TEKNIQ holder lukket mellem jul og nytår. Ved akut overenskomsthjælp kan Jura kontaktes - vi åbner igen 2. januar. Læs mere her
40-års jubilæum hos Intego
Publiceret:30. jul. 2019
Carsten Theede kan fejre 40-års jubilæum. Elektriker i Intego Esbjerg, Carsten Theede Lund, kan den 1. august fejre 40-års jubilæum. Gennem Carstens karriere har virksomheden heddet lidt forskelligt, inden den blev opkøbt af Intego i 2007. Carsten startede som elektrikerlærling i 1979 hos det daværende Sterndorff Jessen, og har siden da befundet sig på diverse byggepladser, hvor det særlige skurbysmiljø hersker – lige præcis som Carsten foretrækker det.
Carsten har været formand på byggepladsen ved mange forskellige opgaver og har alle årene udelukkende arbejdet på akkord. Han har en positiv indflydelse på Integos udvikling og er en meget vellidt kollega. Fredag d. 2/8 fejres Carsten blandt familie, venner og kollegaer.