Det koster 5.000 kr. for ikke at have udstyret din varebil med firmanavn og CVR-nummer. Sådan er reglerne, og motorstyrelsen administrerer dem benhårdt. Har du styr på reglerne? Ellers læs her.
Forfatter: Thomas Baagøe,
Senior Partner og Statsautoriseret Revisor,
Det kan virke voldsomt, når der gives en bøde på 5.000 kr. i førstegangstilfælde for ikke at have udstyret en varebil med firmanavn og CVR-nummer, men sådan er reglerne, og motorstyrelsen administrerer dem benhårdt.
Vare- og lastbiler på gule plader
Vare- og lastbiler på gule plader med en tilladt totalvægt på under fire tons skal som hovedreger både på højre og venstre side forsynes med oplysninger om virksomhedens navn og CVR-nummer. For leasede biler påhviler ansvaret normalt leasingtageren. I andre tilfælde er det ejerens ansvar. Oplysningerne skal anføres med mindst tre cm høje bogstaver og tal og skal være i en farve, der klart afviger bilens farve.
Oplysningerne skal fastgøres med selvklæbende plastfolie og må altså ikke være anført på aftagelige skilte på bilen. Reglerne blev indført som et initiativ mod sort arbejde. Tanken var, at det med reglerne blev nemmere for skattemyndighedernes indsatsmedarbejdere at se, hvilken virksomhed der arbejdede et bestemt sted.
Det blev også antaget, at reglerne ville begrænse ansattes misbrug af biler og værktøj til udførelse af sort arbejde uden arbejdsgiverens viden. Selvom der givetvis mest blev tænkt på byggebranchen, da reglerne blev vedtaget tilbage i 2012, så gælder de for vare- og lastbiler i alle brancher. Dog ikke, hvis bilen er indregistreret på papegøjeplader.
Overtrædelse af reglerne straffes med en ordensbøde, der i førstegangstilfælde udgør 5.000 kr. Anden gang fordobles bøden til 10.000 kr., mens den tredje gang stiger til 15.000 kr.
Motorstyrelsen udfører flere kontroller Motorstyrelsen gennemførte i samarbejde med landets politikredse 28 landsdækkende og målrettede kontrolaktioner i 2019. Det var fem gange så mange som året før. For hele 30 % af de kontrollerede køretøjer oprettede Motorstyrelsen en kontrolsag, der førte til en bøde eller en regulering af køretøjets afgiftsbetaling.
183 af de oprettede sager handlede om biler, som ikke var forsynet med firmanavn og CVR-nummer. Sagerne giver som minimum en bødeindtægt til statskassen på knap en million kroner. Størstedelen af kontrollerne i 2019 fandt sted i Jylland. Her blev mere end halvdelen af sagerne om manglende oplysninger noteret.
Der blev dog også foretaget kontroller på Sjælland og Fyn, og fremadrettet vil kontrolaktioner blive spredt ud over hele landet. Glemsomhed og manglende kendskab er ofte årsagen Motorstyrelsen registrerer ikke, hvilke virksomheder der især viger fra reglerne, men efter rådgivnings- og revisionsvirksomheden BDO’s erfaring er det ofte de helt små virksomheder, der gør det.
Det skyldes dog i langt de fleste tilfælde ikke ond vilje, men mere almindelig glemsomhed ikombination med manglende kendskab til bødeniveauet for den slags. Indehavere af små virksomheder er så fokuserede på driften, at de administrative opgaver – herunder mærkning af varebiler – ofte bliver udskudt. Det kan altså give en ordensbøde, og med den hit-rate, som Motorstyrelsen fik ved sine kontroller i 2019, er der næppe grund til at tro, at styrelsen vil kontrollere mindre i år. I betragtning af den beskedne udgift, som en mærkning er forbundet med, kan det på ingen betale sig for virksomheder ikke at få styr på dette.
