Vælg tag- og facadeløsning

Aluminium leveres i forskellige tykkelser, bredder og farver.

Aluminium er et hvidt metal, som hører til de uædle metaller, så man skulle tro, at det hurtigt ville blive ødelagt af vind og vejr - men tværtimod har det en god holdbarhed. Det skyldes, at der i for­bindelse med atmosfæren på aluminiumoverfladen dan­nes et ganske tyndt usynligt og gennemsigtigt lag (cirka O,Ol my) af aluminiumoxid (AL2 0J , som hindrer eksempelvis vand at komme i direkte berøring med alumini­umoverfladen. Hvis hinden bliver skrabet væk, vil der øjeblikkelig dannes en ny hinde.

Aluminium er let at deformere og meget blødt. Jo renere det er, des blødere er det. Ved kolddeforma­tion bliver det mere hårdt og stift. Ved opvarmning til over cirka 200°C sker der en udglødning, så me­tallet bliver blødt igen.

Normalt anvendes tykkelser fra 0,4 til 0,7 mm.

Aluminium fås som ubehandlet rå aluminium eller med forskellige farver.

Leveres i 2x1m plader eller i ruller.

Kobber leveres i forskellige tykkelser, bredder, farver og hårdhedsgrader.

Et af de ældste kendte metaller er kobber. Det rene kobber er et rødt metal og meget blødt. Det kan valses ud til ganske tyndt folie.

Kobber er et halvædelt metal, så det har stor mod­standsevne mod korrosion.

Ude i atmosfæren vil det efterhånden overtrækkes med et mørktfarvet lag (patina), som beskytter mod videre angreb (ligesom zink).

Efter et antal år vil overtrækket blive smukt grønt, som man ofte ser på vore ældre bygninger. Det afhænger dog helt af, hvor det er placeret (klimaforhold). Endvidere det forhold, at det kobber, der arbejdes mest med i dag, er 99,9 procent rent. Af den grund er der derfor også udviklet en forpatine­ret kobberplade, som er grøn, udarbejdet ved en proces, der bevarer den ægte, grønne patina.

Kobber er tungere end eksempelvis zink, er meget let at arbejde med, og kan formes og bukkes, næsten som man vil.

Ved kolddeformation bliver det hårdt, og ved en ud­glødning på 300-650°C bliver det blødt igen.

Tombak er en meget duktil (strækbar) messinglegering, som primært består af kobber og zink, hvor andelen af zink typisk er på 10-20 procent.

Materialet er nemt at bearbejde. Farven varierer fra rødlig til guldgullig og giver med sin brune nuancer en varm udstråling. Tombak bliver ikke lysegrønt med tiden som det traditionelle kobber, da det ikke irrer på grund af sit indhold af zink.

Tombak er god til for eksempel facadebeklædning.

Normalt anvendes tykkelserne 0,7 og 0,8 mm. 

Leveres normalt i 2x1m plander eller ruller i forskellige bredder, og enten som blødt eller halvhårdt.

Helt tilbage fra 1300-tallet har man brugt skifer som byggemateriale. Alt efter skiferens struktur og kvalitet har materialet uanede muligheder og kan anvendes til flere forskellige formål.

I Danmark begyndte man i midten af 1800-tallet at anvende naturskifer til tagdæking. Senere hen begyndte man også at fabriksfremstille skifer under betegnelsen eternitskifer.

Naturskifer/eternitskefer har gennem mange år derfor været et meget anvendt materiale til tagdækning - og med rette. Materialet er tidløst og klassisk, påvirkes ikke af sollys og vejrlig, er let at bearbejde og kan formes og tilpasses til de fleste komplicerede tagkonstruktioner. Derudover harmonerer skifer udmærket med andre materialer som for eksempel tyndplader af zink eller kobber.

Imidlertid er et flot tagdækket skifertag ikke nok. Tagkonstruktion, forarbejdning, tæthed, materialeviden og den håndværksmæssige kunnen skal være i orden.

Naturskifer er et rent naturprodukt. Betegnelsen skifer betyder en lagdelt struktur, der medfører, at skifer kan brydes i tynde plader. Der findes flere forskellige natursten med en skifret struktur, hvis oprindelse er vidt forskellig.

De naturskifersten, der bruges til tagdækning, er lerskifer, som er dannet gennem millioner af år ved aflejringer af blandt andet kvarts, grafit og siricit. Ved store forskydninger i jordlagene samt umådeligt tryk har jordlagene opnået en lagdelt struktur, som gør, at skiferen kan brydes i tynde plader.

Jo mere finkornede stenene er, des bedre er kvaliteten.

Et naturskifertag er holdbart ved brug af den rigtige naturskiferkvalitet, og ved veludført oplægning fra blikkenslagerens side er det ikke unormalt med en levetid på op imod 100 år.

Et naturskifertag kræver ingen eller minimal vedligeholdelse. Da naturskifer er en god varmeleder, vil tagrum blive varme om sommeren og kolde om vinteren.

Brandmæssigt er naturskifer et egnet materiale til tagdækning (klasse A). I forsikringsmæssig forstand karakteriseres naturskifer som hårdt tag. Naturskifer er vandafvisende og vandtæt, og tåler enhver fugt­påvirkning. Der er ingen risiko for svamp og råd.

Den viden, vi i dag har om skiferdækning, ligger spredt mellem fabrikanter, importører, tekniske skoler, virksomheder og så videre. Derfor har Tag- og Facadesektionen besluttet at samle viden og rådgivning på området til gavn for de projekterende, de udførende og beslutningstagerne. 

Zink leveres i forskellige tykkelser, bredder og farver.

Zink har en meget fin holdbarhed i atmosfæren. Det skyldes bl.a., at zinken overtrækkes af et beskyt­tende lag af zinkkarbonat (patina), som er tæt, fastbindende og vanduopløseligt. Dette lag patina fremkommer ved, at zinkoverfladen reagerer ved luftens ilt. Derved dannes zinkoxid. Ved påvirkning af vand, regn og fugtighed dannes zinkhydroxid, som under påvirkning af luftens kuldioxid netop for­ vandles til basisk zinkkarbonat (patina) og derved giver en høj korrosionsmodstand langt ud i fremti­den. Zinken antager efter nogle år i atmosfæren helt naturligt den mere gråblå farve frem for den mere blanke.

Man kan endvidere få zinken forpatineret. Det vil sige, at den naturlige gråblå farve ikke først opstår ude i atmosfæren, men er til stede ved starten. Dette kan have betydning for eksempelvis arkitekturen.

Typisk er der to former for den zink, der arbejdes med i dag: Titanzink, hvor tilsætning af legerings­stoffet er titan, samt zink hvor legeringen er ti­tan-kobber. Tilsætningen af kobber gør zinken mere smidig og modstandsdygtig over for korrosion.

Den forpatinerede overflade fremkommer ved hjælp af en speciel ætsningsprocedure på fabrikken. Ligesom på den blanke zinkoverflade dannes der patina - det beskytelseslag, der giver en stor holbarhed ude i atmosfæren. Den forpatinerede overflade fås i for­ skellige patinaer (farver).

Zink er et let materiale at arbejde med. Det kan formes og bukkes, næsten som man vil og under for­ udsætning af, at arbejdet er udført i henhold til gældende fagmæssig viden og kunnen. Derved bliver materialet vedligeholdelsesfrit mange år frem i ti­den.

Normalt anvendes tykkelserne 0,7 og 0,8 mm.

Zinken fås som ubehandlet, det vil sige valsblank eller forpatineret i farverne matgrå eller sort. 

Leveres normalt i 2x1m plader eller i ruller i forskellig bredder.

Stål leveres i forskellige bredder og farver.

Igennem de sidste mange år er der kommet en del stålplader til tag- og facadebeklædning. For at forhindre at stålplader udsættes for korrosion, må der anvendes korrosionsfaste materialer, eller man må give stålpladerne et beskyttende overtræk.

Der kan bruges flere forskellige metaller/plastmaterialer som overtræk. Eksempelvis varm­ forzinkning eller galvanisering. Galvaniseringer hentyder til, at zinken danner et galvanisk element med stålet, og hvis der således forekommer for eksempel et hul på metalovertrækket, så der kan komme fugtighed til stålet og zinken samtidig, vil det være zinken, der tæres, mens stålet får galvanisk beskyttelse. 

Man kan også plastbelægge for eksempel varmeforzin­kede stålplader. Ordet plast (plastic) stammer fra latin (plasticus) og betyder formes. Der findes mange forskellige plaststoffer. Af dem, der bruges til tag/facade, har de fleste en glimrende holdbar­hed i vejrliget.

Formålet med metal-/plastovertræk er således en bedre korrosionsbeskyttelse, men også for at opnå større slidstyrke. Samtidig kan man få overfladen i forskellige farver, som kan have betydning for ar­kitekturen.

Normalt anvendes tykkelsen 0,6 mm. 

Den leveres varmgalvaniseret med plastbelægning.

Rustfrit stål leveres i forskellige tykkelser, bredder og kvaliteter.

Mange steder har man brug for korrosionsfaste mate­rialer, der kan modstå angreb fra vind og vejr. Almindeligt kulstofstål kan ikke modstå disse angreb, og derfor har man en række stål, som er meget korrosionsfaste. Rustfri stål er en betegnelse for en stållegering med forskellige egenskaber. Når stål­legeringen indeholder mere end cirka 10,7 procent krom, betegnes den som rustfri stål. 

Ligesom på andre metaller, zink, kobber og så videre, dannes der en overflade (oxydfilm) i forbindelse med atmosfæren og derved fås en god korrosionsbe­standighed. Rustfri stål findes i forskellige lege­ring, hvoraf de mest anvendte benævnes AISI 304 og AISI 316. Til udendørs brug foretrækkes AISI 316, som er syrefast på grund af sit nikkel- og molyb­denindhold. 

Rustfri stål kan også overfladebehandles med forskellige former for metaller -for eksempel kan man overfladebehandle med tin, så man får større slidstyrke. Overfladebehandlingen betyder, at man kan blødlodde samlinger. Forekommer der ek­sempelvis ridser fra færdsel på taget, forsvinder de med en tiltagende patinering.

Rustfri stål er let at arbejde med, fås i flere forskellige farver og har en fin holdbarhed og lang levetid.

Normalt anvendes tykkelserne 0,4 og 0,6 mm.

Rustfrit stål kan leveres i flere forskellige kvaliteter, alt afhængig af hvilket miljø det skal opsættes i.