ASBEST I HVERDAGEN - Har din virksomhed styr på kravene?
Kom til medlemsmøde i TEKNIQ EL København, 6. oktober 2026 kl. 15.30

Kravene til håndtering af asbest er hen over de seneste år blevet skærpet flere gange. Den seneste ændring i december 2025 har medført uddannelseskrav på alt asbestarbejde.
På medlemsmødet får du et klart og praksisnært overblik over reglerne, så din virksomhed er klædt på til at sige ja til de rigtige opgaver og planlægge arbejdet – så I undgår dyre fejl.
Mødet henvender sig både til virksomheder, der selv udfører asbestarbejde, og til virksomheder, der ejer eller administrerer bygninger og anlæg, hvor der kan være asbestholdige materialer ved ombygning, vedligehold eller installationsopgaver.
PROGRAM
Kl. 15.30 – Velkomst og introduktion til dagens tema
Kl. 15.40 – Den politiske baggrund og overblik over de nye regler
v. Katrine Nordbo Jakobsen, chefkonsulent, TEKNIQ
• Hvorfor er der alt det fokus på asbest?
• Overblik over asbestreglerne – hvad er det nye?
• Arbejdsgiveransvar og ansvar som bygningsejer
• Hvad betyder de nye regler for din virksomhed i praksis
Kl. 16.20 - Hvad må du – og hvad må du ikke?
v. Jean Rosenkrantz og Tine Møller, BFA Bygge og Anlæg Konsulenttjeneste
• Konkrete eksempler fra hverdagen, samt samarbejde med andre faggrupper. Hvad skal I være opmærksomme på som arbejdsgiver i planlægningen af arbejdet?
Kl. 17.00 – Uddannelse og kompetencer
v. Jannik True Blumensaadt, uddannelseskonsulent, TEKNIQ
• AMU-uddannelsen og Erhvervsuddannelserne
• Hvem skal på kursus – og hvornår?
Kl. 17.40 – Spørgsmål og dialog
Kl. 18.00 – Middag og netværk
PRAKTISK INFORMATION
📅 Dato: 6. oktober 2026
🕒 Tid: kl. 15.30 – ca. 20.00
📍 Sted: TEKNIQ, Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup
👥 Mødet er for ejere, ledere og ledende medarbejdere
🔗 Tilmelding: senest 29. september