Laugets medlemsmøde: Brand som har fokus på renoveringer
Ældre københavnske ejendomme med træetagedæk og lerindskud stiller helt særlige krav til VVS-installationer og brandlukninger.
På dette medlemsmøde får du praktisk og brugbar viden om, hvordan man udfører korrekte og dokumenterede brandlukninger i eksisterende byggeri – med særligt fokus på træetagedæk med lerindskud, som mange VVS’ere møder i dagligdagen ved renovering, udskiftning og serviceopgaver.
Oplægget tager udgangspunkt i virkelige installationer, fejl fra byggepladser, gældende krav i BR18 samt dokumenterede løsninger testet efter gældende lovgivning. Du får indsigt i både teori, ansvar og praktisk udførelse – uden unødig “konsulent-snak”.
Mødet afsluttes med spisning. Deltagelsen er gratis.