Få uddannet en arbejdsmand
Der findes en række forskellige muligheder for at få uddannet nuværende medarbejdere til at være faglærte
Arbejdsmarkedet udvikler sig hastigt og det stiller krav til medarbejdernes kompetencer, der i højere grad bliver mere specialiserede. Kompetencekravene gør også at man som virksomhed ofte har brug for at nuværende medarbejdere bliver efteruddannet.
Der er flere forskellige muligheder for at få efteruddannet nuværende medarbejdere i en mere specialiseret retning. De forskellige muligheder er beskrevet herunder
Uddannelsesmuligheder for ufaglærte medarbejdere
TEKNIQ har sammen med de relevante fagforbund, oprettet en række forskellige opkvalificeringsforløb, der alle fører til en anerkendt kompetence.
Fælles for alle forløb er, at de er rettet direkte mod ufaglærte medarbejdere, alle forløb har mulighed for at medarbejdere får merit for dele af forløbet, hvis det kan dokumenteres at medarbejderen har de relevante kompetencer.
Det er muligt at få tilskud fra kompetenceudviklingsfondene til opkvalificeringsforløbne.
Læs mere om de enkelte forløb her:
- Få uddannet en arbejdsmand til kabelmontør
- Få uddannet en arbejdsmand til rørmontør
- Få uddannet en medarbejder til CNC-styret pladebearbejdning
- Få uddannet en medarbejder til CNC-styret skæring af plader
- Få uddannet en medarbejder til MAG-svejser
- Få uddannet en medarbejder til TIG-svejser
- Fjernvarmesvejser
TEKNIQ har sammen med Dansk Metal beskrevet muligheden for faglig anerkendelse på metalområdet. Dette betyder at en medarbejder med lang anciennitet, der samtidig har været på en særlig række kurser, kan blive fagligt anerkendt for sine kompetencer og få udstedt et supplerende uddannelsesbevis, der dokumenterer medarbejderens kvalifikationer.
Læs mere om faglig anerkendelse her
Medarbejdere, der er i beskæftigelse kan ikke opnå voksenlærlingetilskud fra kommunerne. Derfor har TEKNIQ sørget for at virksomheder med medarbejdere ansat på Elektriker-, Vvs- eller Industri- og Vvs-overenskomsterne kan indgå aftale med deres medarbejdere om deltagelse på en erhvervsuddannelse
Virksomhederne kan søge tilskud fra de respektive kompetenceudviklingsfonde til at dække en del af de højere omkostninger, der er til en voksenlærling.
Tilskuddet skal være søgt og bevilliget inden uddannelsen påbegyndes.
Læs mere om mulighederne her:Tilskud til efter- og videreuddannelse via kompetenceudviklingsfonde