VE-godkendelsesordningen er den statslige ordning for installatører af små VE-teknologier som fx varmepumper, solceller, solvarme og biomassefyr.
Siden 1. april 2021 har det været et krav, at installation af varmepumper skal ske med en VE-godkendt virksomhed for at kunne udløse energisparetilskud.
VE-godkendelsesordningen udspringer af EU’s VE-direktiv og skal sikre en høj kvalitet i installationerne – og dermed forbedre effektiviteten af eksempelvis varmepumperne. Kravet om VE-godkendelse gælder uanset hvilke kompetencer, godkendelser og erfaringer, man ellers måtte have.
For at blive VE-godkendt virksomhed skal man:
- Have mindst én VE-uddannet medarbejder
Se link til kurusoversigt i menuen til højre
- Tilpasse sit KLS-/ISO-system godkendt og få det forhåndsgodkendt hos sin kontrolinstans
Medlemmer af TEKNIQ Arbejdsgiverne kan benytte KLS-tillæg, som kan hentes på dette link. Medlemmer kan også benytte kontrolinstansen TEKNIQ Kvalitets rammesystem, som kan findes på dette link.
- Ansøge om optagelse i ordningen hos Energistyrelsen
Ansøgningen sendes via virk.dk
Man er først optaget i ordningen, når man fremgår af Energistyrelsens liste over VE-godkendte virksomheder
Læs mere på Energistyrelsens hjemmeside
Se Energistyrelsens film om VE-Godkendelsesordningen
Bliv medlem af TEKNIQ Arbejdsgivernes sektion VE-installatør
Medlemmer af TEKNIQ Arbejdsgiverne, der arbejder med VE-teknologier, kan have fordel af at være medlem af VE-installatør. VE-installatør er TEKNIQ Arbejdsgivernes sektion for såvel installatører, der er godkendt efter den statslige VE-godkendelsesordning, som for andre installatører, der beskæftiger sig med VE-teknologier.