Tænk grønt - det er god forretning

Tænk bare 10 år tilbage og sammenlign med, hvordan verden ser ud i dag...

Den grønne omstilling har skabt et væld af nye forretningsmuligheder for både installations- og metalindustrivirksomheder, f.eks. indenfor vindmølleproduktion, ladestander-infrastruktur, varmepumper, solcelleanlæg, intelligente systemer til bygnings- og energistyring osv.

Og fremtiden byder på endnu flere nye forretningsmuligheder i takt med, at der udvikles nye grønne og digitale teknologier og løsninger, f.eks. indenfor Power-to-X, lagringsmuligheder for grøn energi, robotteknologi osv.

TEKNIQ Arbejdsgiverne har i samarbejde med Boston Consulting Group lavet et værktøj, der peger på 9 digitale og 5 grønne tendenser, som kommer til at "drive" efterspørgslen og skabe nye forretningsmuligheder indenfor både bygningsinstallation og metalindustri.

Nogle af de vigtigste, forretningsskabende tendenser er:        

• Vedvarende energi
• Automatisering og robotteknologi
• Cybersikkerhed

Se webinaret og bliv klogere på, hvad de digitale og grønne forretningsmuligheder er og få inspiration til udvikling af din virksomhed.    

Hvis du vil ruste din virksomhed til fremtiden gennem grøn og digital forretningsudvikling, kan du læse om værktøjet og blive inspireret af de mange konkrete eksempler på, hvordan andre medlemmer af TEKNIQ Arbejdsgiverne udvikler nye grønne og digitale produkter og løsninger, som styrker både top- og bundlinjen i deres virksomhed.    

De regionale erhvervshuse kan være en god indgang, hvis du har brug for rådgivning og sparring til at udvikle din virksomhed.

Erhvervshusene har rådgivere ansat, som i særdeleshed kender vilkårene for mindre og mellemstore virksomheder og som med udgangspunkt i din virksomheds situation og behov, kan hjælpe med at finde udviklingsmuligheder og lægge planer.   

Her der link til de 6 Erhvervshuse:

Erhvervshus Nordjylland

Erhvervshus Midtjylland

Erhvervshus Sydjylland

Erhvervshus Fyn

Erhvervshus Sjælland

Erhvervshus Hovedstaden 

Erhvervshusene administrerer Virksomhedsprogrammet, der er en række forskellige puljer, hvor mindre og mellemstore virksomheder kan søge om tilskud til grøn omstilling, digitalisering samt til vækst- og eksportfremme.  

Du skal dog være opmærksom på, at puljemidlerne ikke dækker omkostninger til virksomhedens interne aktiviteter eller ressourcer, men primært ydes til ekstern konsulentbistand og rådgivning.

Du kan læse mere om puljerne og ansøgningsprocessen her.

Der er mange muligheder for at omlægge og spare på energiforbruget i en virksomhed.

Energistyrelsen har samlet en række eksempler på, hvordan virksomheder optimerer og reducerer energiforbruget.

Bliv inspireret ved at klikke på links'ene nedenfor og overvej, om tilsvarende energispareprojekter er relevante for din virksomhed:

Optimering af gasforbruget

Lys og ventilation                      

Procesoptimering

Overskudsvarme

Energiledelse

Adfærdsændringer

Du kan også læse Energistyrelsens Tjeklister til energibesparelser i virksomheder med idéer, tips & tricks til at holde energiforbruget nede og skabe overblik over energieffektiviteten i virksomhedens bygninger, installationer og processer.

Der er som nævnt mange måder at spare på energien, og den "bedste" løsning er individuel fra virksomhed til virksomhed.

Potentialet for reduktion af energiforbruget afhænger af mange faktorer som f.eks. virksomhedens:

• Produkter og fremstillingsprocesser
• Produktionscyklus (døgnrytme, spidsbelastningsperioder osv.)
• Opvarmningsform
• Lys- og ventilationsanlæg
• Muligheder/tidshorisont for tilslutning til evt. fjernvarmenet
• Mulighed for at udnytte evt. tagareal til opsætning af solceller
• Produktionsapparatets beskaffenhed og energiforbrug
• Kørselsbehov, antal køretøjer, køretøjernes beskaffenhed og brændstoftype
• Driftsbygningernes beskaffenhed, f.eks. klimaskærm, isolering, anvendelse af bygningsstyring/-automatik osv.

Udover de rent fysiske forhold, afhænger den "bedste" løsning også af bl.a. virksomhedens kapitalisering og dermed muligheder for at investere i energiforbedringer, forventninger til investeringens rentabilitet og tilbagebetalingstid, virksomhedens fokus på energibesparelser og medarbejdernes (og ledelsens) adfærd i forhold til at finde og udnytte mulighederne for at optimere energiforbruget.

For at finde den bedste energispareløsning for din virksomhed, anbefales det at kontakte en installationsvirksomhed, der arbejder med energirådgivning, og evt. har ansat en egentlig energirådgiver.

Energirådgiveren gennemgår din virksomhed del for del, undersøger hvor energiforbruget er størst, afdækker besparelsespotentialet og foreslår mulige løsninger, der hjælper virksomheden til at nedbringe energiforbruget og realisere besparelsespotentialet.

Energirådgiveren kan også hjælpe med at søge om tilskud til virksomhedens energispareprojekter.  

I forbindelse med energispareprojekter giver det mening at ”plukke de lavthængende frugter” først. Dvs. starte med de tiltag, der kan gennemføres hurtigt, med begrænsede omkostninger og som har en mærkbar effekt på energiforbruget.  

Når virksomheden har plukket ”de lavthængende frugter”, kan større, mere omfattende og typisk også dyrere energispareprojekter igangsættes.

Her vil det være naturligt at starte med de mest lønsomme projekter, dvs. som har den største effekt på energiforbruget og korteste tilbagebetalingstid. 

Nedenfor kan du læse mere om forskellige muligheder for at reducere energiforbruget, samt fordele og ulemper ved de forskellige løsninger, som du bør være opmærksom på og kan bruge bl.a. i dialogen med energirådgiveren.  

Udskiftning af traditionelle lyskilder
En ”lavthængende frugt” er at udskifte traditionelle lyskilder til LED. Derved kan virksomheden umiddelbart spare penge på elregningen, og jo flere lyskilder, der udskiftes, desto større bliver besparelsen. 

På Erhversstyrelsens hjemmeside kan du beregne besparelsen i din virksomhed ved at udskifte traditionelle lyskilder til LED. Husk - når du laver beregningen - at indtaste virksomhedens egne data og opdatere priser på bl.a. lyskilder og el (kWh) til dagens niveau.    

Omlægning til anden varmekilde/opvarmningsform
Det største besparelsespotentiale ligger typisk ved at omlægge til en anden varmekilde eller opvarmningsform.

Fordelene ved omlægningen afhænger af prisudviklingen på de forskellige varmekilder, samt deres effektivitet. 

På Bolius' hjemmside kan du læse om fordele og ulemper ved forskellige varmekilder.

Bolius har også lavet beregninger af, hvad det koster at opvarme en privat bolig med forskellige varmekilder og som også kan være vejledende for en erhvervsvirksomhed. Se oversigten her.

Ved overvejelser om omlægning til anden varmekilde/opvarmningsform gælder følgende ”tommelfingerregler”:

• Fjernvarme kan være den billigste opvarmningsform, men priserne på fjernvarme varierer meget, afhængigt af det enkelte forsyningsselskabs omkostningsstruktur, der bl.a. bestemmes af, hvilke brændselstyper, der anvendes i fjernvarmeproduktionen.
  
  Se den nyeste prisstatistik for de forskellige fjernvarmeselskaber her.
  
  
• Varmepumpe kan være den billigste opvarmningsform, afhængigt af bl.a. anskaffelsespris, samt udviklingen i elprisen, og er ofte den bedste (og eneste) mulighed for at omlægge fra varmekilder som f.eks. naturgas, elvarme, oliefyr eller træpiller i de områder, hvor der ikke er etableret fjernvarme, eller hvor ventetiden på fjernvarme er lang.
  
  På Energistyrelens hjemmeside kan du læse om fordele og forudsætninger for de mest almindelige varmepumper på det danske marked. Det er vigtig viden for at vælge den varmepumpe, som passer bedst til virksomhedens eller husstandens behov.
  
  Bolius har lavet en beskrivelse, der forklarer teknikken bag forskellige typer af varmepumper, samt varmepumpernes fordele og ulemper. Det kan du læse om her.
  
  Energistyrelsen har lavet en oversigt, hvor du kan se og sammenligne varmepumper på det danske marked. Varmepumperne er testet af et uafhængigt testlaboratorium og opfylder bl.a. produktkravene til miljøvenligt design (Ecodesign).
  
  Varmepumpelisten opdateres løbende. Hvis en bestemt type eller fabrikat ikke findes på listen, skyldes det muligvis, at testningen ikke er afsluttet eller at producenten ikke har ønsket, at produktet medtages på listen.
  
  
• Solcelleanlæg kan sjældent dække virksomhedens elforbrug alene, men pga. lav produktionspris kan et solcelleanlæg være et godt supplement til den strøm, virksomheden køber fra det offentlige elnet. Solcelleanlægget bidrager derfor til at sænke den gennemsnitspris, som virksomheden betaler for strøm, og dermed driftsomkostningerne.
  
  Du kan læse Energistyrelsens guide til anskaffelse af solcelleanlæg her.
  
  Du bør også se TEKNIQ Arbejdsgivernes webinar med gode råd i forbindelse med investering i solcelleanlæg. Du kan se webinaret og downloade præsentationerne her.
  
  
• Træpillefyr anvendes som alternativ til olie- eller gasfyr eller elvarme - typisk i områder, hvor der ikke er eller kan etableres fjernvarme (eller naturgas). Prisen på træpiller er i det seneste år steget kraftigt. Det kan derfor være værd at overveje at omlægge til varmepumpe (eller fjernvarme, hvis det er eller bliver muligt i lokalområdet).

• Oliefyr udfases som opvarmningsform senest i 2030. Når oliefyret skal udskiftes, er det bedste alternativ en varmepumpe eller fjernvarme i de områder, hvor der er eller bliver etableret fjernvarmenet.

Energistyrelsen administrerer Erhvervspuljen, som skal bidrage til et grønnere og mere energieffektivt erhvervsliv. Puljen yder støtte til energispareprojekter og projekter, der nedbringer CO₂  fra energirelaterede udledninger i virksomheder.

Puljen er på i alt ca. 3,5 mia. kr. og løber fra 2020 til 2029, og puljemidlerne kan søges løbende.

Hvilke energispareprojekter kan virksomheden søge om tilskud til?
Private virksomheder inden for næsten alle brancher kan søge tilskud til projekter, der sparer energi- eller CO₂ fra energirelaterede udledninger, f.eks.:

• Udskiftning af brændselskedel til varmepumpe
• Udskiftning til LED-belysning
• Forbedring af klimaskærm med fx energieffektive vinduer eller efterisolering
• Etablering af varmegenvinding
• Energioptimering af procesanlæg
• Intern transport

Vær opmærksom på, at Erhvervspuljen IKKE giver tilskud til egenproduktion af energi, f.eks. opsætning af solcelleanlæg eller vindmøller.

Hvor meget tilskud kan virksomheden få?
Tilskudssatserne fra Erhvervspuljen er pt:

• 10 øre pr. sparet kWh i hele levetiden (sammenlignet med det eksisterende energiforbrug)
• 500 kr. pr. sparet ton CO₂ i hele levetiden (sammenlignet med den eksisterende CO₂-udledning)

Dokumentation for besparelsespotentialet skal indleveres sammen med ansøgningen.    

Tilskuddet fra Erhvervspuljen kan dog forbedre rentabiliteten af energispareprojektet betydeligt, da virksomhedens egenbetaling reduceres væsentligt.

Den maksimale støtteprocent af de støtteberettigede omkostninger til energispareprojektet er:

• 50 % for lille virksomhed (50 % egenbetaling)
• 40 % for mellemstor virksomhed (60 % egenbetaling)
• 30 % for stor virksomhed (70 % egenbetaling)

Tilskuddet kan som minimum være 10.000 DKK og maksimum 112 mio. DKK.

Betingelser for at få tilskud fra Erhvervspuljen
Betingelserne for at virksomheder kan få støtte fra Erhvervspuljen til energi- og CO₂ besparelser er følgende: 

• Indkøb og andet arbejde på projekter må ikke være påbegyndt, før Energistyrelsen har kvitteret for modtagelse af ansøgning
• Tilbagebetalingstiden må på ansøgningstidspunktet ikke være kortere end 2 år, når tilskuddet medregnes
• Eksisterende anlæg skal være funktionsdygtige og i drift i minimum 2 år
• Projektet må ikke modtage statstilskud andre steder fra
• Virksomheden må ikke være lovmæssigt forpligtet til at gennemføre projektet

På siden her kan du læse mere om Erhvervspuljen og lave din ansøgning.

Husk at du som installationsvirksomhed også kan søge om tilskud på vegne af dine kunder, når blot kunden giver samtykke til det. [Skal der være et link til en fuldmagt eller beskrivelse af hvordan]

Op mod 80 % af installationsvirksomhedernes CO₂-udledning stammer fra virksomhedens køretøjer, dvs. firma- og servicebiler. Brændstof, benzin og diesel er steget betydeligt og udgør i dag en betydelig del af virksomhedens variable driftsomkostninger.

En virksomhed med 10 servicevogne, der hver kører 200 km om dagen, har – med de nuværende brændstofpriser - en årlig brændstofudgift på ca. 500.000 kr. eller ca. kr. 50.000 pr. bil pr. år.  

Hertil kommer miljø- og klimabelastningen som brugen af fossile brændstoffer bidrager til.

Der kan derfor være både god økonomi og sund fornuft i at gennemgå virksomhedens bilpark og overveje, om ét eller flere køretøjer med fordel kan udskiftes til elbiler.

Vigtige overvejelser i forbindelse med anskaffelse af elektriske service- og firmabiler er typisk:

• Anskaffelsespris
• Afskrivning
• Pris på ladestrøm
• Batterikapacitet
• Rækkevidde (km/kW)
• Ladetid

Elbilviden.dk har lavet en oversigt med gode råd og overvejelser, man bør gøre sig i forbindelse med anskaffelse af elbiler til erhvervsformål. På siden kan du også orientere dig om, hvilke elbiler til erhverv, der pt. findes på det danske marked med specifikationer, forbrug, mv.

På Elbilviden.dk kan du på downloade et regneark med beregning af totalomkostningerne ved de mest populære eldrevne servicevogne på det danske marked. 

Beskatningsregler, mv. for elbiler 
Hvis virksomheden stiller elbiler, ladestander og ladestrøm til rådighed for sine medarbejderne, bør du være opmærksom på de beskatningsregler, der gælder. TEKNIQ Arbejdsgiverne har udarbejdet en oversigt med ofte stillede spørgsmål og svar vedrørende beskatningsregler for elbiler, mv. Du kan læse FAQ’en her (kræver medlemslogin).