Akkord+ er blevet opdateret med nye funktioner, forbedringer og fejlrettelser. Opdateringen gør det lettere at finde ydelser, holde styr på opmålinger og arbejde med aftalesedler – både på computer og mobil.
Akkord+ har fået en opdatering, der skal gøre hverdagen lettere for både akkorddeltagere og akkordholdere. Flere af forbedringerne er udviklet på baggrund af ønsker fra aktive brugere. Akkord+ er et digitalt akkordværktøj udviklet af TEKNIQ og Dansk El-Forbund.
Opdateringen har især fokus på ydelser og materialer, opmålinger og aftalesedler. Målet er at gøre den digitale platform mere overskuelig og nemmere at bruge i det daglige arbejde.
En af de nye funktioner er en trævisning ved fremsøgning af ydelser. Det betyder, at brugerne nu kan åbne og lukke mapper direkte i søgeresultatet. Det gør det nemmere at finde den rigtige ydelse, også selvom man ikke kender det præcise navn.
Der er også lavet forbedringer i arbejdet med opmålinger. Akkordholdere kan nu sortere opmålinger i en mappe via en ny sorteringsfunktion. Det skal gøre det lettere at holde overblik, når der er mange opmålinger i gang.
Aftalesedlerne har samtidig fået et nyt og mere overskueligt design. Derudover er det nu muligt at printe en aftaleseddel direkte via en ny print-knap. Deltagere kan også oprette en aftaleseddel som kladde.
På mobil er der arbejdet med stabiliteten, når Akkord+ bruges i landscape-visning. Det skal give en mere stabil oplevelse, når appen anvendes på mobilen.
Opdateringen indeholder også en række fejlrettelser og mindre forbedringer, som samlet set skal give en mere stabil og sammenhængende brugeroplevelse.
Det er desuden blevet muligt at tilmelde sig et nyhedsbrev om Akkord+, som man kan tilmelde sig her.
Kom i gang med Akkord+
Vil du vide med om Akkord+? Læs om, hvordan du kommer i gang og hvor let du kan bruge systemet på Akkord+ hjemmeside.
Hos medlemsvirksomheden Uggerly har man valgt at bruge Akkord+ til akkordarbejdet for at styrke den faglige kultur og skabe større engagement hos medarbejderne. Læs den historie her.