighedsrapporter udarbejdet i Valified, som TEKNIQ frit stiller til rådighed for medlemsvirksomhederne i 2 år, lever op til de frivillige rapporteringsstandarder i VSME. Med en bæredygtighedsrapport fra Valified, er medlemmer af TEKNIQ dækket ind i forhold til eventuelle dokumentationskrav fra store kunder, banker o.a. interessenter, der efterspørger information og data til deres taxonomi- og CSR-rapportering
• For virksomheder med over 250 ansatte i regnskabsklasse C+, der efter de gældende regler er rapporteringspligtige efter både Taxonomiforordningen og CSR-direktivet (Årsregnskabslovens §99a), eller som størrelsesmæssigt nærmer sig 250 ansatte, betyder ændringen af størrelsesgrænsen til minimum 1000 ansatte formentligt ikke noget.

Disse virksomheder har formentligt allerede indstillet sig på at efterleve rapporteringskravene, og har f.eks. gennemført dobbelt væsentlighedsanalyse, samt tilpasset processer og rapporteringssystemer, så de er i stand til at rapportere på det detaljeringsniveau som Taxonomiforordningen og CSR-direktivet kræver.

At EU Kommissionen nu foreslår at forenkle kravene til taxonomi-rapportering, og reducere antallet af datapunkter i de skabeloner som virksomhederne anvender til rapporteringen med 70%, er naturligvis positivt. Både for virksomheder, der bliver rapporteringspligtige i fremtiden, men også for de virksomheder som allerede er i gang, og har tilpasset sig de nuværende krav, som nu får udsigt til en mindre administrativ byrde fremadrettet, så ressourcerne kan bruges på aktiviteter, der bidrager positivt til forretningen, og som styrker virksomhedernes indtjeningsevne og konkurrencekraft.

Det er set med TEKNIQs øjne positivt, at EU nu reducerer mængden af dokumentations- og rapporteringskrav, afledt af Taxonomiforordningen, CSR-direktivet og Due Diligence-direktivet.

Det er dog vigtigt at understrege, at dette blot bør være en begyndelse, og at der fortsat er et stort potentiale for reduktion og forenkling af rapporterings- og dokumentationskrav vedr. bæredygtighed, f.eks. burde det være muligt at reducere antallet af datapunkter i CSR-direktivet yderligere, og f.eks. definere en håndfuld på 10-20 miljø- klimanøgletal, der belyser virksomheders miljø- og klimabelastning ret præcist, på samme måde som nøgletallene i en økonomisk/finansiel årsrapport.

Også på byggeområdet (Bygningsreglementets miljø- og klimakrav), er der et stort potentiale for at reducere og forenkle måden man måler og opgør bygningers miljø- og klimabelastning på, f.eks. kravene til Livscyklusanalyse (LCA) og miljøvaredeklarationer (EPD’er), som er en omkostningsmæssig byrde for både bygherrer og byggevareproducenter, som øger byggeomkostningerne, der i forvejen er blandt de højeste i Europa.

Desuden bør EU have fokus på reduktion og forenkling af kommende krav om bæredygtighedsdokumentation i f.eks. ESPR (Ecodesign for Sustainable Products Regulation). Hvis kravene til et europæisk digitalt produktpas f.eks. indebærer, at alle varer og produkter, der produceres og afsættes på det europæiske marked skal forsynes med en miljøvaredeklaration (EPD), vil virksomhedernes omkostningerne til udarbejdelse af EPD’er – men den nuværende pris på omkring 175.000-200.000 kr. pr. styk – være en omkostningsmæssig bombe under europæisk erhvervsliv, som mange, især mindre virksomheder, næppe overlever.