Døv lærling får godtgørelse for tredje gang 

Ved Byretten i Glostrup blev det onsdag den 9. marts afgjort, at det var i strid med forskelsbehandlingsloven, da en københavnsk vvs-virksomhed afviste en døv lærlings ansøgning med henvisning til hans handicap. 

Af dommen fremgår det, at vvs-virksomheden skal betale en godtgørelse på 12.500 kroner til lærlingen samt sagens omkostninger på 19.500 kroner.  

Læs også: Vvs-virksomheder straffet for at forskelsbehandle døv lærling 

Den pågældende lærling har siden 2018 rejst tre sager mod forskellige vvs-virksomheder om brud på forskelsbehandlingsloven. Alle tre gange har lærlingen vundet, og vvs-virksomhederne er blevet dømt til at betale godtgørelse og sagsomkostninger. 

Frygtede for sikkerheden

I den aktuelle sag havde lærlingen søgt en læreplads hos vvs-virksomheden og var blevet inviteret til samtale. Lærlingen havde i ansøgningen oplyst, at han var døv, men at han med høreapparat kunne høre lidt. Undervejs i samtalen bliver virksomhedens repræsentant, en erfaren entrepriseleder, dog opmærksom på, at lærlingen hele tiden kigger på sin tegnesprogstolk. Og da han bliver oplyst om, at lærlingen reelt er helt døv, meddeler han ham, at han af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan blive ansat i virksomheden. Blandt andet fordi mange af virksomhedens opgaver er tempofyldt akkordarbejde på byggepladser med mange entreprenørmaskiner, hvor det af hensyn til sikkerheden er nødvendigt, at man kan høre anråb og sikkerhedsalarmer. 

Retten fandt imidlertid, at virksomheden ikke havde undersøgt grundigt nok, hvorvidt der kunne laves tilpasningsforanstaltninger, så lærlingen kunne passe et arbejde i virksomheden. På den baggrund konkluderede retten, at virksomheden ikke havde overholdt forskelsbehandlingsloven og skulle betale godtgørelse. Det skete på trods af, at en sagkyndig-erklæring fra Arbejdstilsynet gjorde det klart, at en ansættelse af lærlingen ville medføre forøget fare for ham selv og omgivelserne.

Kim Koch, der er advokat hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, undrer sig over afgørelsen. 

– Vi er glade for, at vores medlemmer er rummelige og gerne vil ansætte medarbejdere med funktionsnedsættelser, men i dette tilfælde har vi svært ved at se fornuften i reglerne. Virksomheden skal både navigere i forskelsbehandlingsloven og arbejdsmiljøloven. Sidstnævnte forbyder at beskæftige medarbejderen med det pågældende arbejde. Og Arbejdstilsynet var enig med virksomheden i vurderingen af, at det netop var for farligt for ansøgeren.

Tilpasningsforpligtigelse 

Ifølge Kim Koch viser afgørelsen, at det er meget vigtigt, at virksomhederne gør deres forarbejde, inden de afviser handicappede ansøgere. Virksomhederne skal nemlig leve op til en såkaldt tilpasningsforpligtigelse, når de aviser en ansøger, og begrunder det med personens handicap. Tilpasningsforanstaltninger kan blandt andet være nedsat arbejdstid, andre arbejdsopgaver, tekniske hjælpemidler eller personlig assistance.  

Han anbefaler, at TEKNIQ Arbejdsgivernes medlemsvirksomhederne generelt har en helt klar procedure for, hvordan man giver et afslag til en ansøger.  

– Det er vigtigt, at afslaget er helt neutralt, og at man på ingen måde kommer ind på alder, køn, etnicitet, handicap eller lignende. Man kan for eksempel blot svare, at man takker for ansøgningen, men der ikke er en ledig stilling i øjeblikket. Og hvis man normalt annoncerer efter nye medarbejdere på sin hjemmeside, Facebook eller lignende, kan man opfordre ansøgeren til at holde øje med disse medier, siger Kim Koch. 

Hvis man er i tvivl, anbefaler han, at man altid ringer til TEKNIQ Arbejdsgivernes juridiske afdeling for en konkret vurdering.  

Det er endnu ikke besluttet, om sagen bliver anket til Østre Landsret.