Gør processen nem og overskuelig med denne guide til, hvordan jeres virksomhed bliver godkendt som læreplads og få styr på uddannelsesaftaler og økonomiske fordele.
Bliv virksomhedsgodkendt
For at uddanne lærlinge skal jeres virksomhed først godkendes som læreplads. Godkendelsen sker via en online formular på EVU.dk, hvor man kan ansøge om godkendelse på baggrund af virksomhedens arbejdsområder.
Lav en uddannelsesaftale
Uddannelsesaftalen udfyldes elektronisk på Lærepladsen.dk med MitID. Når aftalen er underskrevet, kan I løbende se alle virksomhedens aftaler samlet ét sted. Læs mere på VVS-energiuddannelsen.dk
Frit skolevalg med fokus på kvalitet
I kan frit vælge mellem landets skoler baseret på kvalitet og udbud af moduler. Der gives fuld refusion for skolehjem og 80 % refusion af billigste transportudgift.