Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer: Hvad betyder det for skatten?

Langt de fleste sundhedsforsikringer bruges ifølge F&P til behandlinger hos en fysioterapeut eller kiropraktor (59 %) eller hos en psykolog eller psykiater (14 %). Knap en fjerdedel anvendes til operationer på et privathospital.

Frem til 2012 var arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer et skattefrit personalegode. Da det ophørte, forventede mange, at interessen ville løje af. Det gjorde den bestemt ikke. Antallet af forsikrede er siden da mere end fordoblet.

Skattereglerne i dag

Også i dag er det muligt for arbejdsgivere at etablere sundhedsordninger, som deres ansatte ikke skal beskattes af, men muligheden er indskrænket til to typer: 

Dels til forsikringer, der kun dækker behandling for forskellige typer af misbrug (alkohol, rusmidler mv.) eller rygeafvænning, og hvor visse betingelser er opfyldt. Dels ordninger, der kun dækker forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader og sygdomme.

Når det gælder generelle sundhedsforsikringer, som også gælder for skader eller uheld i fritiden, er medarbejderen skattepligtig af dennes andel af den arbejdsgiverbetalte forsikringspræmie. 

Hvor meget det koster den ansatte, afhænger dels af dennes indkomstforhold og dels af forsikringspræmiens størrelse. Det sidste afhænger af forsikringens omfang. Godet er normalt ikke omfattet af nogle af de bagatelgrænser, som gælder for visse personalegoder.

For de fleste vil skatten af den betalte præmie udgøre beløb i denne størrelse:

Arbejdsgiverens forhold

Arbejdsgiveren har fradrag for udgifter til sundhedsforsikringer og sundhedsordninger for sine ansatte, uanset om disse er skattepligtige af godet eller ej.

I de tilfælde, hvor godet er skattepligtigt, er der tale om A-indkomst. Det betyder, at arbejdsgiveren skal indeholde både AM-bidrag og A-skat af det beløb, som medarbejderen skal beskattes af. Normalt skal indeholdelsen ske i hver lønperiode – altså med 1/12 for månedslønnede