Ligebehandling ved graviditet, barsel og orlov
Hvad skal I som arbejdsgiver være opmærksomme på?
Opsigelse af medarbejdere, der er gravide, har varslet barsel eller orlov, eller som afholder barsel eller orlov, er et af de områder i ansættelsesretten, hvor arbejdsgivere løber den største juridiske og økonomiske risiko.
Mange virksomheder er ikke opmærksomme på, hvor vidtgående beskyttelsen er, eller hvilke dokumentationskrav der gælder, hvis en af disse medarbejdere skal opsiges.
På dette webinar giver vi jer et praktisk overblik over ligebehandlingslovens regler og de faldgruber, der ofte fører til tvister, godtgørelseskrav og sager.
På webinaret får I blandt andet viden om:
Hvornår der er tale om direkte og indirekte forskelsbehandling.
Hvilke medarbejdere der er omfattet af den særlige beskyttelse efter ligebehandlingsloven.
Hvilke regler der gælder ved opsigelse i relation til ligebehandlingslovens beskyttelse.
De særlige bevisbyrderegler på området.
Hvilke dokumentationskrav der gælder for arbejdsgiver.
De økonomiske konsekvenser ved overtrædelse af reglerne, herunder de typiske godtgørelsesniveauer.
Efter webinaret vil I have et solidt kendskab til reglerne om ligebehandling ved graviditet, barsel og orlov og være bedre rustet til at håndtere personalesager på området, så I reducerer risikoen for omfattende godtgørelseskrav og potentielle tvister.
Hvem bør deltage
Webinaret henvender sig til virksomheder med ansatte og er særligt relevant for dig, som beskæftiger sig med HR og virksomhedsledelse.
Tilmelding
Webinaret er for medlemmer af TEKNIQ. Deltagelse er en del af medlemskabet.
Du tilmelder dig via "Tilmeld" i boksen til højre. Husk at være logget ind.
Anden praktisk information
Webinaret afholdes online via Microsoft Teams.
Du modtager link og vejledning til webinaret i bekræftelsen, når du er tilmeldt.
Ikke medlem? Kontakt TEKNIQ
Er du ikke medlem og gerne vil deltage i webinaret, så kontakt vores medlemsservice på tekniq@tekniq.dk og hør om muligheden for medlemskab, så kvitterer vi med et link til webinaret.