Feriehindringer

Hvis en medarbejder ikke kan afholde ferie på grund af en feriehindring, skal den ikke-afholdte ferie som udgangspunkt overføres til den næste ferieafholdelsesperiode. 

Dette gælder dog ikke nødvendigvis for den 5. ferieuge, som skal udbetales, medmindre den er aftalt overført. 

Arbejdsgiver skal senest den 31. januar give besked til FerieKonto eller den relevante udbetaler om ferie, der overføres som følge af en feriehindring. 

Hvis feriehindringen skyldes sygdom eller barsel/orlov, kan medarbejderen vælge at få den overførte ferie udbetalt, hvis feriehindringen fortsat består ved udløbet af den efterfølgende ferieafholdelsesperiode. Hvis medarbejderen ikke ønsker udbetaling, overføres ferien til endnu en periode. 

Skyldes feriehindringen andre forhold end sygdom og barsel, kan ferien ikke udbetales, selv om feriehindringen fortsætter i to ferieafholdelsesperioder. 

Ferie og sygdom 

Sygdom er en feriehindring. Det betyder, at medarbejderen ikke har pligt til at afholde ferie, hvis vedkommende er sygemeldt. 

Sygemeldt inden ferien påbegyndes   

Ferien anses for påbegyndt ved arbejdstidens begyndelse på den første feriedag. Hvis en medarbejder bliver syg inden dette tidspunkt, betragtes sygdommen som en feriehindring, og medarbejderen har derfor ikke pligt til at afholde ferie. 

Den planlagte ferie anses i så fald ikke for påbegyndt, og medarbejderen har ret til at få ferien udskudt. 

For at ferien kan udskydes, skal medarbejderen:  

En ny ferieplacering fastlægges efterfølgende i dialog mellem arbejdsgiver og medarbejder.  

Sygemelding i medarbejderens ferie  

Bliver en medarbejder syg, efter at ferien er begyndt, anses ferien som udgangspunkt for afholdt. Medarbejderen kan dog have ret til erstatningsferie i visse tilfælde. 

De første 5 sygedage under ferie i hvert ferieår er karensdage, som medarbejderen selv bærer risikoen for.

For at opnå ret til erstatningsferie skal følgende betingelser være opfyldt: 

Hvis medarbejderen først sygemelder sig flere dage efter sygdommens indtræden, vil de forudgående sygedage som udgangspunkt ikke indgå ved opgørelsen af karensdagene.

Bliver medarbejderen rask, inden den planlagte ferie er afsluttet, kan medarbejderen vælge enten at fortsætte ferien som planlagt eller at genoptage arbejdet. Medarbejderen skal i så fald orientere arbejdsgiveren om raskmeldingen.

Har medarbejderen ikke været ansat i hele ferieåret, reduceres antallet af karensdage forholdsmæssigt. Medarbejderen kan derfor i disse tilfælde opnå ret til erstatningsferie efter færre end 5 karensdage. 

Dokumentation og udgifter   

Ved sygdom under ferie kan arbejdsgiver kræve, at sygdommen dokumenteres ved en lægeerklæring. Udgiften til dokumentationen afholdes af medarbejderen, medmindre arbejdsgiver vælger at fravige dette. 

Ved sygdom inden ferien påbegyndes, er det arbejdsgiver, der afholder udgiften til den nødvendige dokumentation. 

Hvis medarbejderen bliver syg under et ferieophold i udlandet, skal dokumentationen indhentes fra en læge i opholdslandet. Dokumentation, der først indhentes efter hjemkomst, anses som udgangspunkt ikke for tilstrækkelig. 

Afholdelse af erstatningsferie  

Medarbejderen har ikke krav på, at erstatningsferien placeres i forlængelse af den oprindeligt planlagte ferie. Tidspunktet for afholdelse fastlægges i dialog mellem arbejdsgiver og medarbejder. 

Kan der ikke opnås enighed om placeringen, kan arbejdsgiver varsle erstatningsferien efter ferielovens almindelige regler om ferievarsling. 

Hvis medarbejderen ikke bliver rask inden ferieafholdelsesperiodens udløb, skal ferien overføres eller udbetales efter de regler, der gælder herfor. 

Teknisk raskmelding 

Hvis en medarbejder ønsker at afholde ferie under en sygemelding, f.eks. i forbindelse med en allerede planlagt ferie i udlandet, kan det medføre, at arbejdsgiver mister retten til sygedagpengerefusion i perioden. 

Dette kan håndteres ved at indgå en aftale om såkaldt teknisk raskmelding mellem medarbejderen, arbejdsgiver og medarbejderens bopælskommune. 

En teknisk raskmelding indebærer, at medarbejderen betragtes som rask i ferieperioden og dermed afholder ferie med løn eller feriegodtgørelse. I denne periode modtager arbejdsgiver ikke sygedagpengerefusion, men medarbejderens feriesaldo nedskrives. 

Efter ferieperioden genoptages sygemeldingen, uden at der påbegyndes en ny arbejdsgiverperiode efter sygedagpengeloven. 

Det er en forudsætning, at aftalen om teknisk raskmelding indgås i samarbejde med medarbejderens bopælskommune. 

Ferieoptjening under sygdom 

Medarbejdere, der modtager fuld løn under sygdom, optjener ret til betalt ferie under sygefraværet. 

Hvis arbejdsgiver derimod ikke udbetaler hel eller delvis løn under sygefraværet, optjenes der som udgangspunkt ikke betalt ferie.  

Medarbejdere uden ret til fuld løn under sygdom optjener i stedet ret til sygeferiegodtgørelse fra 2. sygedag i hver sygefraværsperiode. 

Det er arbejdsgiver, der udbetaler sygeferiegodtgørelsen, uanset om der udbetales løn under sygefraværet. 

Ferieoptjening under barsel og orlov 

Efter ferieloven optjenes der som udgangspunkt kun ret til betalt ferie i perioder, hvor arbejdsgiver udbetaler hel eller delvis løn til medarbejderen. Hvis der udbetales løn under barsel eller orlov, optjenes der derfor ferie på almindelig vis, uanset om arbejdsgiver modtager refusion fra det offentlige. 

Hvis medarbejderen ikke modtager løn under barsel eller orlov, optjenes der ikke ferie hos arbejdsgiver i perioden. I stedet optjener medarbejderen ferieydelse fra det offentlige. 

Ferieydelse optjenes i ferieåret og kan afholdes i den tilhørende ferieafholdelsesperiode efter principperne om samtidighedsferie.